EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om udbygning af svaret på EFK alm. del – spm. 247 (2016-17) om BNP ift. PSO-aftalen med tal i faste priser for hvert enkelt år frem til 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, forsynings- og klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. september 2018

J nr.

2018-1129

Energi-, forsynings- og klimaudvalget har i brev af d. 20. marts 2018 stillet mig føl-

gende spørgsmål 221 alm. del, som jeg foreløbigt besvarede den 17. april 2018, og

som jeg hermed endeligt skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens

Joel (S).

Spørgsmål 221

Vil ministeren udbygge EFK alm. del

–

svar på spm. 247 (2016-17) med tal i

faste priser for hvert enkelt år frem til 2030?

Svar

EFK alm. del spm. 247 (2016-2017) vedrørte oplysninger om de PSO-udgifter og

PSO-fremskrivninger, der blev lagt til grund for PSO-aftalen af november 2016.

Nedenfor er tabellen i svar på spm. 247 (2016-2017) omregnet fra løbende til faste

2018-priser:

Tabel 1

Sammenligning af beregningstekniske fremskrivninger af PSO-udgifterne, 2020-2025

2020

Fremskrivning lagt til grund for PSO-aftalen, mia. kr., 2018-

priser

Fremskrivning lagt til grund for PSO-aftalen, pct.-andel af

BNP

Energistyrelsens PSO-fremskrivning, mia. kr., 2018-priser

Forskel, mia. kr., 2018-priser

2021

6,6

0,29

6,7

2022

6,5

0,28

6,5

2023

6,5

0,28

5,8

0,7

2024

6,7

0,28

5,0

1,7

2025

6,9

0,28

4,3

2,5

6,8

0,30

6,9

Anm.: Tallene er afrundet til en decimal. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. 1)

Der er ikke forskel på fremskrivningerne af PSO-afgifterne i årene 2020-2022. Den mindre forskel

mellem fremskrivninger i tabel 1 skyldes alene deflatering af de bagvedliggende tal. Deflatering vil også i

mindre udstrækning påvirke forskel på tal i 2023-2025.

Kilde: Energistyrelsens PSO-fremskrivning samt Finansministeriets beregninger.

Med

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

blev prioriteringer og finansiering opgjort

frem til og med 2025, hvilket jeg også redegjorde for i det midlertidige svar.

At PSO-aftalen blev regnet frem til og med 2025 skal bl.a. ses i sammenhæng

med, at den mellemfristede planlægningshorisont aktuelt går til 2025. Finansmini-

steriets langfristede fremskrivninger baseres på beregningstekniske principper efter

den mellemfristede planlægningshorisont, idet der efter 2025 ikke er taget stilling til

den samlede finanspolitiske prioriteringer og mål.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om udbygning af svaret på EFK alm. del – spm. 247 (2016-17) om BNP ift. PSO-aftalen med tal i faste priser for hvert enkelt år frem til 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

De PSO-fremskrivninger, der blev lagt til grund for PSO-aftalen, løb kun til og med

2025. Det er derfor ikke muligt at udvide rækkerne frem til 2030 med udgangspunkt

i antagelserne fra aftaletidspunktet.

Finansministeriet har oplyst mig, at ved indgåelse af politiske aftaler er det normal

praksis, at beslutningsgrundlaget er de beregninger og skøn, som forelå på det

tidspunkt, og at der generelt ikke gennemføres genberegninger, herunder udvidelse

af beregningsperioden af gennemførte regelændringer.

Siden det foreløbige svar blev afgivet, er hhv. Energistyrelsens seneste PSO-

fremskrivning og Danmarks Konvergensprogram 2018 (KP18) blevet offentliggjort.

Konsekvens for finanspolitisk råderum af konkret indregning af PSO-udgifter i KP18

Indtil KP18 er skøn for PSO-udgifterne efter 2022 blevet fremskrevet beregnings-

teknisk som en fast andel af BNP. I forbindelse med KP18 indregnes nu de konkre-

te udgiftsskøn for 2023-2025 baseret på Energistyrelsens opdaterede PSO-

fremskrivning. Det skal ses i sammenhæng med, at de fremtidige rammer for ener-

gipolitikken fastsættes i forbindelse med den nye energiaftale.

Sammenlignet med den mellemfristede fremskrivning i august 2017 er råderummet

isoleret set øget med ca. ¼ mia. kr. i 2023 voksende til 2�½ mia. kr. i 2025 som føl-

ge af, at de konkrete udgiftsskøn for PSO er indregnet i KP18 (og ikke som en fast

andel af BNP som hidtil),

jf. tabel 2.

Det fremgår af Energiaftale af 29. juni 2018, at parterne er enige om, at prioritere et

tilsvarende beløb i forbindelse med aftalen til at understøtte den grønne omstilling

og gøre dagligdagen billigere for danskerne. Ud over dette bidrag prioriteres ca.

100 mio. kr. yderligere årligt over perioden 2018-2025 fra det finanspolitiske råde-

rum.

Tabel 2

Ændring i finanspolitisk råderum i KP18 siden fremskrivningen i august 2017 ved indregning af

konkrete skøn for PSO-udgifter efter 2022, 2020-2025

2020

Indregning af konkrete skøn for PSO-udgifter efter

2022 i KP18, mia. kr., 2018-priser

2021

2022

2023

2024

1�½

2025

2�½

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard.

Kilde: KP18 samt Finansministeriets beregninger.

Skøn for PSO-udgifter i KP18

I Finansministeriets prognoser fremskrives økonomien efter neutrale principper

efter den mellemfristede planlægningshorisont, der aktuelt løber til og med 2025.

Det indebærer blandt andet, at PSO-udgifterne fremskrives som en fast andel af

BNP efter 2025.

Side

2/4

Ovenstående betyder således, at PSO-udgifterne i KP18 fra 2020 til og med 2025

er baseret på Energistyrelsens PSO-fremskrivning, hvorefter de fra 2026 og frem er

fremskrevet som en fast andel af BNP.

Skøn for PSO-udgifter i KP18 er nedenfor sammenholdt med Energistyrelsens

seneste fremskrivning for perioden 2020-2030, hvor udgifterne i KP18 således fra

2026 og frem er fremskrevet som en fast andel af BNP. I tabel 3 er udgifterne op-

gjort i 2018-niveau.

Tabel 3

Sammenligning af PSO-udgifter i KP18 og Energistyrelsens PSO-fremskrivning, 2020-2030 i 2018-niveau

2020

PSO-udgifter i

KP18, mia. kr.,

2018-niveau

PSO-udgifter i

KP18, pct.-andel af

BNP

Energistyrelsens

PSO-fremskrivning -

april 2018, mia. kr.,

2018-niveau

Forskel, mia. kr.,

2018-niveau

5,9

2021

5,7

2022

5,2

2023

4,5

2024

3,6

2025

2,7

2026

2,7

2027

2,7

2028

2,7

2029

2,7

2030

2,7

0,27

0,26

0,24

0,20

0,16

0,12

5,9

5,7

5,2

4,5

3,6

2,7

2,3

2,2

2,0

1,9

1,5

0,0

0,4

0,6

0,7

0,9

1,2

Anm.: Tallene er afrundet til en decimal. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. En

mindre del af PSO-udgifterne udgøres af driftsomkostninger, og er derfor beregningsteknisk lagt som

offentligt forbrug i den mellemfristede fremskrivning til KP18.

Kilde: Energistyrelsens PSO-fremskrivning, KP18 samt Finansministeriets beregninger.

I nedenstående tabel 4 er udgifterne opgjort i faste 2018-priser.

Tabel 4

Sammenligning af PSO-udgifter i KP18 og Energistyrelsens PSO-fremskrivning, 2020-2030 i 2018-priser

2020

PSO-udgifter

i KP18, mia.

kr., 2018-

priser

PSO-udgifter

i KP18, pct.-

andel af BNP

Energistyrel-

sens PSO-

fremskrivning

- april 2018,

mia. kr.,

2018-priser

Forskel, mia.

kr., 2018-

priser

6,1

2021

6,0

2022

5,6

2023

4,9

2024

3,9

2025

3,0

2026

3,1

2027

3,1

2028

3,1

2029

3,2

2030

3,2

0,27

0,26

0,24

0,20

0,16

0,12

6,1

6,0

5,6

4,9

3,9

3,0

2,6

2,5

2,3

2,1

1,8

0,0

0,5

0,6

0,8

1,0

1,4

Anm.: Tallene er afrundet til en decimal. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. En

mindre del af PSO-udgifterne udgøres af driftsomkostninger, og er derfor beregningsteknisk lagt som

offentligt forbrug i den mellemfristede fremskrivning til KP18.

Kilde: Energistyrelsens PSO-fremskrivning, KP18 samt Finansministeriets beregninger.

Side

3/4

Det bemærkes afslutningsvist, at skøn for PSO-udgifterne fra Energistyrelsens

basisfremskrivning er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes bl.a. udgif-

ternes afhængighed af elprisen og gasprisen. Skøn for udgifterne kan således

svinge markant.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

4/4