Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. april 2018
J nr.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. 228 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 228
Shell i Fredericia, Aalborg Portland og Statoil ved Kalundborg er nogle af de virk-
somheder, der producerer spildvarme, herunder leverer Shell f.eks. 1,4 mio. GJ
varme til fjernvarmesystemet i Trekantsområdet. Vil ministeren oplyse, hvad prisen
for den tilsvarende mængde energi ville være, inklusive offentlige tilskud og pris på
eventuelle afgiftsfritagelser, hvis den skulle produceres ved henholdsvis opstilling
af nye vindmøller eller afbrænding af biomasse? Vil ministeren endvidere oplyse,
hvor mange 3 MW-landvindmøller der skal til for at producere en tilsvarende
mængde energi, og hvor mange ton biomasse, der skal afbrændes for at fremstille
en tilsvarende mængde energi?
Svar
Shell i Fredericia leverer årligt en energimængde på 1,4 mio. GJ til fjernvarmesy-
stemet i Trekantsområdet. Energien er overskudsvarme fra Shells raffinaderi. Der
gives i det følgende en teknisk beregning af prisen på, hvad det koster selskabs-
økonomisk at producere en fjernvarmeproduktion på 1,4 mio. GJ, hvis der enten
vælges eldrevne varmepumper eller biomasse til ren varmeproduktion.
Der regnes med varmepumper i stedet for vindmøller, fordi elproduktion fra vind-
møller ikke kan bruges direkte i fjernvarmeforsyningen. Elektriciteten skal først
konverteres til varme, hvilket teknisk gøres mest effektivt i en varmepumpe. Elektri-
citeten fra vindmølleproduktionen leveres til elnettet, hvorefter fjernvarmeforsynin-
gen aftager elektriciteten fra elnettet. Der er derfor regneteknisk antaget, at elektri-
citeten til de eldrevne varmepumper købes fra elnettet. Der er beregnet et elforbrug
på 400.000 GJ til varmepumperne for at producere 1,4 mio. GJ varme. Antages der
en varmeproduktionsomkostning på 100 kr./GJ (erfaringstal fra Energistyrelsen), vil
varmeproduktionen på 1,4 mio. GJ koste 140 mio. kr. årligt, heraf 34 mio. kr. i el-
1
varmeafgift . Heri er der medregnet udgifter til køb af elektricitet fra elnettet.
Det vil kræve 12 stk. 3 MW vindmøller at producere 400.000 GJ strøm svarende til
varmepumpernes forbrug. Prisen for denne produktion er en anden end prisen for
at købe elektriciteten fra elnettet.
1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/2
Der er regnet med en elvarmeafgift på 30,5 øre/kWh elektricitet.