Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1901176_0001.png
Dagbladet Børsen
Att: Stephan Wedel Alsman
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
20. februar 2017
J nr.
2017-58
/jbr
Afgørelse: Delvis imødekommelse af aktindsigt
Anmodning
Dagbladet Børsen har ved e-mail til Finansministeriets postkasse af 9. december
2016 begæret aktindsigt i korrespondance mellem Finansministeriet og andre
ministerier og/eller andre eksterne
interessenter, hvor ordene ’Nordsøen’, og/eller
’Tyra’ og/eller ’neutral skat’ og/eller ’Maersk Oil’ og/eller ’A.P. Møller-Mærsk’ indgår.
Ved telefonisk samtale mellem Finansministeriet og Dagbladet Børsen den 14.
december 2016 er det oplyst til journalisten, at anmodningen er forstået således, at
den vedrører det arbejde, der pågår i den tværministerielle arbejdsgruppe
”Udvalget vedrørende en olie- og gasstrategi fase 2 (OGS2)”, der er nedsat med
Energistyrelsen som formand.
Finansministeriet har jf. vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 2, herefter
videresendt anmodningen til Energistyrelsen som formand for OGS2, der har
behandlet aktindsigten.
Reglerne om aktindsigt
Energistyrelsen som formand for OGS2 har behandlet anmodningen på grundlag af
lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 18. august
2015. Det følger af § 2, stk. 1, og § 6, stk. 2, i miljøoplysningsloven, at retten til
aktindsigt med visse undtagelser følger reglerne i den gamle offentlighedslov fra
1985, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer.
Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., skal der foretages en konkret
afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering over for de interesser, der
varetages ved at afslå udlevering. Endvidere følger det af § 2, stk. 3, 2. pkt., at
undtagelser fra aktindsigt skal anvendes restriktivt.
Partshøringer
Energistyrelsen har til brug for sagsbehandlingen indhentet udtalelse fra to
involverede selskaber, inden der er truffet afgørelse i sagen. Relevante dokumenter
blev sendt i høring hos Mærsk Olie og Gas A/S samt DONG E&P A/S den 3. januar
2017 med frist for bemærkninger den 13. januar 2017.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/5
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om oversendelse af de aktindsigter, der er givet vedrørende arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe Udvalget vedrørende en olie- og gasstrategi fase 2 (OGS2), til energi-, forsynings- og klimaministeren
1901176_0002.png
Denne frist blev efter Mærsk Olie og Gas A/S’s anmodning den 6. januar 2017
udsat til 27. januar 2017.
Dong E&P A/S oplyste ved telefonisk samtale, at de ikke havde indvendinger til
offentliggørelsen af de to akter, der vedrørte dem.
Energistyrelsen har den 30. januar 2017 partshørt Dagbladet Børsen over
høringssvaret af 27. januar 2017 fra Mærsk Olie og Gas A/S, jf. § 19 i
forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014). Dagbladet Børsen
har ikke besvaret henvendelsen.
Relevante akter
Energistyrelsen har færdigbehandlet anmodningen om aktindsigt. Relevant
materiale er vedlagt som bilag til denne afgørelse.
Af hensyn til læsevenligheden skal jeg her på Energistyrelsens vegne gennemgå,
hvilke akter der har været genstand for sagsbehandling. Det drejer sig om akterne
44, 70-84, 99-100, 109-110, 134-137, 142-143, 145-146, 157-158, 162, 167, 196,
258, 260, 278, 362-363, 382-383, 386, 540, 547, 562 og 890 på sagsnr. 2016-
1339. De mellemliggende akter er enten ikke omfattet af anmodningen som
beskrevet ovenfor, eller der er tale om fejl i nummereringen af enten tekniske eller
administrative årsager.
For de nævnte akter er der i flere tilfælde tale om, at de samme e-mails er
journaliseret flere gange som følge af lange e-mailtråde. For overskuelighedens
skyld er derfor fjernet akt nr. 76, 81, 99-100, 109-110,134, 136-137, 196, 258, 260,
278, 362-363 og 562.
Afgørelse
Energistyrelsen meddeler fuld aktindsigt i akt nr. 44, 135, 142, 146, 157, 158, 162
og 540 og Energistyrelsen har helt undtaget akt nr. 547 fra aktindsigt. De
resterende akter giver Energistyrelsen delvis aktindsigt i.
Ad akt 547
Akt 547 er undtaget af hensyn til, at der er tale om materiale, som udgør
grundlæggende tekniske og økonomiske forudsætninger for statens
forhandlingsposition i de igangværende forhandlinger med A. P. Møller - Mærsk
koncernenen. Disse forudsætninger er særligt udarbejdet med henblik på den
konkrete forhandlingssituation og de løsninger på udfordringerne i Nordsøen, som
parterne forhandler om. Offentliggørelse af oplysninger indebærer dermed en
konkret væsentlig risiko for at påvirke statens forhandlingsposition i de foregående
forhandlinger mellem staten og A. P. Møller
Mærsk koncernen. Akten er derfor
undtaget aktindsigt af hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder
Side 2/5
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om oversendelse af de aktindsigter, der er givet vedrørende arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe Udvalget vedrørende en olie- og gasstrategi fase 2 (OGS2), til energi-, forsynings- og klimaministeren
1901176_0003.png
udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed jf. den gamle offentlighedslovs
§ 13, stk.1, nr. 5.
Energistyrelsen bemærker, at jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, kan
bestemmelsen i den gamle offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr 5, ikke anvendes til at
undtage oplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod
bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i det i miljøoplysningslovens § 2, stk. 5, nævnte
direktiv. Hensynene i § 13, stk. 1, nr. 5, er derfor fortolket restriktivt under
hensyntagen til samfundets intereses i, at oplysningerne offentliggøres i konkrete
tilfælde. For hver enkelt oplysning er der derfor foretaget en afvejning mellem det
offentliges økonomiske interesser, og samfundets generelle interesse i
offentliggørelse af oplysningerne i akten. Denne afvejning har ikke ført til et andet
resultat, end at akten har måttet undtages i sin helhed med henvisning til
ovenstående hensyn.
Ad de resterende akter
Efter den gamle offentlighedslovs § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt
ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-
eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk
betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke
imødekommes.
I akt nr. 71, 74, 80, 83 og 143 er de såkaldte TA-sheets undtaget i deres helhed.
Det er Energistyrelsens vurdering, at der er tale om oplysninger om drifts- og
forretningsforhold, der er af væsentlig økonomisk betydning for Mærsk Olie og Gas
A/S, som oplysningerne angår. Energistyrelsen har lagt vægt på, at oplysningerne
vedrører ikke-sanktionerede projekter, og derfor er kommercielt sensitive, da en
tredjepart vil kunne benytte oplysningerne i en kommerciel forhandling. Det er
derfor sandsynligt, at det berørte selskab vil lide et ikke ubetydeligt tab, hvis
oplysningerne ikke undtages fra aktindsigt. Energistyrelsen har lagt vægt på, at der
er tale om oplysninger vedrørende forventede volumener og ændringer heri, som
potentielt kan være børsfølsomme.
I de resterende akter er undtaget en række oplysninger ud fra samme begrundelse
om, at der er tale om drifts- og forretningsforhold, der er af væsentlig økonomisk
betydning for Mærsk Olie og Gas A/S. Undtagelserne er markeret med sort.
I akt nr. 73, 382, 383, 386 og 890 er desuden undtaget en række oplysninger, som
direkte eller indirekte omhandler de økonomiske og forretningsmæssige
forudsætninger, der ligger til grund for statens forhandlingsposition i de foregående
forhandlinger mellem staten og A. P. Møller
Mærsk koncernen. Disse oplysninger
er på linje med akt 547 undtaget af hensyn til det offentliges økonomiske
Side 3/5
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om oversendelse af de aktindsigter, der er givet vedrørende arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe Udvalget vedrørende en olie- og gasstrategi fase 2 (OGS2), til energi-, forsynings- og klimaministeren
1901176_0004.png
interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed jf. den
gamle offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 5.
Med henvisning til den gamle offentlighedslovs § 12, stk. 2, offentliggør
Energistyrelsen imidlertid de dele af de øvrige akter, som ikke indeholder
oplysninger, som er undtaget efter den gamle offentlighedslovs § 12, stk. 1, nr. 2.
Sammenfatning
Energistyrelsen vurderer sammenfattende, at en videregivelse af ovennævnte
undtagne oplysninger, på grund af oplysningernes særlige karakter, vil kunne
medføre en nærliggende risiko for økonomisk tab for Mærsk Olie og Gas A/S og
øvrige DUC-selskaber i form af dårlig forhandlingsposition i forbindelse med
indgåelse af fremtidige kontrakter, og en nærliggende risiko for at selskaberne vil
lide et ikke ubetydeligt tab, hvis oplysninger vedrørende forventede volumener og
ændringer heri offentliggøres og undtager derfor disse oplysninger fra aktindsigt.
Hertil kommer, at offentliggørelse af en række af de undtagne oplysninger vil
medføre en konkret væsentlig risiko for at påvirke parternes forhandlingsposition i
de foregående forhandlinger mellem staten og A. P. Møller
Mærsk koncernen,
hvilket vil skade det offentliges økonomiske interesser, herunder dets
forretningsvirksomhed.
Heroverfor står Dagbladet Børsen og dermed offentlighedens interesse i at få
udleveret de pågældende oplysninger. I den forbindelse bemærkes, at der er tale
om oplysninger, som er af væsentlig økonomisk betydning for selskaberne og
staten, og ikke oplysninger om tilstanden i miljøelementer eller om emissioner,
udledninger eller andre udslip i miljøet.
Energistyrelsens finder på baggrund af en konkret afvejning af de modstående
hensyn og en konkret restriktiv fortolkning, at de ønskede oplysninger behandlet
ovenfor ikke kan udleveres.
Meroffentlighed m.v.
Med samme begrundelse som ovenfor har Energistyrelsen ikke fundet grundlag for
at give meroffentlighed efter den gamle offentlighedslovs § 4, stk. 1.
Det bemærkes, at en vurdering efter den nye offentlighedslov, jf. lov nr. 606 af 12.
juni 2013, også vil føre til et afslag på aktindsigt i de ovennævnte oplysninger. Der
henvises til den nye offentlighedslovs § 14,§ 30, nr. 2, samt § 33, nr. 3 og 5.
Klagevejledning
Klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, Nævnenes
Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Klagen skal være skriftlig og indsendes til
Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Klagen kan også sendes på
Side 4/5
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om oversendelse af de aktindsigter, der er givet vedrørende arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe Udvalget vedrørende en olie- og gasstrategi fase 2 (OGS2), til energi-, forsynings- og klimaministeren
1901176_0005.png
e-mail til [email protected]. Hvis klagen ikke giver styrelsen anledning til at ændre
afgørelsen, sender styrelsen klagen og dens dokumenter til Energiklagenævnet
snarest og som udgangspunkt senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen i
Energistyrelsen, jf. den nye offentlighedslovs § 37, stk. 1 og 2, og
miljøoplysningslovens § 4 b.
Kopi af dette brev er sendt til Mærsk Olie og Gas A/S og DONG E&P til orientering.
Med venlig hilsen
Jesper Brandrup
Side 5/5