EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om oversendelse af de aktindsigter, der er givet vedrørende arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe Udvalget vedrørende en olie- og gasstrategi fase 2 (OGS2), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Aktoversigt

Sagstitel: Fase 2 Olie- og gasstrategi for Nordsøen

Sagsnummer: 2016 - 1339

Akt nr.

Dato

Titel

Akt ID # Parter

269218 2

Til

Jens-Birger

Christophersen

(Sagsbehandler, TFU)

Kommentar

44 23-02-2016 Tillæg til tredjepartsnotat

540 05-08-2015 Fwd: Input til tredjepartsadgang DONG E&P 498312 3

# = antal relaterede dokumenter.

3. januar 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om oversendelse af de aktindsigter, der er givet vedrørende arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe Udvalget vedrørende en olie- og gasstrategi fase 2 (OGS2), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Aktdetaljer

Akttitel: Tillæg til tredjepartsnotat

Aktnummer: 44

Akt ID:

Dato:

Type:

Original titel:

Dokumenter:

269218

23-02-2016

Indgående

Tillæg til tredjepartsnotat

[1] Tillæg til tredjepartsnotat.eml

[2] 2016-02-23_Memo_Tredjepatsadgang_addendum_rev1.pdf

3. januar 2017

== AKT 269218 == Dokument 1 == [ Tillæg til tredjepartsnotat ] ==

Jens-Birger Christophersen ([email protected])

Til:

Tanja Jo Ebbe Dalgaard ([email protected]), Carsten Hansen ([email protected]), Kristian Dahl Jensen ([email protected])

Cc:

Fra:

Kurt Jager Lykke ([email protected])

Titel:

Tillæg til tredjepartsnotat

Sendt:

23-02-2016 11:11:45

Bilag:

2016-02-23_Memo_Tredjepatsadgang_addendum_rev1.pdf;

Kære Jens-Birger,

Modtag hermed som aftalt tillæg til eksisterende tredjepartsnotat angående skattemæssige forhold i forbindelse med område harmonisering.

Venlig hilsen

Kurt Jager Lykke

== AKT 269218 == Dokument 2 == [ Tillæg til tredjepartsnotat ] ==

Notat

Emne

Til

Kopi

Dansk tredjeparts lovgivning

Tanja Dalgaard

Kristian Dahl

Carsten Hansen

Kurt Jager Lykke

DONG E&P input i relation til tredjeparts lovgivningen

DONG E&P A/S

Nesa Allé 1

2820 Gentofte

Danmark

Tlf. +45 99 55 11 11

Fax +45 99 55 00 11

Fra

Vedrørende

www.dongenergy.dk

CVR-nr. 73 34 96 13

DONG E&P har tidligere givet input til den eksisterende tredjeparts lovgivning

ved et møde med Energistyrelsen og dennes rådgiver Jan Rosnes den 18

marts 2015 hos DONG E&P. DONG E&P har endvidere udarbejdet et Memo

dateret den 10 juli 2016 som yderligere belyste forskellig elementer i forbindelse

med tredjeparts lovgivningen.

I notatet blev det nævnt, at tilknytningsafterne altid søges udformet således at

produktionen for feltejer og værtsejer maksimeres både sammen og hver for

sig. Dette kan i praksis ikke altid opnås, da det er vanskeligt at forudsige alle

fremtidige scenarier på aftaletidspunktet og dermed undgå modsatrettede

interesser. En måde at sikre en ensretning af prioriteter og interesser på, er ved

at udjævne ejerandele på tværs af tilknytningsfelt og værtsfelt. En

harmonisering af ejerandele vanskeliggøres dog betydeligt af den beskatning

der efter gældende regler finder sted ved køb og salg af andele, også i tilfældet

hvor der ikke sker nogen ændring af den samlede værdi for nogen af parterne.

Det kunne med fordel undersøges, om sådanne transaktioner kunne fortages

uden skattemæssige konsekvenser i tilfældet, hvor dette sker uden ændringer

af den samlede værdi hos nogen af de enkelte parter.

Ovennævnte problemstilling uddybes yderligere i nedenstående eksempler.

I Bilag 1 og 2 vises to eksempler på hvilke skattemæssige konsekvenser der vil

være ved en harmoniseringsaftale imellem to uafhængige parter. Eksemplerne

er yderst simplificeret og bygger på de grundforudsætninger, der fremgår under

hvert eksempel.

Hovedforudsætningen er, at to licenshavere ejer hver sin licens og ønsker, at

dele deres ejerandele, så de fremover vil eje 50% af hver licens. Licenserne er

værdiansat (markedspris) til samme værdi, hvorfor der ved transaktionen i

princippet ikke er nogen part der får en avance, da man ”bytter” to ens

værdiansatte aktiver med hinanden.

Denne transaktion vil dog i begge eksempler udløse beskatning. Hovedårsagen

hertil er, at man skattemæssigt skal værdiansætte hhv. Licensandelen og

Anlægget særskilt og at disse har hver sin skattemæssige behandling.

I eksempel 1, vil transaktionen ikke have nogen skattemæssige effekt på den

del af handelsværdien, der kan henføres til Anlægget (givet, at det vil være

23. februar 2016

Vores ref. KURT S

Dok. ansvarlig KURT S

[email protected]

Tlf. +45 9955 2332

Side 1/4

samme forholdsmæssige andel for begge licenser). Derimod vil begge

licensejere blive beskattet af den del af salgssummen der kan henføres til

licensen.

I eksempel 2 hvor den ene licens ikke er udbygget endnu, vil begge parter

ligeledes blive beskattet, dog vil parterne blive beskattet forskelligt. I dette

eksempel vil licensejer C også blive beskattet af den del af salgsværdien der

kan henføres til Anlæg, da ejeren afstår en andel der overstiger sin

skattemæssige nedskrevne værdi og da købesummen ikke vil blive allokeret til

Anlæg.

Begge eksempler viser hvordan de nuværende regler kan virke hæmmende ved

harmoniseringsprocesser, samt kan sætte begrænsninger for mulige løsninger i

forbindelse med Tie-in udbygninger.

Tilsvarende gør sig ikke gældende i Norge, da man her ikke kan afskrive på

købsprisen af et aktiv eller bliver tilsvarende beskattet ved salg af aktiver. Det vil

sige, at der ikke sker beskatning i Norge, mod at afskrivningsgrundlaget

overtages.

Vores ref. KURT S

Side 2/4

Bilag 1

Eksempel 1:

Forudsætninger:

2 producerende felter

Hver licens er før "byttehandel" ejet 100% af hver sin ejer

Begge ejere er i skatteposition, hvorfor ekstra indtægter vil udløse skat

Begge ejere har fået tildelt licensen og har udbygget den, således at der

ikke er nogen historiske købesummer på licensen.

Licens A

Oprindelig CAPEX

Akkumuleret skattemæssige afskrivninger

Skattemæssige værdi ved allignment tidspunkt

100

-80

License B

Oprindelig CAPEX

Akkumuleret skattemæssige afskrivninger

Skattemæssige værdi ved allignment tidspunkt

-13

Vores ref. KURT S

Handelsværdi ved salgstidspunkt

Salgspris ved salg af 50% andel

120

Handelsværdi ved salgstidspunkt

Salgspris ved salg af 50% andel

120

Skattemæssig effekt ved salg (80/20 fordeling af købesum)

Fordeling salgssum:

Licensandel

Anlæg

Skattemæssig effekt ved salg (80/20 fordeling af købesum)

Fordeling salgssum:

Licensandel

Anlæg

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Avance ved salg af licensandel

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Avance ved salg af licensandel

Skattemæssig effekt ved køb

Tilgang driftsmidler

(afskrives efter saldometode)

Tilgang licensandele

Skattemæssig effekt ved køb

Tilgang driftsmidler

(afskrives efter saldometode)

Tilgang licensandele

Skattemæssig driftsmiddelsaldo (anlæg)

Primo

Afgang

Tilgang

Ultimo

-48

Skattemæssig driftsmiddelsaldo (anlæg)

Primo

Afgang

Tilgang

Ultimo

-48

Side 3/4

Bilag 2

Eksempel 2:

Forudsætninger:

Licens C er et producerende felt

Licens D er en licens, hvor udbygning ikke er startet

Hver licens er før "byttehandel" ejet 100% af hver sin ejer

Begge ejere er i skatteposition, hvorfor ekstra indtægter vil udløse skat

Begge ejere har fået tildelt licensen og har udbygget den, således at der

ikke er nogen historiske købesummer på licensen.

Vores ref. KURT S

Licens C

Oprindelig CAPEX

Akkumuleret skattemæssige afskrivninger

Skattemæssige værdi ved allignment tidspunkt

100

-80

License D

Oprindelig CAPEX

Akkumuleret skattemæssige afskrivninger

Skattemæssige værdi ved allignment tidspunkt

Handelsværdi ved salgstidspunkt

Salgspris ved salg af 50% andel

120

Handelsværdi ved salgstidspunkt

Salgspris ved salg af 50% andel

120

Skattemæssig effekt ved salg (80/20 fordeling af købesum)

Fordeling salgssum:

Licensandel

Anlæg

Skattemæssig effekt ved salg (0/100 fordeling af købesum)

Fordeling salgssum:

Licensandel

Anlæg

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Avance ved salg af licensandel

"Avance ved salg af anlæg (negativ driftsmiddelsaldo)

Skattemæssig effekt ved køb

Tilgang driftsmidler

(afskrives efter saldometode)

Tilgang licensandele

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Avance ved salg af licensandel

Skattemæssig effekt ved køb

Tilgang driftsmidler

(afskrives efter saldometode)

Tilgang licensandele

Skattemæssig driftsmiddelsaldo (anlæg)

Primo

Afgang

Tilgang

Ultimo

Til beskatning

Ny ultimo saldo

-48

-28

Skattemæssig driftsmiddelsaldo (anlæg)

Primo

Afgang

Tilgang

Ultimo

Side 4/4

Aktdetaljer

Akttitel: Fwd: Input til tredjepartsadgang DONG E&P

Aktnummer: 540

Akt ID:

Dato:

Type:

Original titel:

Dokumenter:

498312

05-08-2015

Intern

Fwd: Input til tredjepartsadgang DONG E&P

[1] Fwd Input til tredjepartsadgang DONG E&P.eml

[2] 2015-07-10_Memo_Tredjepartsadgang_rev_4.docx

[3] ATT00001.htm

3. januar 2017

== AKT 498312 == Dokument 1 == [ Fwd: Input til tredjepartsadgang DONG E&P ] ==

Lene Dalsgaard ([email protected]), Kirsten Lundt Erichsen ([email protected]), Jens-Birger Christophersen ([email protected]), Trine

Fugmann ([email protected])

Fra:

Martin Hansen ([email protected])

Titel:

Fwd: Input til tredjepartsadgang DONG E&P

Sendt:

05-08-2015 16:18:48

Bilag:

2015-07-10_Memo_Tredjepartsadgang_rev_4.docx; ATT00001.htm;

Til:

Lad os drøfte når j er tilbage.

Mvh m

Sendt fra min iPhone

Start på videresendt besked:

Fra:

Tanja Jo Ebbe Dalgaard <[email protected]>

Dato:

5. aug. 2015 kl. 14.56.06 CEST

Til:

"[email protected]" <[email protected]>

Emne: Input til tredjepartsadgang DONG E&P

Kære Martin

Jeg håber du har haft en god ferie i Vietnam og at du fik mulighed for at få slappet lidt af.

Som vi har lovet fremsender vi hermed notat i forhold til DONG E&Ps input i relation til tredjeparts lovgivningen (omkring

hvor vi ser der behov for noget vejledning i tolkningen af tredjepartslovgivningen) .Vi har tidligere haft dialog med Jens

Birger og jeres rådgiver Jan Rosnes og vedhæftede afspejler denne dialog. Jeg har ikke cc’et Jens Birger men du videre

sender selvfølgeligt til hvem du mener dette måtte være relevant for.

Ring eller skriv, hvis du har kommentarer eller behov for yderligere input.

Mvh

Tanja

Med venlig hilsen

Tanja Jo Ebbe Dalgaard

Head of DK Strategy & Asset Management

Senior Director

DONG Energy Distribution

Tlf. +45 99 55 57 96

== AKT 498312 == Dokument 2 == [ Fwd: Input til tredjepartsadgang DONG E&P ] ==

Notat

Emne

Til

Kopi

Fra

Vedrørende

Dansk tredjeparts lovgivning

Martin Hansen

Tanja Dalgaard

Flemming Horn Nielsen

Kurt Jager Lykke

DONG E&P input i relation til tredjeparts lovgivningen

DONG E&P A/S

Nesa Allé 1

2820 Gentofte

Danmark

Tlf. +45 99 55 11 11

Fax +45 99 55 00 11

www.dongenergy.dk

CVR-nr. 73 34 96 13

DONG E&P har tidligere givet input til den eksisterende tredjeparts lovgivning

ved et møde med Energistyrelsen og dennes rådgiver Jan Rosnes den 18

marts 2015 hos DONG E&P. Nedenstående overvejelser er i

overensstemmelse med de synspunkter, som blev givet til kende ved dette

møde.

Den danske tredjeparts lovgivning blev etableret tilbage i december 2012.

Bekendtgørelsen er i sin ordlyd meget lig den tilsvarende norske

bekendtgørelse for tredjeparts adgang. Der har siden indførelsen ikke været

færdigforhandlet nogen tilknytningsaftaler. Der er derfor, i modsætning til i

Norge, endnu ikke etableret en praksis i forhold til fortolkning af elementerne i

bekendtgørelsen.

I og med den danske tredjeparts lovgivning er nærmest identisk med den

norske, må det forventes, at der over tid etableres en praksis, hvor tarifniveauer

og andre elementer vil være i nogenlunde overensstemmelse med de niveauer

og forhold man ser i Norge. Det vurderes, at reguleringen er rimeligt

velfungerende i Norge og at det også vil være tilfældet i Danmark, når der er

etableret en praksis

Denne manglende etablering af praksis giver imidlertid anledning til en

manglende forventningsafstemning i forhold til rammen for acceptable tariffer

blandt industriens aktører i Danmark og er medvirkende til at vanskeliggøre

igangværende og fremtidige tie-in forhandlinger.

Et tiltag som kunne være medvirkende til at fremskynde en etablering af praksis

for acceptable tarifniveauer, er udfærdigelsen af en vejledning til tredjeparts

lovgivningen. En vejledning kunne således give retningslinjer for, hvorledes en

række elementer ifølge Energistyrelsen skal fortolkes og implementeres. Det

kunne være elementer som:



Hvornår og i hvilket omfang er en vært omfattet af tredjeparts

lovgivningen og kan der være tilfælde, hvor tredjeparts reglerne ikke

finder anvendelse?



Et af bekendtgørelsens overordnede principper er, at hovedparten af

profitten skal tilfalde feltejer, men bekendtgørelsen regulerer ikke

nærmere hvor stor en andel ”hovedparten”

udgør. Vejledningen kunne

10. juli 2015

Vores ref. KURTS

Dok. ansvarlig KURTS

[email protected]

Tlf. +45 9955 2332

Side 1/3



derfor med fordel beskrive Energistyrelsens forventninger til denne

fordeling?

Værtsejeren må ifølge bekendtgørelsen indregne en rimelig profit i

forhold til den risiko, værtsejeren påtager sig. Hvad er en rimelig profit

og hvilken risiko må værtsejeren forventes at påtage sig?

Hvilken nuværende og fremtidig egenproduktion kan værtsejeren

indregne i sin kapacitetsopgørelse?

Hvorledes bestemmes udsat værtsproduktion i forbindelse med

kapacitetsskabelse på værtsplatformen?

Vores ref. KURTS

En aftale om tie-in til en værtsplatform er en relativ kompleks og tværfaglig

aftale, som er meget afhængig af den specifikke tilknytningssituation. Derfor

skal den fortolkning som en vejledning lægger op til stadig give råderum til, at

parterne selv kan forhandle en løsning under skyldig hensyn til den specifikke

situation og gældende lovgivning, der sikrer en hensigtsmæssig indvinding af

de danske ressourcer.

En af de associerede problemstillinger som DONG E&P inden for den seneste

tid er støt på i forbindelse med tilknytningsforhandlinger, er ejerskabet til

modifikationer på værtsplatformen. I henhold til de danske afskrivningsregler,

skal man eje udstyret for at kunne oppebære retten til afskrivninger samt opnå

kulbrintefradrag. Tilknytningskandidatens ejerskab giver en række operationelle

og ansvarsmæssige problemstillinger, som kan være problematiske, men som

dog kan løses rent aftalemæssigt, om end det havde været nemmere hvis

tilknytningskandidaten kunne beholde afskrivningsret og kulbrintefradrag,

selvom ejerskabet overdrages til værtsejerne. Denne mulighed findes således i

Norge, hvor det her er vanlig praksis, at tilknytningskandidaten betaler for

modifikationer men beholder fradrag efter overdragelse til værtsejerne, som

heller ikke bliver beskattet

af denne ”gave”. I begge scenarier er det vanligt at

aftale, hvorledes fremtidige rettigheder og eventuelle indtægter eller udgifter

skal fordeles mellem parterne. En fortolkning af tredjepartslovgivningen, hvor

denne overdragelse kan ske efter ovennævnte principper, vil således være i

tråd med den norske regulering af tredjepartslovgivningen.

Et scenarie, hvor værtsejeren betaler for modifikationerne og får dækket disse

via tariffer fra tilknytningskandidaten er også uhensigtsmæssig, da ingen af

parterne i dette scenarie kan opnå kulbrintefradrag. En sådan løsning vil

endvidere være udfordret af værtens tilbøjelighed til at fortage store

investeringer i noget som jf. tredjepartsbekendtgørelsen vil have en begrænset

profit. Det vil dog stadig være endog meget hensigtsmæssigt, hvis

tilknytningskandidaten kunne opnå kulbrintefradrag i forbindelse med leasing

eller tilsvarende investeringsmodel. Det er ikke utænkeligt, at der kan findes

institutionelle investorer til et sådanne scenarie.

Hvis der i ovenstående tilfælde skal kigges på afskrivningsreglerne, kunne det i

samme ombæring med fordel undersøges, om fremrykkelse af afskrivninger

Side 2/3

kunne være et middel til at øge investeringsniveauet i Nordsøen under

fastholdelse af samme indtægt til staten.

Endelig er der et enkelt yderligere emne som ofte berøres i forbindelse med

tilknytningsforhandlinger. Tilknytningsaftalerne søges altid udformet således at