Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. april 2018
J nr.
2018-1009
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. marts 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 222 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 222
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. marts 2018 fra Vindmølleindu-
strien om ’Vind er vejen til vækst og velstand’, jf. EFK alm. del – bilag 189.
Svar
EFK-udvalget har bedt mig kommentere på Vindmølleindustriens henvendelse
vedrørende otte anbefalinger til, hvordan Danmark sikrer bedst udnyttelse af vind-
energi som en ressource til fordel for dansk vækst og velstand. Nedenfor vil jeg
derfor kommentere på anbefalingerne i pjecen ”Vind er vejen til vækst og velstand”.
Anbefaling 1: Hæv målet for andelen af VE i 2030 til omkring 60 pct.
Regeringens mål om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 er et ambitiøst mål,
som vil fastholde Danmarks forspring i udviklingen og implementeringen af nye
grønne teknologier. Målsætningen kan sammenlignes med EU’s fælles målsætning
for vedvarende energi på 27 pct. i 2030. Det er ganske ambitiøst, at vi i Danmark
har en målsætning, der er næsten dobbelt så høj som EU’s fælles målsætning.
Enkelte landes mål for vedvarende energi skal herudover ses i sammenhæng med
deres energimiks, naturressourcer og historiske omstændigheder. For Danmarks
vedkommende skal der blandt andet tages højde for, at de lavest hængende frugter
på eksempelvis fjernvarmeområdet allerede er høstet, hvilket bevirker, at yderligere
udvikling i andelen af vedvarende energi vil være dyrere end tidligere. Derfor er der
fortsat behov for massive investeringer i den grønne omstilling for at nå regeringen
2030-mål. Dette vil regeringen forholde sig til i det kommende energiudspil.
Anbefaling 2: Øg vindens markedsværdi gennem national elektrificering og interna-
tionalt samarbejde om en CO
2
-pris.
Vindmølleindustrien peger i sin anden anbefaling først på behovet for en national
elektrificering herunder en strategi for indfasning af eldrevne varmepumper mv.
Regeringen er enig i, at der er behov for at øge integrationen på tværs af el-, fjern-
varme- og gassystemerne. Brug af eldrevne varmepumper er en energieffektiv
løsning, og derfor har regeringen allerede fra 1. maj 2018 taget første skridt og
foreslået, at der gennemføres betydelige lempelser i elvarmeafgiften, så der skabes
mere lige konkurrencevilkår for forskellige energiformer. Regeringen ser gerne en
permanent lempelse som en del af den kommende energiaftale. Derudover er der
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/4