Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1823128_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1218 København
Ministeren
Dato
24. november 2017
J nr. 2017-3360
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. oktober 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 25 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 25
Ministeren bedes kommentere det materiale, NCC Danmark A/S
præsenterede for udvalget den 26. oktober 2017, jf. EFK alm. del
–
bilag 22.
Svar
NCC opstiller i det fremsendte materiale en række konkrete anbefalinger til
regeringens kommende energiudspil, som jeg her vil kommentere.
Jeg kan i øvrigt oplyse udvalget om, at jeg har aftalt at mødes med NCC i
november med henblik på drøftelse af deres forslag til energiudspillet
Den eksisterende bygningsmasse kan sænke Danmarks energiforbrug
markant
Bygningerne repræsenterer en væsentlig del af det samlede energiforbrug i
Danmark, og derfor skal energieffektivisering af bygninger også fremover
være en del af energipolitikken. Vi er efterhånden kommet rigtig langt med at
reducere bygningernes energiforbrug i Danmark, og det betyder, at det bliver
stadig mere udfordrende at høste de billige besparelser i bygningerne. Derfor
pågår der et grundigt arbejde i mit ministerium, der skal afdække hvordan vi
bedst muligt får realiseret de potentialer, der forsat er i bygningsmassen. Jeg
lægger i den forbindelse vægt på, at indsatsen står mål med, hvor meget
grøn omstilling vi kan få for pengene ved at investere dem i vedvarende
energi. Energieffektivisering vil indgå i regeringens samlede energiudspil,
som jeg forventer at kunne præsentere efter nytår.
Ny internetteknologi (IOT) kan spare energi i bygninger.
Der skal forskes mere i dette felt.
Internet of things
byder på spændende perspektiver i forhold til at nedbringe
bygningernes energiforbrug. Ny netværksforbunden teknologi kan være en
måde at finde nye besparelsespotentialer i bygningerne.
Internet of Things
er
også en del af det at skabe et smart energisystem og er et område, hvor
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til materiale fra NCC Danmark A/S' foretræde for udvalget den 26/10-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1823128_0002.png
markedet allerede er i en stærk udvikling og løbende leverer løsninger og
produkter. Det indgår i regeringsgrundlaget, at der skal udarbejdes en
handlingsplan for smart energi med fokus på mulighederne inden for
digitalisering, ligesom regeringen har sat penge af til en smart energi-pulje.
Jeg er også glad for, at smart energi/smart grid indgår som en væsentlig del
af porteføljen af projekter under EUDP.
Konkrete målsætninger for energirenovering af offentlige ejendomme
Energieffektivisering vil indgå i regeringens samlede energiudspil, som jeg
forventer at kunne præsentere efter nytår. I den forbindelse vil der også blive
taget stilling til behovet for en eventuelt indsat overfor offentlige ejendomme.
Lovgivningskrav om målt & reelt energiforbrug (energimærkning)
Som energimærkningsordningen er indrettet i dag, viser energimærket
bygningens beregnede energiforbrug på energimærkningsskalaen. Det har
været forvirrende for mange boligejere, at de ikke har kunnet genkende
deres eget forbrug i det mærke, som de er blevet tildelt. Samtidig viser
Energistyrelsens seneste opgørelse over mærkernes kvalitet, at der er alt for
mange fejl i energimærkerne.
I den kommende tid vil jeg i samarbejde med branchen finde løsninger på
problemerne med energimærkningsrapporternes kvalitet. På længere sigt
mener jeg også, at mærket i højere grad skal baseres på det faktiske, målte
forbrug. Det kræver en øget digitalisering og et øget samspil af data. Det er
derfor også et emne som jeg vil tage op med branchen i de drøftelser, som
jeg vil have med dem i den kommende tid, således at boligejerne kan få et
troværdigt og brugervenligt energimærke, der understøtter indsatsen for at
energieffektivisere vores bygninger.
Lovgivningskrav om gradvis forøgelse af renoveringsstøtte fra
Landsbyggefonden
Jeg har bedt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen om at
kommentere forslaget, da det ligger under hans ressort:
”Efter § 91 i almenboligloven kan Landsbyggefonden inden for en årlig inve-
steringsramme give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af
opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning
sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene
boligorganisationers byggeri (renoveringsstøtteordningen). Der ydes
udelukkende støtte til ekstraordinære arbejder i almene boligafdelinger og
ikke til den løbende vedligeholdelse.
Anvendelsen af Landsbyggefondens midler, herunder rammen til renove-
ringsstøtten og en række andre indsatser for de almene boligområder,
Side 2/4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til materiale fra NCC Danmark A/S' foretræde for udvalget den 26/10-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1823128_0003.png
fastsættes af Folketinget ved boligaftalerne. Seneste aftale var i 2014, hvor
der blev afsat 21,5 mia. kr. (2015-pl) til og med 2020.
For renoveringsrammen foretages der ved hver boligaftale en vurdering af
renoveringsbehovet i sektoren, bl.a. på baggrund af et skøn over de
ustøttede renoveringer og en vurdering af Landsbyggefondens økonomi. I
lyset af, at der fra aftale til aftale kan være behov for at prioritere midler
anderledes afhængig af samfundsmæssige og økonomiske faktorer, vil det
ikke være hensigtsmæssigt at indføre et lovgivningskrav om en gradvis
forøgelse af renoveringsstøtten.”
Lovgivningskrav om målt & faktisk kvalitet af indeklima.
Jeg har bedt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen om at
kommentere forslaget, da det ligger under hans ressort:
”Det fremgår ikke nærmere af materialet fra NCC’s foretræde, hvad et
eventuelt forslag om målt og faktisk kvalitet af indeklima måtte indeholde.
Umiddelbart er det Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at
de nuværende regler om indeklima i bygningsreglementet er dækkende for
indeklimaområdet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen stiller dog gerne op til et
møde, hvor det nærmere indhold af NCC’s forslag kan drøftes.
Hvad angår de nuværende regler i bygningsreglementet, oplyser Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen følgende:
”Der er i bygningsreglementet stillet en række funktionskrav til bygningers
termiske indeklima, luftkvalitet, akustiske indeklima og lysforhold.
Derudover blev der den 1. juli 2017 indført krav om funktionsafprøvning af en
række bygningsinstallationer inden ibrugtagningen af bygningen for at sikre,
at det faktiske indeklima i den færdige bygning også er sundheds- og
sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende. Dette omfatter ventilationsanlæg, varme
og køleanlæg og belysningsanlæg, jf. bygningsreglementet 2015, kap. 6.5.3
stk. 7, kap. 8.2 stk. 5 og kap. 8.3 stk. 17. Udover, at funktionsafprøvningen
bidrager til at sikre, at det faktiske indeklima er tilfredsstillende, sikrer det
også, at de tekniske systemer i den færdige bygning fungerer, som de skal.
Bygningsreglementets krav om funktionsafprøvning gælder ved nybyggeri,
men også for eksisterende byggeri, hvor der udføres ændringer, der har
betydning for bygningsreglementets bestemmelser. Det er for eksempel, når
der installeres en ny bygningsinstallation, der ikke tidligere har været i
bygningen.
Side 3/4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til materiale fra NCC Danmark A/S' foretræde for udvalget den 26/10-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1823128_0004.png
Dokumentation for resultatet af funktionsafprøvningen skal indsendes til
kommunen, og opfyldelse af kravene er en forudsætning for, at bygningen
må tages i brug.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 4/4