Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1879510_0001.png
12. april 2018
J.nr. 2018 - 2254
.
Til Folketinget – Energi-, forsynings- og klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 210 af 15. marts 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om at vurdere de økonomiske konsekvenser for en gennemsnitlig husholdning, hvis forslag 6 om at afskaffe støtte til fossile brændsler i Alternativets energiudspil God energi af 13. marts 2018 gennemføres, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1879510_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere de økonomiske konsekvenser for en gennemsnitlig husholdning,
hvis forslag 6 om at afskaffe støtte til fossile brændsler i Alternativets energiudspil ”God
energi” af 13. marts 2018 gennemføres?
Svar
Først og fremmest bemærkes, at Danmark ikke giver direkte støtte til fossile energikilder.
Derimod afgiftspålægges fossile brændsler bl.a. med henblik på at modsvare eksternalite-
terne. Det er således ikke umiddelbart muligt at svare på det konkrete spørgsmål.
Der findes imidlertid en række indirekte støtteordninger i form af målrettet begunstigelse
i skatte- eller afgiftsreglerne. Disse særregler er de såkaldte
skatteudgifter,
der defineres som
afvigelser fra de generelle regler i skatte- og afgiftslovgivningen, der medfører lavere
umiddelbar skattebetaling fra bestemte typer af aktiviteter og/eller grupper af skatteydere
(skattebegunstigelse).
Dette omfatter bl.a. Nordsøaftalens lempelige afskrivningsregler såvel som lempede afgif-
ter på energi til erhvervslivets processer, hvor fx erhvervsmæssig flytransport og inden-
landske færger er undtaget fra brændstofafgifter. Skatteministeriet er ved at færdiggøre et
projekt om genberegninger af samtlige skatteudgifter. De foreløbige skøn tyder dog på, at
den indirekte støtte til fossil energi udgør meget mindre end 7.762 kr. pr. dansker, som er
det tal fra IMF, Alternativet henviser til.
I relation til IMF-analysen er denne baseret på et studie af OECD fra 2010. Heri inklude-
res to forhold for Danmark, som senere er blevet revurderet. Alternativets sammenlig-
ningsgrundlag er således ikke længere aktuelt.
Først og fremmest er den såkaldte kraftvarmefordel inkluderet i OECD’s rapport, dvs. at
der betales en lavere afgift på kraftvarme end anden varme. Ordningen kan dog ikke be-
tragtes som støtte til fossile brændsler, men tilskynder derimod til et mindre energifor-
brug. Skatteministeriet har derfor været i dialog med OECD herom, og kraftvarmeforde-
len er udgået af OECD’s opgørelse over danske støtteordninger.
Endvidere inkluderer OECD, at Danmark har en lavere dieselafgift end benzinafgiften
for lastbiler, busser og traktorer. Til gengæld betales der en udligningsafgift for disse die-
selkøretøjer. Denne er siden 2010 blevet forhøjet, således at skatteudgiften er blevet ned-
bragt markant de seneste år for at balancere de to brændstofformers afgiftstryk.
Side 2 af 2