EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/5-18 fra Dansk Affaldsforening om kommunale genbrugsbutikker, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

19. juni 2018

J nr.

2018 - 1989

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2018 stillet mig følgende

spørgsmål 287 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 287

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. maj 2018 fra Dansk Affaldsfor-

ening vedrørende kommunale genbrugsbutikker, jf. EFK alm. del - bilag

Svar

Dansk Affaldsforening har i sin henvendelse af 30. maj 2018 til Energi-, Forsynings-

og Klimaudvalget afgivet en række bemærkninger til erhvervsministerens svar på

ERU alm. del. spørgsmål 157, som jeg bidrog til.

Spørgsmålet til erhvervsministeren omhandlede en henvendelse af 24. april 2018

fra ISOBRO og Dansk Industri til Erhvervs-, Vækst- og Eksportvalget vedrørende

de erhvervsmæssige konsekvenser af, at kommuner etablerer egne genbrugsbu-

tikker i konkurrence med private.

Dansk Affaldsforening bemærker indledningsvist, at de er enige med regeringen i,

at det frie organisationsliv udgør et vigtigt fundament for det danske samfund, og at

Dansk Affaldsforening derfor siden 2015 har holdt en række møder med ISOBRO

med det formål at etablere et samarbejde om fremme af genbrug. Jeg vil gerne

kvittere for, at Dansk Affaldsforening og ISOBRO er i dialog på området.

Nedenfor vil jeg kommentere de tre hovedelementer i Dansk Affaldsforenings hen-

vendelse.

Ankestyrelsens udtalelse om kommunale genbrugsbutikker

Dansk Affaldsforening kommenterer i sin henvendelse den del af svaret på ERU

alm. del spm. 157, hvori der henvises til Ankestyrelsens udtalelse af 28. juni 2017

om lovligheden af kommunale genbrugsbutikker. Dansk Affaldsforening lægger

blandt andet vægt på Ankestyrelsens udtalelse om, at kommuner kan drive gen-

brugsbutikker, når genbrugsgenstandene sælges til markedspris.

Jeg har fået oplyst følgende af Miljø- og Fødevareministeriet i forhold til kommu-

nernes hjemmel til at drive genbrugspladser og genbrugsbutikker i henhold til mil-

jøbeskyttelsesloven:

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/5

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/5-18 fra Dansk Affaldsforening om kommunale genbrugsbutikker, til energi-, forsynings- og klimaministeren

"Rene genbrugsgenstande er ikke omfattet af affaldsdefinitionen og er ikke affald,

men produkter. Håndteringen af genbrugsgenstande er ikke reguleret af miljøbe-

skyttelsesloven."

Ankestyrelsen anfører i sin udtalelse af 28. juni 2017, at kommuner i henhold til

kommunalfuldmagtsreglerne som hovedregel ikke kan drive handel, håndværk og

industri. Hvis kommuner, uden hjemmel i den skrevne lovgivning, erhverver gen-

stande med det formål at videresælge dem, kan det derfor være i strid med kom-

munalfuldmagtsreglerne.

Ankestyrelsen finder dog, at en kommune i forlængelse af sine affaldshåndterings-

opgaver efter miljøbeskyttelsesloven med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne

kan reparere og rengøre affald, hvis det er nødvendigt for at sikre, at affaldet gen-

bruges. Ankestyrelsen finder endvidere, at kommuner er berettigede til at tage imod

genbrugsgenstande, herunder elektrisk og elektronisk udstyr, når det sker som en

naturlig afrunding af kommunens opgaver på affaldsområdet, herunder opgaven

med at forebygge affald. Kommunerne må i denne forbindelse ikke gå længere,

end formålet tilsiger. Det betyder blandt andet, at en kommune ikke må forsøge at

fremme, at borgerne overdrager genbrugsgenstande til kommunen i stedet for til

andre aktører på markedet for genbrugsvarer. Det er i forlængelse heraf Ankesty-

relsens opfattelse, at kommuner kan sælge genstandene til private og erhvervsdri-

vende under en række betingelser, herunder at salg sker med henblik på at gen-

standene genbruges, og at salget skal ske til markedspris.

Dansk Affaldsforening anfører i forlængelse heraf, at Ankestyrelsen ikke udtaler sig

om, hvorvidt markedsprisen skal dække kommunernes faktiske omkostninger.

Jeg kan i forlængelse heraf anføre, at det vil bero på en konkret vurdering, hvad

der anses for at være markedsvilkår, men at Økonomi- og Indenrigsministeriet har

oplyst, at der antages at gælde følgende efter kommunalfuldmagtsreglerne:

"Markedsprisen er den højeste pris, som kan opnås på det almindelige marked.

Ved fastsættelse af prisen skal der tages udgangspunkt i samtlige de omkostnin-

ger, der er forbundet med opgavevaretagelsen dvs. såvel direkte som indirekte

omkostninger, herunder forrentning og afskrivning af driftskapital (kostprisen). Pri-

sen må ikke være lavere end den pris, den pågældende ydelse udbydes til på mar-

kedet (markedsprisen), og prisen må aldrig være lavere end kostprisen."

Dansk Affaldsforening anfører desuden i henvendelsen, at Ankestyrelsens i sin

udtalelse ikke tager stilling til, hvorvidt den gebyrbetaling, der opkræves fra bruger-

ne af de kommunale genbrugspladser, må bruges til at finansiere et generelt un-

derskud i de kommunale genbrugsbutikker. Dansk Affaldsforening henviser til, at

kommunerne i henhold til Affaldsbekendtgørelsen er forpligtet til at følge affaldshie-

rarkiet, og at kommunerne med reference hertil kan anvende affaldsgebyret til at

finansiere egne genbrugsbutikker.

Side

2/5

Miljø- og Fødevareministeriet har i forlængelse af ovenstående oplyst mig følgende

om affaldshierarkiet:

"Kommunen er forpligtet til at følge affaldshierarkiet, som er en rangering af de

miljømæssigt bedste affaldsbehandlinger af det affald, som borgerne skiller sig af

med i henhold til affaldsdefinitionen. Det følger således af affaldsbekendtgørelsens

§ 12, at den kommunale affaldshåndtering som udgangspunkt skal ske i overens-

stemmelse med følgende hierarki:

1) Forberedelse med henblik på genbrug

2) Genanvendelse

3) Anden nyttiggørelse

4) Bortskaffelse.

Kommunerne er således forpligtet til at understøtte, at affald som udgangspunkt

behandles på det højest mulige trin i hierarkiet, hvor forberedelse til genbrug range-

rer højest. Dog skal kommunerne i forbindelse hermed anlægge en almindelig

proportionalitetsvurdering, således at udgifterne hertil står i et rimeligt forhold til

formålet. Når affald er blevet forberedt med henblik på genbrug, er det ikke længe-

re affald og er igen at betragte som et produkt."

I forhold til at anvende affaldsgebyret til at understøtte genbrugsbutikker kan jeg

oplyse, at affaldsgebyret alene kan dække kommunernes opgaver i forhold til hånd-

tering af affald,

jf. miljøbeskyttelseslovens § 48 samt affaldsbekendtgørelsens §§

53-59.

Kommunerne kan herefter anvende affaldsgebyret til behandling af affald, herunder

til at forberede affald med henblik på genbrug i overensstemmelse med affaldshie-

rarkiet, i det omfang at midlerne hertil er proportionale med formålet. Indtægter fra

eventuelt salg af genstande forberedt med henblik på genbrug skal modregnes i

omkostningerne ved affaldsbehandlingen.

Da genbrugsgenstande ikke er omfattet af definitionen af affald, kan affaldsgebyret

som udgangspunkt ikke anvendes til at understøtte direkte genbrug, herunder at

finansiere salg af genbrugsgenstande, der modtages på genbrugspladserne. Mil-

jøministeriet har dog tidligere vurderet, jf. ministersvar fra Karen Ellemann fra 2011,

at kommunerne via. affaldsgebyret kan finansiere begrænsede omkostninger til et

byttehjørne, hvor brugere af genbrugspladsen henstiller genbrugsgenstande med

henblik på, at andre overtager dem.

Det fremgår af affaldsbekendtgørelsen § 54, at kommunen skal føre regnskab,

således at den samlede gebyrindtægt for hver ordning alene skal dække kommu-

nens udgifter til ordningen. Kommunen må gerne opkræve et samlet gebyr for alle

ordninger for hhv. husholdninger og erhverv, men skal efter anmodning kunne do-

kumentere fordelingen af omkostninger på de forskellige ordninger. I forlængelse

Side

3/5

heraf er det Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse, at kommunerne

almindeligvis skal føre regnskab for de kommunale genbrugspladser og genbrugs-

butikker på en måde, der muliggør, at kommunen kan dokumentere og retfærdig-

gøre, at affaldsgebyret ikke anvendes til at understøtte direkte genbrug.

Endelig bemærker Dansk Affaldsforening, at håndteringen af husholdningsaffald

under et er en dårlig forretning. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at

affaldsgebyret netop har til formål at dække kommunernes omkostninger til be-

handling af affald

–

herunder også til forberedelse af affald med henblik på gen-

brug,

jf. ovenfor.

ISOBROs dokumentation

Dansk Affaldsforening kommenterer i sin henvendelse på de beregninger, som

ISOBRO har foretaget af konsekvenserne for frivillige genbrugsbutikker, ved at

kommunerne etablerer egne genbrugsbutikker. Dansk Affaldsforening bemærker i

den forbindelse, at ISOBROs beregninger savner dokumentation.

Jf. erhvervsministerens svar på ERU alm. del 157 og de foreløbige svar på EFK

alm. del. spm. 242 og 244, som jeg har afgivet, har Energi-, Forsynings- og Klima-

ministeriet ikke verificeret dataindsamlingen eller forudsætningerne bag ISOBROs

beregninger.

Jeg vil derfor afgive et endeligt og uddybende svar om ISOBROs materiale som

opfølgning på min foreløbige besvarelse af EFK alm. del. spm. 242 og 244.

Adgang til genbrugsgenstande

Dansk Affaldsforening anfører i deres henvendelse, at de anser det for tvivlsomt, at

de frivillige organisationer vil få bedre adgang til genbrugeligt affald efter implemen-

tering af Forsyningsstrategien, jf.

besvarelsen af ERU alm. del 157.

Som baggrund

herfor henviser Dansk Affaldsforening til, at frivillige organisationer ikke vil kunne

byde på kommunalt udbudt affald, idet de frivillige organisationer er omfattet af

momsfritagelse.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at Forsyningsstrategien alene forholder sig til

affaldssektoren og ikke til genbrugsmarkedet, hvorfor Dansk Affaldsforenings ud-

lægning ikke kan udledes af Forsyningsstrategien.

Jeg har fået oplyst af Skatteministeriet, at det jf. momsloven §13, stk. 1, nr, 18 er

en forudsætning for momsfritagelsen for genbrugsbutikkers salg, at overskuddet

anvendes fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er

ligeledes en forudsætning, at butikken kun sælger brugte varer, der er modtaget

vederlagsfrit, og at butikken kun beskæftiger ulønnet, frivillig arbejdskraft. Det er

således korrekt, at frivillige organisationer ikke vil kunne købe genbrugsgenstande

af kommunerne og videresælge med momsfritagelse, men de vil kunne modtage

genstande doneret af kommunen. Momsreglerne udelukker desuden ikke, at velgø-

Side

4/5

rende foreninger kan købe og sælge brugte varer i et andet regi end de momsfri

genbrugsbutikker, men dette salg vil i så fald være momspligtigt.

Jeg vil afslutningsvist bemærke, at regeringen sammen med Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået

Delaftale om Fair og lige konkur-

rencevilkår mellem offentlige og private aktører.

Med aftalen er aftaleparterne enige

om at sikre mere fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører og

herunder en fair prissætning ved offentlig erhvervsaktivitet.

Spørgsmålet om kommuners aktiviteter i forhold til salg af genbrugsartikler indgår

således i regeringens overvejelser om initiativer som led i arbejdet med fair og lige

konkurrence. Overvejelserne spiller desuden sammen med regeringens Forsy-

ningsstrategi.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

5/5