EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvor energiforbruget forventes at blive effektiviseret af sig selv frem mod 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

28. maj 2018

J nr.

2018-1121

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. marts 2018 stillet mig føl-

gende spørgsmål 219 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Ida Auken (RV).

Spørgsmål 219

Hvor meget forventer ministeren, at energiforbruget vil effektiviseres frem mod

2030 (dvs. af sig selv), hvis ikke der skabes yderligere incitamenter til energieffekti-

visering end de tilskudsordninger, der eksisterer i dag?

Svar

Spørgsmålets formulering “(af sig selv), hvis ikke der skabes yderligere incitamen-

ter til energieffektivisering end de tilskudsordninger, der eksisterer i dag”, vurderes

at være i overensstemmelse med Energistyrelsens Basisfremskrivnings

metodiske ”Frozen Policy” grundlag.

Basisfremskrivningen afspejler effekten af

allerede besluttede tiltag, f.eks. effekten af energiselskabernes energispareindsats

frem til ordningens ophør i 2021. Svaret på spørgsmålet er derfor baseret på resul-

taterne af Basisfremskrivning 2018.

En række forskellige nøgletal/indikatorer kan bruges til at beskrive, hvordan energi-

forbruget forventes effektiviseret frem mod 2030. Dette omfatter både makroøko-

nomiske og sektorspecifikke nøgletal/indikatorer.

Den makroøkonomiske energiintensitet sammenholder udviklingen i energiforbru-

get med den overordnede økonomiske udvikling (udviklingen i BNP).

Figur 1 viser med udgangspunkt i Basisfremskrivning 2018, at det endelige energi-

forbrug forventes at stige fra 669 PJ i 2017 til 718 PJ i 2030, svarende til en årlig

stigningstakt på 0,5 pct. Udviklingen er betinget af et forventet stigende elforbrug til

nye store datacentre fra 2019, generel stigning i fremstillingserhvervets energifor-

brug drevet af økonomisk vækst samt fortsat stigning i transportsektorens energi-

forbrug drevet af et stigende transportarbejde, der opvejer

EU’s skærpelser af køre-

Basisfremskrivning 2018

(BF18) er en faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og ener-

giproduktion samt udledning af drivhusgasser vil udvikle sig i perioden frem mod 2030 under

forudsætning af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag. BF18 bidrager bl.a. til at afdæk-

ke status og udfordringer i forhold til opfyldelse af Danmarks energi- og klimapolitiske mål-

sætninger, der især omfatter kvantificerbare effekter på forbruget af vedvarende energi,

drivhusgasudledninger samt energieffektivisering.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2810

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvor energiforbruget forventes at blive effektiviseret af sig selv frem mod 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

tøjers forbrugs- og emissionsnormer. Energiforbruget i husholdningerne er falden-

de. Udviklingen i BNP forventes i samme periode at være 1,5 pct. årligt. Dermed

falder den makroøkonomiske energiintensitet med knap 1 pct. årligt i perioden; fra

0,315 i 2017 til 0,281 i 2030.

Udviklingen i den makroøkonomiske energiintensitet afspejler, at Danmarks endeli-

ge energiforbrug forventes at være stigende frem mod 2030, men at energiforbru-

gets stigningstakt forventes at være lavere end den økonomiske vækst, hvilket

giver en faldende energiintensitet. Den makroøkonomiske energiintensitet kan også

opgøres for bruttoenergiforbrugets vedkommende.

Den makroøkonomiske energiintensitet giver imidlertid ikke et fyldestgørende bille-

de af udviklingen, da den bl.a. ikke korrigerer for den strukturelle udvikling i Dan-

marks indenlandske industri i retning af mindre energiintensiv virksomhed, og at

Danmark er afhængig af vareimport fra energiintensive økonomier.

Den makroøkonomiske energiintensitet illustrerer dog overordnet, at faldet i energi-

intensitet forventes at være lavere efter 2020, hvilket afspejler effekten af et stigen-

de elforbrug fra især store datacentre samt ophør af eksisterende energieffektivise-

ringstiltag, bl.a. energiselskabernes energispareindsats.

Figur 1: Endeligt energiforbrug 2007-2030 [PJ] samt makroøkonomisk energiintensitet

(BNP) [TJ/2010-mio. kr]. Kilde: Basisfremskrivning 2018 samt Energistatistik 2016,

Energistyrelsen.

Tabel 1 viser to udvalgte sektorspecifikke nøgletal/indikatorer for erhvervslivets

energiforbrug og eksisterende boligers energiforbrug til opvarmningsformål.

Bidraget til BNP fra kommende datacentre er ikke opgjort separat og ikke additionelt med-

taget i denne opgørelse. Energiforbruget fra kommende datacentre indgår.

Side

2/4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvor energiforbruget forventes at blive effektiviseret af sig selv frem mod 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Den årlige vækst i erhvervslivets økonomiske energieffektivitet er her målt som

udviklingen i forholdet mellem erhvervslivets produktionsværdi og endelige energi-

forbrug. Erhvervslivets økonomiske energieffektivitet ses at stige med 2,5 pct. årligt

frem til 2020, hvilket især skyldes effekten af energiselskabernes energispareind-

sats samt det PSO-finansierede tilskud til elintensive virksomheder. Begge disse

tiltag antages i Basisfremskrivningen at ophøre med udgangen af 2020. Fra 2021-

2030 reduceres væksten i erhvervslivets energieffektivitet til 0,4 pct. årligt, hvilket

afspejler effekten af Basisfremskrivningens forventning om vigende vækst i energi-

effektivitet under fravær af nye tiltag.

Den årlige vækst i husholdningernes energieffektivitet mht. opvarmning er her målt

som udviklingen i eksisterende boligers varmeforbrug per m2. Det fremgår, at ud-

viklingen i eksisterende boligers varmeforbrug er praktisk talt konstant i hele perio-

den frem mod 2030, hvilket skyldes, at denne udvikling især er drevet af Bygnings-

reglementerne, der i Basisfremskrivningen antages at være gældende i hele perio-

den. Bygningsreglementerne har betydning for eksisterende bygninger ved ombyg-

ning.

Tabel 1: Sektorspecifikke indikatorer/nøgletal for årlig vækst i energieffektivitet [pct.

p.a.]. Baseret på Basisfremskrivning 2018, Energistyrelsen.

Sektor

Indikator

2017-2020

2021-2030

Erhverv i alt (inkl.

Årlig vækst i energi-

offentlig service, men effektivitet målt som

ekskl. nye datacen-

udvikling i forhold

tre)

mellem produkti-

onsværdi og ende-

ligt energiforbrug

Eksisterende boliger

Årlig vækst i energi-

effektivitet målt som

udvikling i varme-

forbrug per m

2,5 pct. p.a.

0,4 pct. p.a.

Udviklingen i energieffektiviteten for transportsektoren og for husholdningernes

elapparater er ikke medtaget her, hvilket skyldes, at disse sektorer/anvendelser

især er underlagt fælles-europæiske virkemidler og kun i begrænset grad påvirkes

af en national energieffektiviseringsindsats. Således er transportområdets energief-

fektivisering f.eks. drevet af

EU’s

energiforbrugs- og emissionsstandarder for nye

køretøjer, mens energiforbruget til husholdningernes elapparater især er drevet af

EU’s ecodesign-direktiv

og energimærkningsdirektiv.

Afslutningsvis skal opmærksomheden henledes på, at kvantificerbare effekter af

energieffektivisering er metodisk kompliceret og fortløbende under udvikling, bl.a. i

EU-regi, hvor Energistyrelsen f.eks. er partner i

Odyssee-Mure

samarbejdet om

Side

3/4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvor energiforbruget forventes at blive effektiviseret af sig selv frem mod 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

udvikling af indikatorer for energieffektiviseringsindsatsen samt

POTEnCIA

samar-

bejdet om udvikling af et fælles-europæisk modelgrundlag for sammenligning af

aktiviteter og effekter.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

4/4