Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1906411_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. juni 2018
J nr.
2017-1482
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 8. maj 2018 stillet mig følgende
spørgsmål 254 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål 254
Omkostninger til nettilslutning af havmølleparker afhænger i høj grad af, hvor langt
fra land parkerne ligger, og hvor langt inde i landet de tilsluttes det kollektive net. Af
udspillet fremgår, at regeringen har afsat ca. 3,7 mia. kr. til en havmøllepark på
700-800 MW, svarende til et 20-årigt fast tillæg på ca. 7 øre/kWh for en park på
800 MW. Vil ministeren redegøre for de beregningsforudsætninger, der ligger til
grund for vurderingen af, at 3,7 mia. kr. anses som værende et realistisk beløb for
nettilslutning af en havmøllepark på 800 MW?
Svar
Regeringen har afsat 3,7 mia. kr. til en havvindmøllepark i størrelsesordenen 800
MW til etablering i perioden 2024-2027. Der er fire primære udgiftselementer til
etablering af en havvindmøllepark:
1. Selve parken er i energiudspillet forudsat etableret uden behov for støtte
2. Udgifter til ilandføring af parken (offshore) er estimeret til ca. 3,2 mia. kr.
3. Udgifter til nettilslutning af parken (onshore) er estimeret til 0,5 mia. kr.
4. Udgifter til netforstærkninger er estimeret til ca. 0,5 mia. kr.
Udgiftselementerne 1.-3. finansieres over finansloven, mens 4. finansieres over
tarifferne, og er således ikke inkluderet i de afsatte 3,7 mia. kr.
Anlægsomkostningerne til park, ilandføring og nettilslutning er vurderet af Energinet
på baggrund af erfaringerne fra de seneste tre havmølleparker. Samlet set indebæ-
rer dette samlede udgifter i størrelsesordenen ca. 3,7 mia. kr. over hele støtteperi-
oden. Det bemærkes, at der er tale om grove estimater. Hertil kommer omkostnin-
ger til netforstærkninger på ca. 0,5 mia. kr.
Givet, at der allerede er indkommet nul-bud i Holland og i Tyskland ift. udbygning
med ny havvind, vurderes det også realistisk at opnå i Danmark.
Ift. offshore ilandføring af parken er en omkostning på 3,2 mia. kr. (2018 priser) lagt
til grund. Det antages, at ilandføring omfattes af udbuddet, således at finansierin-
gen sker via tilskud til den producerede el. Der er antaget en realrente på 6,5 pct. i
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 254: MFU spm. om de beregningsforudsætninger, der ligger til grund for vurderingen af, at 3,7 mia. kr. anses som værende et realistisk beløb for nettilslutning af en havmøllepark på 800 MW, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1906411_0002.png
beregningen af tilskudssatsen. Den faktiske tilskudssats vil afhænge af lokaliserin-
gen af parken og af bydernes afkastkrav.
Ift. onshore nettilslutning er der med bidrag fra Energinet lavet prisoverslag på bag-
grund af tidligere parker, som viser, at nettilslutning af en havvindmøllepark vil ligge
i prislejet 0,5-0,7 mia. kr. for forskellige sites, givet at regeringen ønsker at afsøge
mulighederne for at afholde multi site-udbud. Energinet foretager nettilslutningen og
afholder disse omkostninger, men de finansieres over finansloven. Der tages dog
forbehold for statsstøttegodkendelse heraf.
Endelig vurderes det, at netforstærkninger kan give anledning til omkostninger i
størrelsesordenen 0,5 mia.kr. for de undersøgte lokaliteter. Det forudsættes, jf.
ovenfor, at netforstærkninger finansieres over tarifferne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2