Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. april 2018
J nr.
2018-1016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 225 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 225
Vil ministeren oplyse, hvor store mængder affaldsvarme der årligt bortkøles, hvilke
værker der er tvunget til at bortkøle dele af deres affaldsvarmeproduktion, og hvor
store mængder energi det enkelte værk bortkøler?
Svar
I 2015 blev der i alt produceret ca. 27.000 TJ varme på de 26 danske affaldsfor-
brændingsanlæg. Heraf blev der bortkølet ca. 362 TJ varme svarende til ca. 1,3
1
pct. af den samlede producerede mængde varme .
Grunden til, at anlæg kan blive nødsaget til at bortkøle varmen er, at der er græn-
ser for, hvor meget og i hvor lang tid et affaldsforbrændingsanlæg midlertidigt må
oplagre forbrændingsegnet affald. Kommunerne kan, hvis forholdene nødvendiggør
det, anvise forbrændingsegnet affald til midlertidig oplagring på et anlæg, der er
godkendt til det, jf. affaldsbekendtgørelsens § 52. Den midlertidige oplagring må
dog som udgangspunkt højst vare i 1 år. Endvidere må dagrenovations- og andet
let fordærveligt affald ikke anvises til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørel-
sen § 52. Derfor kan der opstå situationer, hvor de enkelte anlæg kan være nødsa-
get til at brænde affaldet, selvom der ikke er behov for varmen. I sådanne tilfælde
vil den producerede varme blive bortkølet, hvilket vil betyde, at affaldsforbræn-
dingsanlæggene går glip af en indtægt fra salg af varme.
Som det fremgår af nedenstående tabel 1, varierer omfanget af bortkøling meget
på tværs af de enkelte affaldsforbrændingsanlæg. Der er således kun 5 anlæg,
som bortkøler mere end 5 pct. af varmeproduktionen på det pågældende anlæg.
Bortkøling af varmeproduktion vurderes derfor at være et mindre problem for stør-
stedelen af affaldsforbrændingsanlæggene.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/2
1
BEATE - Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding. Rapporten er udarbejdet af Dansk
Afffaldsforening, DI og Dansk Energi og er udgivet af Energistyrelsen.