Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1881959_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. april 2018
J nr.
2018-1029
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. marts 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 223 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra MFU Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål 223
Vil ministeren kommentere artiklen i Politiken den 25. februar 2018: ”Studieture for
chefer på businessclass, luksushotel og stripklub – du betaler” og herunder oplyse,
om ministeren finder, at de omtalte ture er i overensstemmelse med de pågælden-
de selskabers regler, og om ministeren vurderer, at de omtalte selskaber har forval-
tet borgernes penge bedst muligt?
Svar
Der gælder forskellige regler for de forskellige forsyningsarter i forhold til, hvordan
forsyningsselskabernes afholdelse af udgifter er reguleret.
Det følger af forsyningslovene for drikkevand og varme, at de afholdte udgifter skal
være nødvendige for leveringen af den givne forsyning. Det følger derudover af
forsyningslovene for spildevand- og affaldssektoren, at det er et krav, at udgifterne
er fagligt relevante for leveringen af den fornødne forsyning. Drikkevands- og spil-
devandsselskaberne er derudover underlagt en indtægtsrammeregulering, som
sætter et loft over, hvor meget virksomhederne må opkræve fra forbrugerne.
Af forsyningslovene for el og gas følger det, at distributionsselskaberne er under-
lagt en såkaldt indtægtsrammeregulering. Indtægtsrammerne sætter et loft over,
hvor meget virksomhederne må opkræve fra forbrugerne med henblik på en effek-
tiv drift af selskabet.
Hvis en kommune varetager forsyningsopgaver som en del af den kommunale
forvaltning, vil de ovennævnte regler endvidere være suppleret af grundsætningen
om, at offentlige myndigheder skal udøve økonomisk forsvarlighed i forvaltningen.
Det er selskabernes eget ansvar at leve op til reglerne. Energitilsynet fører løbende
tilsyn med indtægtsrammer, priser og betingelser inden for varme, gas og el, mens
Forsyningssekretariatet fører kontrol med vandselskabernes indtægtsrammer. Når
det gælder de kommunalt ejede affaldsselskaber, er det kommunerne, der fører
tilsyn. Energitilsynet kan inden for varme, gas og el meddele påbud om ændring af
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: MFU spm. om kommentarer til artiklen i Politiken den 25/2-18: Studieture for chefer på businessclass, luksushotel og stripklub – du betaler, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1881959_0002.png
priserne, hvis tilsynet finder, at de afholdte udgifter er i strid med fx et krav om nød-
vendighed for leveringen af den givne forsyning.
Det beror således på en konkret vurdering, om den enkelte udgift lever op til reg-
lerne og fx er nødvendig for leveringen af den givne forsyning. Derfor kan jeg ikke
kommentere på, om turene, der er omtalt i Politiken, er i overensstemmelse med
reglerne.
Som forbrugernes minister er jeg først og fremmest optaget af, at forbrugerne får
så lave priser som muligt. Derfor arbejder jeg for at sikre en regulering, som fører til
en effektiv og sikker forsyning med høj kvalitet og lavere priser til gavn for borgere
og virksomheder i Danmark.
Forsyningsselskaberne og ejerne har en forpligtelse til at sikre, at borgernes penge
forvaltes bedst muligt. Jeg vil derfor opfordre til, at selskaberne og ejerne er op-
mærksomme på god selskabsledelse og ejerskabsvaretagelse, herunder overvejer
om de eksempelvis vil fastsætte et sæt retningslinjer for forbrug og aktiviteter så
som udlandsrejser i selskaberne. Samtidig vil jeg gerne overveje, om der er behov
for generelle regler på området.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2