Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1887451_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. april 2018
J nr.
2018 - 498
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. april 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 234 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 234
Er ministeren bekendt med, om Energinet – som det fremgår i artiklen i Jyske Vest-
kysten den 18. april 2018: ”Højspænding: Jordkabler er teknisk muligt og langt billi-
gere end oplyst” – har kigget på alternative løsninger, herunder en mulig 420 kV-
kabelløsning mellem Idomlund og Endrup, opdelt i fire strækninger – som slet ikke
har været forelagt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget?
Svar
Som oplyst i svar på EFK alm. del spm. 233, har Energinet undersøgt flere alterna-
tiver på strækningen Endrup-Idomlund. Foruden disse alternativer har Energinet
desuden oplyst, at de har foretaget en vurdering af en løsning med 400 kV-kabler
på strækningen mellem Endrup-Idomlund, hvor strækningen er opdelt i flere dels-
trækninger. Med en merpris på ca. 1,4 – 4,2 mia. kr.er kabelløsningen væsentlig
dyrere end den godkendte luftledningsløsning. Derudover ændrede man med PSO-
aftalen fra 2016 desuden principperne for kabellægning og besluttede ikke at kabel-
lægge nye 400 kV-højspændingsledninger, hvorfor en løsning med fuld kabellæg-
ning ikke har indgået som en del af de medtagede alternativer i Energinets § 4-
ansøgning om Viking Link projektpakken.
Løsningen med 400 kV-kabelforbindelser på længere strækninger kan desuden
være kompliceret. Der er generelt få driftsmæssige erfaringer med kabellægning af
vekselstrømsforbindelser på længere strækninger i Danmark. Der vil derfor være
behov for yderligere afklaring af en del tekniske forhold for at sikre pålideligheden
af de tekniske løsninger ved valg af jordkabelløsning.
Længere kabellægninger sker normalt med jævnstrømskabler. Etablering af et
jævnstrømskabel mellem Endrup-Idomlund vil dog ikke umiddelbart være en gang-
bar løsning, da forbindelsen primært skal bruges til opsamling af vindmøllestrøm.
Et jævnstrømskabel anvendes normalt til at transportere strøm over lange afstande
og ikke til at opsamle strøm på en strækning. Det vurderes således at være teknisk
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm., om Energinet har kigget på alternative kabelløsninger, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1887451_0002.png
temmelig kompliceret at etablere et jævnstrømskabel på forbindelsen, og det vil
have negative konsekvenser for driften af eltransmissionsnettet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2