Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. maj 2018
J nr.
2018-498
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 17. maj 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 277 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra borgere i Herborg.
Spørgsmål 277
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. maj 2018 fra borgerne i Herborg
vedrørende indsigelser imod højspændingsforbindelsen fra Idomlund til den tyske
grænse, jf. EFK alm. del - bilag 257.
Svar
Jeg skal hermed knytte en række bemærkninger til borgergruppens høringssvar
vedr. højspændingsforbindelsen fra Idomlund til den tyske grænse.
Tekniske vanskeligheder ved kabellægning af 400 kV-forbindelser
Som oplyst i svar til EFK alm. del. spm. 237 rummer en fuld kabellægning af den
planlagte 400 kV-højspændingsledning mellem Endrup og Idomlund betydelige
tekniske udfordringer og en række ukendte faktorer. Der er på verdensplan ikke
tidligere kabellagt den type 400 kV-vekselstrømsledninger over så store afstande,
som det vil være tilfældet med forbindelsen mellem Idomlund-Endrup.
Længere kabellægninger sker normalt med jævnstrømskabler som eksempelvis
Viking Link og vores forbindelse til Norge. Etablering af et jævnstrømskabel mellem
Endrup-Idomlund vil dog ikke umiddelbart være en gangbar løsning, da forbindel-
sen primært skal bruges til opsamling af vindmøllestrøm. Denne form for til- og
frakobling af strøm er ikke mulig på et jævnstrømskabel.
Energinet oplyser, at hvis det teknisk set viser sig muligt at kabellægge de kom-
mende 400 kV-ledninger på strækningen Endrup-Idomlund og til den tyske grænse,
vil der samtidig blive behov for at etablere kompensationsstationer for hver 20.-25.
km på den i alt 95 km lange strækning. I alt vil der skulle etableres 9 kompensati-
onsstationer. Hver af disse stationer er på størrelse med ca. 13 fodboldbaner. På
hver af de 9 stationer, vil der skulle etableres ca. 30 master, som er ca. 25 m høje.
Herudover, vil der i stationerne skulle opstilles spoler, der kompenserer for en reak-
tiv effekt, der genereres af kablerne. Hver spole fylder 11 x 12 meter, vejer 217 ton
og er fyldt med ca. 62 ton olie. Kabellægning vil således også være forbundet med
visuelle, støjmæssige og arealmæssige gener i landskabet.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
www.efkm.dk
Side 1/2