Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1879266_0001.png
12. april 2018
J.nr. 2018 - 2261
.
Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 15. marts 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm., om forventede afgiftstab for statskassen, hvis forslag 16 om en ny støttemodel for solenergi i Alternativets energiudspil God energi af 13. marts 2018 gennemføres, til skatteministeren, kopi til energi-, forsynings- og klimaministeren
1879266_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for det forventede afgiftstab for statskassen, hvis forslag 16 om
en ny støttemodel for solenergi i Alternativets energiudspil ”God energi” af 13. marts
2018 gennemføres?
Svar
Alternativet foreslår i udspillet ”God energi” at
”etablere en nettomålerordning med et loft på tre
gange husstandens forbrug for private med en tarif for netydelse på ca. 12 øre/kWh.”
Der har tidligere været nettoafregnet på års- såvel som timebasis. Fritagelsen for elafgift
med timebaseret nettoafregning blev afskaffet i 2017, og i stedet blev der indført øjebliks-
afregning (Lov nr. 1049 af 12. september 2017). Øjebliksafregning indebærer, at der beta-
les elafgift på almindelige vilkår af alt forbrug af elektricitet, som købes fra det kollektive
elnet på tidspunkter, hvor egenproduktionen ikke står mål med forbruget. Uden nettoaf-
regning er det ikke længere muligt at ”opspare” af egenproduktionen til senere afgiftsfrit
forbrug. Kun elektricitet, der forbruges direkte fra anlægsejers egen produktion (dvs.
uden lagring af den producerede elektricitet på det kollektive elnet), vil med øjebliksafreg-
ning være fritaget for betaling af elafgift mv.
I forbindelse med ændringen fra timeafregning til øjebliksafregning blev de provenumæs-
sige konsekvenser for det offentlige skønnet at udgøre en mindsket skatteudgift for VE-
anlæg på 80 mio. i 2019 og ca. 1 mia. kr. i perioden 2018-2030 efter tilbageløb og adfærd.
På baggrund heraf skønnes det, at Alternativets forslag vil indebære en negativ effekt på
de offentlige finanser på skønsmæssigt 3 mia. kr. over en 10-15 årig periode. Det formo-
des, at en sådan ordning vil føre til en yderligere udbygning, end hvad der lå til grund for
Energistyrelsens basisfremskrivning ved den tidligere nettomålerordning i 2017, hvor
alene egenproducenten selv var fritaget for afgiftsbetaling.
I relation hertil bemærkes, at der ikke direkte kan lovgives om tariffer. Endvidere betales
der ikke tariffer af egenproduceret el solgt til elnettet. For at ordningen skal fremme solel,
må det derfor formodes, at der samtidig etableres et lokalt marked, hvor køber af den af-
giftsfri overskydende produktion kan betale producenten en højere elpris end markedspri-
sen. En sådan mulighed eksisterer ikke i dag og vil medføre administrative omkostninger.
Endelig bemærkes, at forbrugere af egenproduceret solel allerede i dag er kraftigt begun-
stiget af indirekte tilskud svarende til omfanget af elafgiften og tarifferne. Disse modtager
således i dag større støtte, end der gives til fx vind.
Side 2 af 2