EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad det vil koste hhv. statsfinanserne, private husholdninger og erhvervslivet at gennemføre initiativerne i Alternativets energiudspil God energi, til finansministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

Christiansborg

1. maj 2019

Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr.

205 (Alm. del) af 13. marts 2018

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvad det vil koste henholdsvis statsfinanserne, private hus-

holdninger og erhvervslivet at gennemføre initiativerne i Alternativets energiudspil

”God energi”

fremlagt den 13. marts 2018?

Svar

tabel 1 nedenfor

fremgår en vurdering af Alternativets

energiudspil ”God energi”

for statsfinanserne, private husholdninger og erhvervslivet, hvor det vurderes mu-

ligt. Der er indhentet bidrag fra Skatteministeriet og Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriet.

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Generationskontrakt. Det foreslås, at

etablere en bæredygtighedsombuds-

mand, der skal vurdere, hvorvidt nye love

og politiske aftaler ødelægger eller forrin-

ger livsgrundlaget for kommende genera-

tioner (7 generationer frem).

Klimakompenser klimabelastende initi-

ativer. Alle lovforslag, politiske aftaler, fi-

nanslove mv. skal indeholde fyldestgø-

rende overblik over deres forventede kli-

mabelastning, samt dertilhørende kom-

penserende tiltag, såfremt der er en kli-

mabelastning.

Supplerende klimaregnskab. Klimabe-

lastning af import skal indeholdes i et offi-

cielt klimaregnskab mhp. at indrette Dan-

marks klimaindsats efter Danmarks sam-

lede globale klimaaftryk.

Vurdering

Udgifterne hertil vil afhænge af den konkrete dimen-

sionering af opgaver, rækkevidde mv. Til eksempel

er anført udgifterne til den eksisterende ombuds-

mand.

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

ca. 85 mio. kr. årligt

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Der er ikke grundlag for at kunne beregne udgif-

terne forbundet hermed.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Der er ikke grundlag for at kunne beregne udgif-

terne forbundet hermed.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Det er ikke er muligt at vurdere de konkrete provenu-

og fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget. Det

Ny undergrundslov. Der foreslås en

kan dog bemærkes, at det offentlige samlet set skøn-

ny undergrundslov med

nes at opnå indtægter fra Nordsøen i størrelsesorde-

- Forbud mod nye efterforsknings- og ind- nen 150 mia. kr. i perioden 2018–40 (2018-niveau),

vindingstilladelser til fossil energi

jf. beregninger fra Skatteministeriet.

En stor andel af

Ikke muligt at vurdere

disse indtægter må formodes at forsvinde, hvis for-

- Fjerne muligheden for forlængelse af

slaget gennemføres og derved have en betydelig ef-

eksisterende licenser og i stedet lave af-

viklingsplaner for eksisterende kulbrinte- fekt på statsfinanserne. Det er ikke muligt at vurdere

effekterne på hhv. erhvervslivet og husholdningerne,

indvindingsanlæg

idet forslaget ikke peger på, hvordan de tabte skatte-

indtægter skal finansieres.

Stop ny efterforskning af olie og gas i

Nordsøen. Der foreslås stop for al ny ef-

Se svar på forslag nr. 4 ovenfor.

Ikke muligt at vurdere

terforskning af olie og gas i Nordsøen in-

den 8. udbudsrunde.

Afskaf den sorte støtte. Der foreslås

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

stop for direkte og indirekte støtte til fossil

Ikke muligt at vurdere

beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

energi

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at

vurdere

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad det vil koste hhv. statsfinanserne, private husholdninger og erhvervslivet at gennemføre initiativerne i Alternativets energiudspil God energi, til finansministeren

Side 2 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

Isoleret set vil forslaget ikke have effekter på hver-

ken statsfinanserne, erhvervslivet eller husholdnin-

gerne, idet forslaget alene indebærer en formålsæn-

dring af Nordsøfondens arbejde. Forslagets afledte

Ændring af Nordsøfondens formål.

effekter indebærer imidlertid en betydelig effekt på

Det foreslås at ændre Nordsøfondens

statsfinanserne samt erhvervslivet og husholdnin-

Ikke muligt at vurdere

formål til at varetage afvikling af fossil in- gerne, idet forslaget må formodes at mindske sta-

tens indtægter fra Nordsøen,

jf. svar på forslag nr. 4

dustri

ovenfor.

De afledte effekter på erhvervslivet og hus-

holdningerne er ikke mulige at vurdere, idet der ikke

peges på, hvordan de tabte skatteindtægter skal fi-

nansieres.

Sigtet med de mellemfristede fremskrivninger er at

vurdere udsigterne for og holdbarheden af de of-

fentlige finanser i lyset af den planlagte og vedtagne

politik. En målsætning vil ikke blive indregnet før-

end, der er vedtaget politik, som sikrer dens imple-

mentering. Det gælder også fremskrivningen af olie-

prisen. Som det fremgår af en række tidligere svar

til folketinget (se Svar på Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 581 (Alm. del) af 19. september 2017 og

Politiske aftaler skal baseres på sce-

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (Alm.

narier, hvor vi lykkes med Parisaftalen.

del) af 24. oktober 2017), så fremskrives olieprisen

Det foreslås, at beregninger og oliepris- med udgangspunkt i Det Internationale Energiagen- Ikke muligt at vurdere

scenarier skal baseres på en forventning turs (IEA) såkaldte New Policies scenarie, som er

om, at Parisaftalens klimamål opnås.

baseret på landenes gennemførte initiativer og kon-

kret udmeldte mål om reduktioner af CO

-udlednin-

gen. Når olieprisen

ikke fremskrives med IEA’s

Sustainable development scenarie, så skyldes det,

at dette ikke afspejler den vedtagne politik blandt de

lande, som har underskrevet Paris-aftalen. I takt

med at landene bag Paris-aftalen fremsætter kon-

krete reduktionsmål, som er i overensstemmelse

med aftalen, vil det blive afspejlet i Finansministeri-

ets fremskrivninger.

Globale afviklingsplaner. Den danske

regering skal inden klimakonferencen

Det skønnes ikke muligt at vurdere effekter af for-

COP24 stå i spidsen for, at alle verdens

slaget, idet evt. konsekvenser vil afhænge af den

lande laver planer for udfasning af kul-,

Ikke muligt at vurdere

konkrete sammensætning af indsats og udmøntning

olie- og gasproduktion, og at disse bliver

samt enighed herom på globalt niveau.

en del af implementeringen af Parisafta-

len.

Ad 1. Se svar på forslag nr. 4 ovenfor.

Ad 2. Der henvises til Finansudvalgets spørgsmål

nr. 494 (alm. del) af 23. august 2018. De provenu-

og fordelingsmæssige konsekvenser vil variere alt

afhængigt af, hvilke beslutninger der træffes i for-

hold til at indfri målsætningen samt hvilke forudsæt-

ninger og antagelser, der lægges til grund for udvik-

10.

Nye klima- og energimål:

1) Indvinding af fossile brændsler skal af- lingen i fremtiden. Det kan ikke beregnes nærmere

på foreliggende grundlag.

vikles over en 10 årig periode

Ad 3. Det er ikke muligt at kvantificere de

provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af

en 100 pct. reduktion af drivhusgasudledningen

3) 100 pct. reduktion af drivhusgasudled- senest i 2040. Det vil afhænge af en lang række

ningen senest i 2040

faktorer, herunder hvilke konkrete initiativer, der

igangsættes.

4) 40 pct. energieffektivisering af bygge-

Ad 4. Det er uklart, hvad det nøjagtige sigte er

riet i 2030

med forslaget, men det antages, at der menes, at

5) Biomasse må ikke fylde mere end 10- varmeforbruget i eksisterende bygninger skal

reduceres med 40 pct., jf. IDA’s energiplan, hvor

20 pct. af energiproduktionen i 2030 og

bør bestå af lokalt overskud fra skånsom det fremgår, at det er samfundsøkonomisk

rentabelt at reducere varmeforbruget i

skovdrift

eksisterende bygninger med 40 pct. Der mangler

således viden om afgørende forudsætninger for

6) Udfasning af førstegenerationsbio-

forslaget, ligesom det vil være forbundet med

brændsler i 2025, hvor alt skal være an- betydelige usikkerheder at gennemføre

dengenerationsbiobrændsler. Herfra og beregninger af de statsfinansielle omkostninger,

senest i 2035 skal Danmark udelukkende samt omkostningerne for erhvervsliv og for private

husholdninger.

benytte avancerede biobrændsler

2) Danmark skal være fossilfrit i 2035

Ad 5. I 2016 udgjorde biomassens andel af det

samlede endelige energiforbrug i

størrelsesordenen 20 pct. Med energiaftalen er

der sat et mål for en VE-andel i 2030 på 55 pct.

Udbygningen med VE vil med energiaftalen

primært ske via udbygning af vind og sol, og der

forventes et nogenlunde uændret

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at

vurdere

For 1-5: Ikke muligt at

For 1-5: Ikke mu-

vurdere

ligt at vurdere

For 6: Forventes at

medføre et statsligt

mindreprovenu på

320 mio. kr. årligt fra

2025.

Fra 2035 vil det stats-

lige mindreprovenu

være på 840 mio. kr.

årligt.

For 6: Forventes at

medføre merom-

kostninger for er-

hvervslivet på 220

mio. kr. årligt fra

2025.

Fra 2035 vil om-

kostningerne for

erhvervslivet være

på 690 mio. kr. år-

ligt.

For 1-5: Ikke

muligt at vurdere

For 6: Forventes

at medføre

meromkostninger

for

husholdningerne

på 130 mio. kr.

årlit. Fra 2035 vil

omkostningere for

erhvervslivet være

på 330 mio. kr.

årligt.

Side 3 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

biomasseforbrug i 2030. Biomassen vil derfor

skønsmæssigt også i 2030 bidrage med i

størrelsesordenen 20 pct. af det samlede

endelige energiforbrug.

Der blev med energiaftalen skabt

rammebetingelser, som kan føre til, at

varmeproduktionen efterhånden i stigende grad

vil overgå til brændselsfrie teknologier. På den

baggrund vurderes det, at der ikke nødvendigvis

vil være ekstraomkostninger for forbrugerne

forbundet med at reducere anvendelsen af

biomasse, men det er behæftet med stor

usikkerhed. I det omfang biomassevarme

erstattes af brændselsfrie teknologier vil statens

provenu formodentlig øges som følge af, at el og

overskudsvarme er afgiftsbelagt.

Ad 6. Ud fra nuværende prisantagelser for

biobrændstoffer er der gennemført en beregning,

hvor det nuværende iblandingskrav på 5,75 pct.

(til vej og banetransport) erstattes af 2.g.

biobrændstoffer. Fra 2020 gælder et specifikt

iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer på

0,9 pct. Dette indgår ligeledes som

basisforudsætning. Prisantagelserne er behæftet

med betydelig usikkerhed, da disse varierer over

tid, og da der er tale om teknologier under

udvikling.

Det skal pointeres, at 2.g. bioethanol i alt

overvejende grad vil være baseret på

lignocellulose (fra f.eks. halm eller majskolber).

Da disse råvarer kvalificerer til at være

avancerede biobrændstoffer

–

vil der reelt ikke

være forskel på 2.g. og avancerede, når det

gælder bioethanol, der erstatter benzin. Den

globale produktion er stærkt begrænset pt., så det

kan være et vanskeligt krav at opfylde.

2.g. biodiesel produceres i dag primært på basis

af brugt fritureolie og slagteriaffald og er alment

tilgængeligt. Avanceret biodiesel produceres

derimod pt. i meget begrænset omfang og til en

høj pris.

Såfremt man opfylder det nuværende

iblandingskrav med 2.g. biobrændstoffer i 2025,

vil dette medføre samlede meromkostninger på

ca. 370 mio. kr. om året (merpris på brændstof).

Prisstigningen på benzin vil være ca. 3 øre/l og

for diesel ca. 13 øre/l. Statens afledte

mindreprovenu vil være på ca. 320 mio. kr.

Meromkostninger for husholdninger og erhverv

forventes at være på hhv. 130 mio. kr. og 220

mio. kr. om året.

I 2035, hvor også biodiesel skal være avanceret,

vil meromkostningerne være på knap 1 mia. kr.

om året og statens mindreprovenu 840 mio. kr.

Prisstigningen på diesel vil være på over 40 øre/l

med moms. Meromkostninger for husholdninger

og erhverv forventes at være på hhv. 330 mio. kr.

og 690 mio. kr. om året.

Begge beregninger er meromkostninger i forhold

til basisfremskrivningen.

Med den anvendte beregningsafgrænsning vil der

fortsat være et betydeligt forbrug af fossile

brændstoffer, da ”kun” ca. 5,5 pct.

af disse erstattes

af biobrændstoffer.

Provenu- og BNP-virkning vil variere alt afhængigt af,

hvilke beslutninger, der konkret træffes i forhold VE

udbygningen.

Til eksempel kan fremhæves, at der i energiaftalen

11.

Mere vind. Opstilling af mindst 1 GW er lagt til grund, at de samlede udgifter til én hav-

vedvarende energi om året i 2021-2030 vindmøllepark er på 3,7 mia. kr. (2018-priser) til

ilandføring og nettilslutning. De samlede udgifter

hovedsageligt vindmøller.

ved at opføre en stor havvindmøllepark om året

frem mod 2030 må forventes at være væsentligt hø-

jere end 10 gange 3,7 mia. kr. Det skyldes bl.a., at

en så markant udbygning vil påvirke elprisen nedad,

og dermed støttebehovet, udgifterne til ilandføring

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Side 4 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

varierer betydeligt afhængig af placering, og der vil

skulle lægges forventede udgifter til støtte og netfor-

stærkninger. Det vurderes ikke muligt, at foretage

en nærmere vurdering af de konkrete omkostninger,

herunder henset til, at der vil være tale om en ny og

markant anderledes markedssituation.

Alternativet foreslår at anvende 50 mio. kr. årligt på

støtte til bølgeenergi. Dette er lagt til grund for

12.

Mere bølgeenergi. 50 mio. kr. om året vurderingen. Der er på nuværende tidspunkt ingen

i fem år til støtte af bølgeenergi.

bølgekraftsprojekter, der producerer el til det

kollektive elnet. Der er derfor ingen eksisterende

udgifter, der går til bølgeenergi.

Ad 1. Det mest oplagte brændsel til kraftvarmepro-

duktion er biomasse, og derfor vil en ophævelse af

kraftvarmekravet betyde, at værkerne i mindre grad

vil anvende biomasse. Ved en ophævelse af kraft-

varmekravet forventes mange af værkerne at om-

stille til bl.a. store varmepumper. Varmepumper vil

sammenlignet med biomasse indbringe staten en

provenugevinst, da biomasse er afgiftsfritaget, og

da varmepumper er afgiftsbelagte med elvarmeaf-

gift.

I tilfælde hvor værkerne omstiller fra kul til varme-

pumper, vil der være tale om et provenutab. Dertil

skal det bemærkes, at værkerne alligevel ville skulle

udfase kulproduktionen, og omstillingen væk fra kul

er således uafhængig af kraftvarmekravet.

Der fremgår imidlertid ikke nogen kvantificerede

vurderinger af de finansielle effekter for statsfinan-

serne, private husholdninger og for erhvervslivet

ved at ophæve kraftvarmekravet.

Ad 2. Som følge af energiaftalen igangsættes der

en analyse, der skal afdække, om geotermi med

nye vilkår er konkurrencedygtigt med biomasse. Det

vurderes på nuværende tidspunkt ikke muligt at

kvantificere, hvad det ville koste statsfinanserne, de

private husholdninger og erhvervslivet at ligestille

biomasse og geotermi.

Ad 3. Det er ikke muligt at kvantificere konsekven-

serne ved at give geotermi forrang for affald og fos-

sil energi. Med energiaftalen lægges der op til, at

værkerne skal have mulighed for selv at træffe be-

slutning om investeringer med henblik på at sikre de

billigste varmepriser for forbrugerne.

Med energiaftalen er det besluttet at udbygge

biogasudnyttelsen svarende til en årlig støtte på 240

mio. kr. Udbygningen skal konkret ske i perioden

2021-23. Energiforligskredsen har efterfølgende

14.

Mere biogas. Udbygning af (større)

besluttet at justere dispensationsmulighederne for

biogasanlæg og opgradering til naturgas- støtte til biogas på den nuværende ordning,

nettet. Naturgas skal gradvist udfases

finansieret via træk på rammen til ny biogas efter

som opvarmning til hustande, og gas skal 2020. Det er ikke konkretiseret i forslaget, i hvilket

indfases som brændstof i den tunge

omfang der ønskes udbygningen af biogas, hvorfor

transport.

der ikke kan foretages en nærmere vurdering af

udgifterne forbundet med forslaget. I det omfang der

ønskes en yderligere udbygning med biogas ift.

energiaftalen og efter 2023, vil der formodentlig

være behov for finansiering af en ny støtteordning.

15.

Mere brint. Fokus på forskning og ud- Der nævnes i forslaget ikke konkrete beløb, hvorfor

vikling af brint som energilagermedie.

en nærmere vurdering ikke kan foretages.

1) Det fremstår uklart, hvad der menes med

”nettomåleordning”. Hvis der

refereres til

nettoafregning har dette historisk set foregået på

års- eller timebasis. Jo længere en periode der

nettoafregnes over, jo højere forventes

16.

Mere sol. Strategi for udbygning af

egetforbruget at være. Solcelleejere har på

solceller. Herunder etableringen af en

nettoafregningsordningerne været fritaget for at

nettomåleordning med et loft på tre

betale elafgift samt PSO af egetforbruget.

Forslaget forventes derfor at forøge statens

gange hustandens forbrug for private

mindreprovenu samt øge øvrige elforbrugeres

med en tarif for netydelse på ca. 12

betaling til PSO’en.

øre/kWh.

Det fremstår uklart, hvad der menes med ”tarif

for netydelse”, men det antages, at der er tale om

distributionstariffen (transportbetaling til det lokale

netselskab), og en nedsættelse af denne tarif til

50 mio. kr. årligt i 5

år.

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

13.

Mere geotermi.

1) Kraftvarmekravet bør fjernes.

2) Geotermi er dårligt stillet

afgiftsmæssigt i forhold til biomasse -

geotermi og biomasse bør ligestilles.

3) Geotermi bør have forrang for affald

og fossil energi i fjernvarmeområder.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vurdere

Forøget statsligt

mindreprovenu

Ikke muligt at vur-

dere

Øget PSO

betaling for

erhvervslivet

Ikke muligt at vur-

dere

Øget PSO

betaling for

erhvervslivet

Ikke muligt at

vurdere

Øget betaling

distributionstar

iffen

Øget betaling

distributionsta

riffen

Side 5 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

12 øre/kWh for det nettoafregnede egetforbug. En

lempelse af distributionstariffen for

nettoafregnede egenproducenter vil alt andet lige

resultere i en forhøjet betaling for de resterende

forbrugere (erhvervslivet og private

husholdninger).

En kvantificering af dette forslag vil blandt andet

17.

Nye bygninger skal have solceller.

Alle nybyggede boliger og bygninger på kræve, at man har kendskab til en fremtidig

over 500 m2 skal have solceller installe- forventning til antallet og størrelsen på nybyggede

ret. Dette kan sagtens gøres inden for de boliger i årene fremover, samt antallet af

nuværende regler i bygningsreglementet. bygninger på over 500 m2. Forbrugstyperne i

disse bygninger vil skulle antages, idet forskellige

typer erhverv og private betaler forskellige

afgifter.

Såfremt der egetforbruges fra disse anlæg vil

staten få et forøget mindreprovenu (tabt elafgift).

Forslaget vil alt andet lige øge

investeringsomkostningerne for erhvervslivet

samt husholdningerne.

18.

Kommunale solcelleanlæg. Kommu-

ner skal kunne etablere og drive solcelle-

anlæg på bygningernes tagflader efter

lempelige regler. De 27 kommunale an-

læg, der i 2013 ikke kom med i dispensa-

tionspuljen, bør indlemmes i denne pulje.

Elforsyningsloven skal ændres, så kom-

muner igen må installere og drive solcel-

leanlæg uden at skulle etablere et sepa-

rat selskab. Der skal udvikles en strategi

for virkemidler, der kan bidrage til at få

flere solceller opsat på eksisterende er-

hvervsbygninger.

Forøget statsligt min-

dreprovenu

Øgede investe-

ringsomkostninger

Øgede investe-

ringsomkostninger

En ophævelse af kravet om selskabsmæssig

udskillelse for kommunale solcelleanlæg

forventes under væsentlig usikkerhed at medføre

en øget solcellekapacitet på ca. 400 MW med et

tilhørende statsligt mindreprovenu (tabt elafgift)

på ca. 1,57 mia. kr. i perioden 2018-2035.

Øget statsligt

mindreprovenu på

ca. 1,57 mia. kr. i

perioden 2018-2035

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

1) Forslaget vil indebære en variabel afgift i tillæg til

kvoteprisen, en forhøjet CO2-afgift uden for

kvotesektoren, en model for at afgiftspålægge

udledninger af landbrugets aktiviteter samt en

forhøjelse af CFC-afgiften. Det er hertil uklart, om

forslaget også indebærer en ny afgift, der tager

højde for CO2-indholdet i importerede varer. Der er

19.

CO2e-skat.

tale om udvikling af flere nye afgifter, hvorfor det

1) Indfør en national CO

e-bundpris som

ikke er muligt at estimere effekterne uden et større

i Storbritannien. Skal omfatte alle driv-

udviklingsarbejde.

husgaser fra hele samfundets klimabe-

lastning. Alternativet foreslår en bundpris

2) Danmark og Frankrig har i august 2018

på 40 euro inden 2020 og 100 euro inden

underskrevet en fælles erklæring om at arbejde for

2025.

at styrke samarbejdet for at øge EU’s

2) Opret en CO2-skat i EU, som omfatter

ambitionsniveau over for Parisaftalen samt at

alle drivhusgasser.

arbejde for at promovere ”carbon pricing”

3) Lav en regional CO

-alliance, som er

instrumenter.

et midlertidigt regionalt samarbejde inden

oprettelsen af en CO

-skat.

3) Danmark har sammen med Frankrig, Finland,

Irland, Italien, Portugal, Nederlandene,

Storbritannien og Sverige d. 12. december 2018

underskrevet erklæringen ”To strengthen and

extend carbon pricing in Europe” i forbindelse med

klimatopmødet COP24. Af erklæringen fremgår, at

EU bør arbejde på at introducere en minimumspris

på CO2-udledning.

20.

Biomasse med omhu. Fast biomasse

skal reguleres klogt og bruges med

Se svar på 20a-c

omhu, og biomasse skal ikke fremmes

via afgiftsfritagelse som i dag.

20a.

Biomassestrategi. Udarbejdelse af

en biomassestrategi for Danmark ift.

Det vurderes ikke muligt at fastlægge konsekvenser

hvad man skal bruge biomassen til, og

på baggrund af de angivne oplysninger i forslaget.

hvad den skal fylde i energiproduktionen

og etablering af et biomasseudvalg.

Der har tidligere været aftalt en bred afgift på bio-

20b.

Afgift på fast biomasse i fjernvarme-

masse, den såkaldte ”forsyningssikkerhedsafgift”

anlæg. Afgift på fast biomasse i fjernvar-

(FSA). Der var ikke politisk opbakning til FSA’en.

meanlæg, som placerer disse brændsler

lige under de fossile brændsler, men over En VE-afgift, der afgrænses til kollektiv varme vil

vind, sol og geotermi, så store varme-

medføre en række problemstillinger:

pumper i fremtiden bliver det oplagte

valg.

- Skævvridning af brændselsvalget, da kollektiv op-

varmning med biomasse (fjernvarme) vil blive dy-

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Merprovenu på 1,4

mia. kr. i 2020

0,3 mia. kr. i 2020

1,1 mia. kr. 2020

Side 6 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

rere end individuel opvarmning med afgiftsfri bio-

masse (brændeovne, træpillefyr mv.). Flere bræn-

deovne mv. vil medføre et samfundsøkonomisk tab

og øget luftforurening fra de små anlæg, som er

mindre energieffektive og har mere partikelforure-

ning end fjernvarmeproduktion.

- En afgift på biomasse i store værker vil øge var-

mepriserne på store dele af fjernvarmen.

- EU-retlige udfordringer i form af mulig statsstøtte

til afgiftsfri biomasse, som ikke kan begrundes i mil-

jøhensyn (da de små anlæg forurener mest).

- Biomasse tæller med som VE. En afgift på bio-

masse vil reducere VE-andelen.

I det omfang, det er muligt at indføre en afgift på

biomasse i kollektiv varme, kan det ske med bag-

grund i beregningerne i forbindelse med FSA. Ind-

føres en afgift på fx 30 kr./GJ VE i kollektiv varme,

vil det i 2020 medføre et umiddelbart merprovenu

på 1.350 mio. kr. Erhvervsandelen vurderes at

være 20 pct.

De administrative omkostninger vurderes at være

betydelige. Der er ca. 800.000 brændeovne mv.,

hvor der vil skulle etableres målere og en egentlig

model for selve afgiftsbetalingen.

En afgift på brænde vil medføre følgende problem-

stillinger:

- En afgift på brænde vil reducere partikeludlednin-

gen og VE-forbruget. Varmeforbruget vil blive er-

stattet med et øget forbrug af elvarme og varme fra

fossile brændsler. Det vil reducere VE-andelen og

øge CO2-udledningen.

-Det skønnes med stor usikkerhed, at under 5 pct.

af brændeforbruget bruges i de 40 pct. af brænde-

ovnene, der har det laveste brændeforbrug. En pro-

gressiv afgift vurderes dermed ikke at have den

store betydning for provenu eller adfærdsændringer. Merprovenu på 0,6

Skadesomkostninger ved partikeludslip er de

mia kr. i 2020

samme ved et lavt forbrug (”hyggebrug”) som ved

brug af brændeovn som egentlig varmekilde. Det vil

således øge de samfundsøkonomiske omkostninger

ved en differentieret brændeafgift, hvis målet er at

reducere udledningen af partikler eller brugen af

brænde.

- Skadesomkostningerne varierer markant mellem

ovnene mv., fx afhængig af alder, placering, brænd-

selstype og fyringsvaner. Der er derfor betydelige

udfordringer forbundet med at identificere et målret-

tet afgiftsgrundlag.

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

20c.

Afgift på fast biomasse i private

ovne. Private ovne afgiftspålægges via

en varmemåler på ovnen efter en pro-

gressiv kurve, så de billigt kan bruges til

hygge, men ikke kan betale sig som pri-

mær opvarmningskilde.

Øget

afgiftsbetaling på

0,6 mia. kr. i 2020

Umiddelbart vil afgiften medføre et statsligt merpro-

venu på 0,6 mia. kr. i faktorpriser med en afgift på

30 kr./GJ.

21.

Begræns brugen af flydende bio-

masse. Anvendelsen af flydende bio-

masse skal begrænses, og primært bru-

ges til flybrændstof og andre særlige an-

vendelser, hvor andre vedvarende ener-

gikilder ikke umiddelbart kan benyttes.

Det vurderes ikke muligt at fastlægge konsekvenser

på baggrund af de angivne oplysninger i forslaget.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

22.

Fremme af varmepumper. En halve-

ring af elafgiften for de kollektive elvar-

mepumper (fra 40 til 20 øre/kWh). Fjern

dobbeltbeskatning af overskudsvarme,

fritage overskudsvarmen fra varmeforsy-

ningslovens

prisbestemmelser samt sikre afgiftsfrihed

for de virksomheder, der vil forære var-

men væk.

Med energiaftalen er elvarmeafgiften, herunder

også til kollektive elvarmepumper, nedsat til 15,5

øre/kWh fra og med 2021 (2018-niveau). Det

lemper omkostningerne ved at udnytte elvarme

generelt.

Overskudsvarme har ikke dobbelt afgift, men er

lempeligere beskattet end anden varme, der har

samme energikilde som overskudsvarme.

Med en fast afgift på overskudsvarme kan en nul-

afgift ved foræring af overskudsvarme indeholde et

element af statsstøtte til de virksomheder eller

varmeværker, der herved undgår at betale den

normale sats. Se pkt. 25.

Side 7 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

23.

Omkostningsægte eltariffer. Gøre elt-

ariffer for fjernvarmen omkostningsægte,

så betaling for transport og levering af

energien kommer til at afspejle den reelle

omkostning, som fjernvarmeselskaberne

giver anledning til.

24.

En mia. kr. til implementering af var-

mepumper. Der afsættes knap en milliard

i perioden 2018

–

2021 til implementerin-

gen af individuelle og kollektive varme-

pumper.

Vurdering

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at fast-

lægge de konkrete konsekvenser af omkostnings-

ægte eltariffer. Det er ifm. Energiaftalen af 29. juni

2018 besluttet, at der skal nedsættes en arbejds-

gruppe, der bl.a. skal se på, om tarifferne kan op-

kræves mere omkostningsægte.

Det er lagt til grund, at der afsættes 250 mio. kr.

årligt til implementering af varmepumper. Det er på

det foreliggende grundlag ikke muligt at estimere

konsekvenserne for husholdninger og erhverv.

Forslaget er for ukonkret til at det er muligt at

beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Udgifter på 250 mio.

kr. årligt i perioden

2018-2021

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

25.

Bedre udnyttelse af overskudsvarme.

Fremme brug af industriel overskuds-

varme og varmepumper med varmelagre.

Overskudsvarmen fra datacentre skal ud-

nyttes til fjernvarmeformål. Beskatningen

af overskudsvarme fra industri og handel

mm. skal ændres, så vi udnytter over-

skudsvarmen bedre end i dag.

Reglerne for overskudsvarmeafgiften tilsigter en

balance mellem to overordnede hensyn. Det ene

hensyn er, at virksomheder har rimelige

incitamenter til at investere i en miljømæssig og

økonomisk fornuftig udnyttelse af ægte over-

skudsvarme. Det andet hensyn er behovet for at

undgå afgiftsdrevne incitamenter til fremstilling af

falsk overskudsvarme i ulige konkurrence med den

almindelige afgiftsbelagte fjernvarmeproduktion.

En differentieret elafgift vil stille nye krav til målere

og dermed til øget kontrol.

Dertil kommer, at en selektiv lempelse af

elvarmeafgiften ifm. overskudsvarme, dvs. en

lempelse af elvarmeafgiften for specifikke

teknologier eller en lavere elvarmeafgift for de

varmekilder med de højeste temperaturer, ikke vil

være balanceret ud fra særlige miljø- eller

klimagevinster.

Det vurderes ligeledes at være vanskeligt at indføre

en lempelse af elafgiften, der retter sig mod

varmepumper i bestemte anvendelser eller ved

bestemte temperaturer, som vil være forenelig med

EU-retten, hvorfor der ikke er regnet på de

økonomiske konsekvenser af forslaget.

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

25a.

Elafgift til opvarmningsformål skal

sænkes. Permanent sænkelse af elafgif-

ten til opvarmningsformål til 4 kr./MWh,

hvis der samtidig betales overskudsvar-

meafgift på hele varmemængden.

Ikke vurderet idet

forslaget ikke

vurderes at væe

forenlig med EU-

retten

Ikke vurderet idet

forslaget ikke

vurderes at væe

forenlig med EU-

retten

Ikke vurderet idet

forslaget ikke

vurderes at væe

forenlig med EU-

retten

25b.

Gør det attraktivt for supermarkeder

at udnytte overskudsvarmen. Supermar-

keder afgiftsfritages for den varme de

selv bruger. De beskattes af den over-

skudsvarme de sælger. Der skal gradvist

indføres en afgift på procesenergi til køle-

processer.

Med Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme

af 28. marts 2019 er der aftalt en mere

hensigtsmæssig afgiftsmæssige fordeling af el til

varme og el til køling for maskiner, der samtidig

køler og varmer. Det vil give større klarhed om

afgiftsbetalingen for særligt varme produceret ifm.

supermarkeders kølediske mv. Ligeledes vil varmen

fra supermarkeder i det fleste tilfælde ikke blive

omfattet af overskudsvarmeafgift.

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

Af Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af

28. marts 2019 fremgår, at den konkrete udformning

af prisregulering vil skulle aftales i efteråret 2019

pba. oplæg fra regeringen.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

25c.

Det skal være nemmere for mindre

anlæg at udnytte overskudsvarmen. Ind-

førelse af en bagatelgrænse i reglerne for

overskudsvarmeafgiften samt en lem-

pelse af Energitilsynets indrapporterings-

krav (priser, budgetter og regnskaber) for

mindre leverandører.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

26.

Bornholm som energitestzone. Born-

holm gøres til test-zone for smarte ener-

giløsninger, hvor løsninger kan testes un-

der alternative rammebetingelser. Zonen

skal være åben for alle aktører. Zonen

Det vurderes ikke muligt at fastlægge konsekvenser

skal have en national forankring i den

på baggrund af de angivne oplysninger i forslaget.

danske energiindustri og energisektor

gennem PowerLabDK. Zonen skal drives

og driftes efter principperne i Green Labs

DK-ordningen.

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

27.

Bedre energimærkning af private

beregne de økonomiske konsekvenser heraf. De

husstande og bæredygtig ejendomsbe-

økonomiske konsekvenser vil afhænge af den

skatning. Relancering af energimærknin-

konkrete indretning af den graduerede

gen af private husstande, så den under-

ejendomsskat.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Side 8 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

støtter en bæredygtig og gradueret ejen-

domsbeskatning baseret på energimær-

ket. Et A-mærket hus vil således skulle

betale en lavere skat end et D-mærket

hus. For at imødekomme en social slag-

side ved forslaget, skal ordningen kombi-

neres med en støtteordning til renovering

af huse med lave energimærker i lavpris-

områder

28.

Ændringer i bygningsreglementer og

lokalplaner. Forslag om, at der åbnes op

for mere træ i dansk byggeri og renove-

ring via ændringer i bygningsreglement

og lokalplaner.

29.

Energibesparelser i SMVer

29a.

Simple og effektive planer for

SMVer. Afsættelse af 5 mio. kr. årligt til

oprettelse og drift af et nyt sekretariat,

som kan fortsætte Energisparesekretaria-

tets indsats.

29b.

Mindsket refusion af elafgift i han-

dels og serviceerhvervene. Tilbagebeta-

lingstiden for energieffektiviseringstiltag

vil i så fald næsten blive halveret, og

ifølge den tidligere regerings ”Klimaplan

2013” vil elforbruget i handels-

og ser-

vicesektoren kunne reduceres med 20

procent, hvis vi ophører med at refundere

elafgiften.

29c.

Tilskud til energieffektiviseringer.

Der etableres en tilskudspulje på 100

mio. kr. om året i fem år til energieffektivi-

sering hos de mere energitunge SMV’ere

som eksempelvis fremstillingsvirksomhe-

der.

29d.

Uddannelser af installatører og an-

dre håndværkere i energibesparelser.

Grunduddannelserne af disse personer

skal fokusere mere på energirenoverin-

ger og -besparelser

i SMV’ere.

29e.

Erhvervslejekontrakter med fokus

på energi. Der skal udvikles en standard

for erhvervs-lejekontrakter som motiverer

både ejer og lejer til at investere i energi-

forbedringer.

29f.

Styrkelse af kommunale energiind-

sats. Der afsættes 10 mio. kr. til udvikling

af kampagnematerialer mm., som kom-

munerne kan benytte lokalt.

Vurdering

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

Konsekvenserne heraf vil afhænge af den konkrete

dimensionering af, hvordan og hvor meget man øn-

sker at fremme, at der bygges mere i træ. Det er

ikke angivet nærmere, hvorfor det ikke er muligt at

vurdere konsekvenserne.

Se svar på 29a-29e.

Alternativet foreslår, at der anvendes 5 mio. kr. år-

ligt på oprettelse og drift af sekretariatet. Dette er

lagt til grund for vurderingen. Det kan ikke på fore-

liggende grundlag vurderes, hvilke effekter det vil

have for erhverv og husholdninger.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

5 mio. kr. årligt

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Alternativet foreslår, at der anvendes 100 mio. kr.

om året i fem år til energieffektivisering. Dette er

lagt til grund for vurderingen. Det kan ikke på fore-

liggende grundlag vurderes, hvilke effekter det vil

have for erhverv og husholdninger.

Det vurderes ikke muligt at fastlægge konsekven-

ser på baggrund af de angivne oplysninger i forsla-

get.

100 mio. kr. årligt i 5

år

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Det vurderes ikke muligt at fastlægge konsekven-

ser på baggrund af de angivne oplysninger i forsla-

get.

Tidsafgrænsningen af styrkelsen er uklar. Det er

lagt til grund, at der er tale om etårig udmøntning.

Det kan ikke på foreliggende grundlag vurderes,

hvilke effekter det vil have for erhverv og hushold-

ninger.

Der henvises til Finansudvalgets spørgsmål nr.

494 (alm. del) af 23. august 2018. De provenu- og

fordelingsmæssige konsekvenser vil variere alt af-

hængigt af, hvilke beslutninger der træffes i forhold

til at indfri målsætningen, samt hvilke forudsætnin-

ger og antagelser, der lægges til grund for udviklin-

gen i fremtiden. Det kan ikke beregnes nærmere

på foreliggende grundlag.

Det følger af Aftale om afskaffelse af PSO-afgifen

fra november 2016, at PSO-udgifterne flyttes

gradvist til finansloven fra 2017. Udgifterne er fuldt

indfaset på finansloven i 2022.

Baggrunden for PSO-aftalen er, at Europa-

Kommissionen har erklæret PSO-systemet

traktatstridigt, og det derfor var en bunden opgave

at finde en langsigtet løsning, der sikrede

finansieringen af den grønne omstilling. Europa-

Kommissionen problematiserede, at producenter

af elektricitet produceret i andre EØS-lande ikke

har adgang til de støtteordninger til fremme af

vedvarende energi, som PSO-betalingen

finansierer, selv om PSO-betalingen pålægges al

elektricitet, som forbruges i Danmark, uanset om

elektriciteten er produceret i Danmark eller i et

andet EØS-land.

Ikke mligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

10 mio. kr.

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

31.

Effektiv og klog kuludfasning. Udfas-

ning af kul i senest år 2028, samt at

undgå unødig omstilling til biomasse på

de store kraftvarmeværker.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

32.

Genindfør PSO-afgiften i en justeret

form, der er i overensstemmelse med

EU’s regler

Meprovenu på 2.700

mio. kr. i 2025

Øget afgift på

1.650 mio. kr.i

2025

Øget afgift på

1.050 mio. kr. i

2025

Side 9 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

Det er således vanskeligt at vurdere konsekvenser

af en genindførelse af PSO-afgiften, som vil være i

overensstemmelse med EU-reglerne.

Det angivne merprovenu svarer til det skønnede

finansieringsbehov for 2025 i forbindelse med

PSO-aftalen. Det bemærkes, at provenuskønnet

således ikke er korrigeret for, at der vil skulle

etableres en symmetri ved fx at åbne de danske

støtteordninger for udenlandsk produceret

elektricitet eller ved at kompensere elimportørerne

for den pålagte PSO-afgift.

Det er antaget, at afgiften betales for 61 pct.

vedkomne af erhvervet og 39 pct. af husholdninger

33.

Gennemsigtighed om klimabelast-

ning. Større virksomheder skal forpligtes

til at offentliggøre deres klimabelastning i

form af grønne regnskaber.

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

beregne de økonomiske konsekvenser heraf. De

økonomiske konsekvenser vil bl.a. afhænge af,

hvorvidt virksomheder og forbrugere reagerer på

offentliggørelsen af grønne regnskaber.

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

34.

Stop for salg af nye fossilbiler i 2025.

Køb og import af nye benzin- og dieselbi-

Der henvises til svar på FIU 511 (2017-18).

ler skal stoppes fra 2025. Forslaget skal

følges op af andre forhold der gør elbiler

mere attraktive for forbrugerne, fx ved at

fjerne afgiften på el-biler.

Der henvises til svar på FIU 493 (2017-18).

Afgiftslempelserne antages at fordele sig med 70

pct. til husholdninger og 30 pct. til erhverv på bag-

grund af den nuværende fordeling af elbil bestan-

den.

Der blev i 2018 indregistreret 6 brintbiler, hvorfor en

afgiftsfritagelse for brintbiler vurderes at have meget

begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes i forhold til forslaget om gratis parke-

ring i visse byområder, at det er kommunerne, som

lokalt fastsætter priserne for parkering på vejene.

Det er derfor vanskeligt at estimere, hvilket budget-

og samfundsøkonomiske omkostninger det vil have,

da det afhænge af kommunernes forvaltning.

En rabat til personbiler, hvor alle siddepladser er i

brug, ville kræve manuel kontrol af alle køretøjer,

der ønsker rabatten, ved passage af

Storebæltsforbindelsens betalingsanlæg. Det ville

reducere kapaciteten i betalingsanlægget og kunne

medføre kødannelser og forøgede omkostninger for

A/S Storebælt.

Konsekvenserne af at gøre det gratis for elbiler at

køre over Storebælt afhænger i høj grad af, hvor

mange elbiler der ventes at køre over Storebælt i de

kommende år. Dette bestemmes dels af elbilernes

andel af bilparken, dels af brugen af elbiler på

forskellige rejseafstande. Afhængigt af mængden af

trafikarbejdet på vejene, som i fremtiden vil

foretages af elbiler, vil det medføre færre indtægter

for Storebælt A/S, og derved påvirke

tilbagebetalingstiden på selskabets gæld, hvis

elbiler gøres gratis.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

35.

Fjern afgiften på el- og brintbiler. El-

og brintbiler skal fritages for registrerings-

afgift indtil der er indført en teknisk base-

ret afgift med afsæt i bl.a. bilens CO2-ud-

ledning. Derudover bør man arbejde med

at udbygge og forbedre forholdene for el-

bilsejere, for eksempel ved at give mulig-

hed for gratis parkering i visse byområ-

der.

Mindreprovenu på

0,7 mia. kr. i 2025

Afgiftslempelse på

0,2 mia. kr. i 2025

Afgiftslempelse på

0,5 mia. kr. i 2025

36.

Fuldbilsrabat og gratis elbiler over

Storebælt. Det foreslås at fjerne broafgif-

ten på Storebæltsbroen for elbiler og hal-

vere prisen for fyldte biler. Rabatterne fo-

reslås finansieret ved at udskyde tilbage-

betalingstiden på Storebæltsbroen med

tre år.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Efter gældende regler beskattes en medarbejder,

der får stillet fri bil til rådighed af arbejdsgiveren, af

25 pct. af den skattemæssige værdi op til 300.000

kr. og 20 pct. for den del af værdien, der ligger over

37.

Grøn firmabilskat. Forslag om, at fir-

300.000 kr. Yderligere betales der skat af et

mabilskatten sænkes fra 25 procent af bi-

miljøtillæg svarende til den årlige

lens værdi til 10 procent for elbiler og 15

ejerafgift/vægtafgift plus 50 pct.

procentfor opladningshybridbiler. For

Mindreprovenu på 130

benzin- og dieselbiler skal firmabilskatten

mio. kr. i 2025

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en

fortsat beregnes som 25 procent af de

lempelse af firmabilbeskatningen for el- og plug-in

første 300.000 kr. og 20 procent af vær-

hybridbiler, hvor satsen sættes ned til 10 pct. for

dien over 300.000 kr.

elbiler og 15 pct. for plug-in hybridbiler frem til 2025

vil medføre et mindreprovenu efter adfærd og

tilbageløb på ca. 30 mio. kr. i 2019 stigende til ca.

130 mio. kr. i 2025. Det voksende mindreprovenu

50 mio. kr. i

afgiftslempelse i

2025

Side 10 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

over årene kan hovedsagelig henføres til, at den

teknologiske udvikling gør lavemissionsbiler mere

konkurrencedygtige fremadrettet. Permanent

lempeligere beskatningsregler for el- og plug-in

hybridbiler vil derfor medføre et endnu større

mindreprovenu over tid.

Forøgelsen vil både skyldes, at grønne biler, som

ellers ville være købt privat, stilles til rådighed via

arbejdsgiveren, og at konventionelle firmabiler

erstattes med grønne firmabiler. Kun sidstnævnte

del af forøgelsen medfører et øget salg af grønne

biler.

Efter gældende regler gælder en særordning, hvor

elafgift tilbagebetales ned til minimumssatsen på

0,4 øre pr. kWh for erhvervsmæssig opladning af

elbiler til og med den 31. december 2019. Herefter

skal der betales fuld elafgift af el til opladning af

elbiler mv. uden mulighed for tilbagebetaling af en

del af afgiften, uanset om opladningen foretages

privat eller erhvervsmæssigt. For el til opladning af

elbusser gælder særordningen om lav elafgiftssats

frem til og med 2023.

Med den aftalte elafgiftslempelse fra Energiaftalen

fra 2018 vil afgiften for el til opladning af person- og

varebiler mv. således udgøre 87,4 øre/kWh (2018-

priser) fra 2020 faldende til 77,4 øre/kWh (2018-

priser) i 2025. En forlængelse af perioden, hvor el-

og plug-in hybridbiler kan opnå den lave processats

for el til opladning til 2023, vil holde elafgiften på 0,4

øre/kWh indtil 2023.

Mindreprovenu på 20

En forlængelse af perioden, hvor el- og plug-in

mio. kr. i 2020

hybridbiler kan opnå den lave processats for el til

stigende til 50 mio i

opladning til 2023, skønnes at medføre et

2023.

umiddelbart mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2020

stigende til 50 mio. kr. i 2023.

Idet initiativet udgør en midlertidig lempelse,

skønnes de adfærdsmæssige konsekvenser at

være begrænsede. Efter tilbageløb og adfærd

skønnes en forlængelse af perioden, hvor el- og

plug-in hybridbiler kan opnå den lave processats for

el til opladning til 2023, at medføre et

mindreprovenu på 20 mio. kr. i 2020 stigende til 50

mio. kr. i 2023.

Forlængelsen af den lempelige sats for

erhvervsmæssig opladning vil i første omgang

tilfalde de selskaber der leverer disse

abonnementsløsninger. I det omfang at lempelserne

overvæltes i priserne skønnes det at tilfalde

husholdninger og erhverv i forholdet 70/30.

Ved fuld

overvæltning i

priserne - ca. 15

mio. kr. i 2023

Ved fuld

overvæltning i

priserne

–

ca. 35

mio. kr. i 2023

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

38.

Sænk elafgiften for elbiler. Forslag

om, at alle former for vejtransport fritages

for elafgift til udgangen af 2023 (på

samme måder som elbusserne er fritaget

for elafgift). I 2023 skal ordningen evalue-

res og eventuelt videreføres.

39.

Udbredelse af ladestandere til elbiler.

Der oprettes en pulje på 30 mio. kr., der

skal bruges til at betale for det tilslut-

ningsbidrag, som i dag skal betales, når

man opsætter ladestandere.

40.

Ladestandere til elbusser. Der gives

mulighed for, at staten betaler for tilslut-

ningen af elbusser til elnettet. Hvis der

også her afsættes 30 mio. kr. til elbusser,

ville det række til mellem 20 og 30 busru-

ter.

41.

Højere fradragsgrænse for benzin- og

dieselbiler indtil der er indført en teknisk

afgift, hvor man betaler for bilens forure-

ning. Fradragsgrænsen for, hvornår biler

får fradrag i registreringsafgiften hæves,

så den kun omfatter biler, der som mini-

mum er i energiklasse A++. Med de nu-

værende klassificeringer vil det betyde, at

grænsen hæves til ca. 25,2 km/l for ben-

zin og til 28,1 km/l for diesel. Samtidig

hæves tillægget for biler, der kører under

Tidsafgrænsningen for puljen er uklar. Det er lagt til

grund, at der er tale om etårig udmøntning.

30 mio. kr.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Tidsafgrænsningen for puljen er uklar. Det er lagt til

grund, at der er tale om en etårig udmøntning.

30 mio. kr.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Der gives fradrag og tillæg i registreringsafgiften

afhængig af brændstofeffektivitet. Helt konkret

nedsættes registreringsafgiften med 4.000 kr. for

hver km/l, bilen tilbagelægger udover 20 km/l for

benzinbiler og 22 km/l for dieselbiler, mens afgiften

forhøjes med 6.000 kr. for hver km/l, bilen

tilbagelægger mindre end 20 km/l for benzinbiler

og 22 km/l for dieselbiler.

En forhøjelse af grænsen for fradrag til 25,2 km/l og

28,1 km/l for hhv. benzinbiler og dieselbiler skønnes

1,7 mia. kr. varigt i

merprovenu

Øget benzin- og

dieselafgift på 0,5

mia. kr. årligt

Øget benzin- og

dieselafgift på 4,4

mia. kr. årligt

Side 11 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

grænsen, til 6.000 kr. pr. km. under

grænsen. Ændringen af grænsen forven-

tes, at medføre et merprovenu på om-

kring 1 mia. kr.

Vurdering

at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 4,9

mia. kr. i perioden 2020-2025 og i varig virkning.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes merpro-venuet

at udgøre ca. 2,1 mia. kr. i 2020 faldende til ca. 1,9

mia. kr. i 2025 og ca. 1,7 mia. kr. årligt i varig

virkning. Initiativet medfører dermed en væsentlig

stramning af registreringsafgiften.

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

Det bemærkes, at der med de nuværende grænser

for fradrag for brændstofeffektivitet er taget højde

for forskellen i energiindholdet i hhv. en liter benzin

og en liter diesel. Med en grænse for fradrag i

registreringsafgiften for benzinbiler på 25,2 km/l

skal grænsen for fradrag for dieselbiler udgøre 27,5

km/l, hvis kilometergrænserne for fradrag for

brændstofeffektivitet forsat skal afspejle en

sammenhæng mellem energiindholdet i benzin og

diesel.

Der henvises til Finansudvalgets spørgsmål nr. 494

42.

Fossilfri vej- og søtransport i 2025.

(alm. del) af 23. august 2018. De provenu- og forde-

Den kollektive vej- og søtransport skal

lingsmæssige konsekvenser vil variere alt af-

være fossilfri i 2025. Der skal laves en

hængigt af, hvilke beslutninger der træffes i forhold

strategi for elektrificering af den kollektive til at indfri målsætningen, samt hvilke forudsætnin-

vej- og søtransport, og investering i ram- ger og antagelser, der lægges til grund for udviklin-

merne for den kollektive trafik.

gen i fremtiden. Det kan ikke beregnes nærmere på

foreliggende grundlag.

43.

200 mio. kr. til cyklisme. Permanent

cykelpulje fra 2020 og de kommende år- Det er lagt til grund, at der afsættes 200 mio. kr. til

tier frem og at den udvides med 50 mio. puljen i 2020 og 50 mio. kr. herefter.

kr. ekstra årligt.

Skatteministeriets skøn for provenueffekter af forhø-

44.

Højere brændstofafgifter. Benzinafgift

jelser af benzin- og dieselafgiften fremgår af

skal hæves fra 4,61 kr./lt. til 6 kr./lt. mens

diverse grænsehandelsrapporter. Derudover henvi-

dieselafgift skal hæves fra 3,5 kr./lt. til

ses der til besvarelse af Skatteudvalget spørgsmål

4,32 kr./lt.

nr. 545 af 21. september 2018.

Miljøkørselsafgift:

Der er taget udgangspunkt i

samme antagelser som ved besvarelse af FIU 90.

Se ad 35 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3.

november 2016. Der er således foretaget en

opregning af de skøn, der lå til grund for

provenuvurderingerne i Vækstplan DK. Derudover

er udgifter til drift og etablering, samt tabt provenu

fra afskaffelsen af Eurovignetteafgiften indregnet i

de provenumæssige konsekvenser. Det er forudsat

i beregningerne, at det som minimum vil kræve en

implementeringsperiode på to år, og afgiften

vurderes dermed ikke at kunne medføre et provenu

før tidligst 2021. På den baggrund skønnes

45.

Miljø- og klimaafgift. Forslag om en udgiftskønnet for 2019 at være 0. I 2021 er

tillempet tysk miljø- og kørselsafgiftsord- udgiftsskønnet ved indførsel af miljøafgifter for

ning i Danmark for køretøjer over 7,5

lastbiler efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca.

tons, men dækkende alle veje. Samtidig 1.000 mio. kr. faldende til ca. 900 mio. kr. i 2022.

skal der indføres en klimaafgift på flyrej-

ser på 80 kr. pr. flyvning fra danske luft-

Flyafgift:

Afgiftsgrundlaget er baseret på antallet af

havne,

passagerer i 2017. Fremskrivningen følger væksten

i energiforbruget til luftfart, jf. Basisfremskrivningen

fra 2017. Der er anvendt samme priselasticiteter

som ved besvarelsen af FIU nr. 90 af 3. november

2016. Dette resulterer i en skønnet samlet reduktion

i efterspørgslen på flyrejser på knap 5 pct., mens

der ikke er taget højde for eventuelle øvrige afledte

effekter.

Forslaget vil medføre administrative omkostninger

for skattestyrelsen, samt omkostninger for borgere

og erhverv. De administrative omkostninger er ikke

indregnet i skønnet over de provenumæssige

konsekvenser ved forslaget.

Det vurderes ikke for nuværende at være teknolo-

gisk muligt at implementere forslaget.

46.

Alle indenrigsfly skal være eldrevne i

2040. Krav om, at alle danske indenrigs-

fly flyver på el senest i 2040.

Det er derfor ud fra det foreliggende grundlag ikke

muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af

forslaget.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke mulgt at

vurdere

200 mio. kr. i 2020,

varig udgift på 50

mio. kr. årligt

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Miljøkørselsafgift:

Merprovenu på 900

mio. kr. i 2022

Flyafgift:

Merprovenu

på 1,0 mia. kr. i 2019.

Miljøkørselsafgift:

Øget afgift på 900

mio. kr. i 2022

Flyafgift: Øget

afgift på 300 mio.

kr. i 2019

Miljøkørselsafgif:

Det antags, at

husholdningerne

ikke vil blive

afgiftspålagt

Flyafgift: Øget

afgift på 300 mio.

kr. i 2019

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vudere

Ikke muligt at

vurdere

47.

Lavere afgifter for biogas. Afgiften for

Afgifterne af natur- og biogas og dieselolie er side-

brug af biogas i transporten skal reduce-

stillede henset til energiindholdet i brændstoffet. En

res, så biogas og diesel bliver ligestillet.

Side 12 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Således skal afgiften sættes til 265 øre

eller lavere for at biogassen kan blive et

økonomisk attraktivt valg, sammenlignet

med diesel.

Vurdering

nedsættelse af afgiften for biogas vil dermed med-

føre, at biogas til transport vil være lavere beskattet

end diesel.

Det bemærkes, at udbredelsen af biogas understøt-

tes betydelige af tilskud, når den tilføres gasnettet.

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

48.

Roadpricing. Indførelse af landsdæk-

kende roadpricing i Danmark, hvor de ne-

Implementeringen af Roadpricing er ikke konkretise-

gative samfundsmæssige omkostninger

ret, hvorfor det ikke er muligt, at skønne over konse- Ikke muligt at vurdere

ved biltrafikken indføres i en takststruk-

kvenserne heraf.

tur, der fungerer efter forbrug og også ju-

steres i forhold til trængsel.

Der er i sagens natur usikkerhed om den korrekte

diskonteringsrente navnlig på langt sigt, men der sy-

nes ikke at være et middelret fagligt grundlag for en

lavere diskonteringsrente end den nuværende, jf.

blandt andet den empiriske gennemgang af litteratur

på området i Finansministeriets baggrundsnotat om

den samfundsøkonomiske diskonteringsrente.

Den danske diskonteringsrente er heller ikke sat

højt i en europæisk sammenhæng. Danmark ligger

på niveau med de andre nordiske lande og lavere

end lande som Frankrig og Holland.

49.

Sænk diskonteringsrenten for fremme

bæredygtige investeringer. Diskonte-

ringsrenten skal øjeblikkeligt sænkes fra

de nuværende 4 pct. til 3 pct. (0-35 år), 2

pct. (36-70 år) og maks 1 pct. (over 70

år). Samtidig skal beregninger ændres,

sådan at hvis et projekt har betydning for

miljø og klima, skal dets effekter også

medregnes udover anlæggets fysiske le-

vetid.

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Som udgangspunkt

forventes ingen di-

rekte statsfinansielle

effekter af forslaget,

Finansministeriet anbefaler i Vejledningen til sam-

bl.a. fordi det er ram-

fundsøkonomiske konsekvensvurderinger, at tidsho- men for offentlige in-

risonten for et betragtet projekt normalt bør bestem- vesteringer, der er af-

mes af et anlægsaktivs økonomiske levetid (som

gørende for omfanget

ikke nødvendigvis er lig med anlæggets tekniske/fy- af investeringer,

siske levetid), længden af den periode, den pågæl-

mens nettonutidsvær-

dende offentlige serviceydelse skal udbydes, eller

dien

–

sammen med

er afgrænset af opfyldelsen af en målsætning. Ud

den interne rente

–

over dette anbefales det også, at tidshorisonten i et blot er et værktøj til at

initiativ skal være tilstrækkelig lang til at kunne

bistå i prioriteringen

favne alle de relevante forskelle mellem de enkelte

af de offentlige mid-

alternativers fordele og ulemper. Tidshorisonten bør ler.

således ikke være begrænset af varigheden af ram-

meaftaler, langtidsbudgetter mv.

Således anbefaler Finansministeriets allerede, at

der for projekter, hvor der forventes betydelige ef-

fekter over en lang tidshorisont

–

hvilket ofte er til-

fældet for miljø- og klimaprojekter

–

bør sættes en

tidshorisont, der er lang nok til at fange disse effek-

ter i projektevalueringen. Tidshorisonten vil derfor i

sådanne tilfælde som regel gå ud over et anlægs fy-

siske levetid.

Det kan ikke fastslås entydigt, om fast pristillæg el-

ler garanteret afregningspris vil give de mindste

samlede støtteomkostninger. Såfremt elprisen bliver

lavere end forventet, kan et fast pristillæg give de

mindste støtteomkostninger. Omvendt kan garante-

ret afregningspris give de mindste støtteomkostnin-

ger, hvis elprisen bliver højere end forventet.

Der forventes in-

gen målbare effek-

ter for erhvervsli-

vet af forslaget

Der forventes in-

gen målbare ef-

fekter for er-

hvervslivet af for-

slaget

50.

Flere fastpriskontrakter. Danmark bør

benytte fastprismodellen

–

den såkaldte

CfD-model. Ved at benytte CfD sikres by-

derne faste priser på den el, de produce-

rer over den årrække, de modtager til-

skud. Derfor kan de byde ind med lavere

samlede priser, da usikkerheden for pris-

udsving ligger hos udbyderen

–

altså sta-

ten.

Ved et fast pristillæg vil de kommercielle aktører på

normal vis skulle forholde sig til den forventede ud-

vikling i markedsprisen på el, både når der skal

træffes investeringsbeslutninger, og i forhold til at

optimere den løbende drift og vedligehold.

Staten kan i princippet afdække risiko billigere end

de fleste private virksomheder. Det gælder imidlertid

i forhold til kommercielle aktører på alle områder og

det vil være vidtrækkende, hvis staten påtager sig at

afdække private virksomheders risici på vegne af

skatteborgerne, også på energiområdet.

En fast afregningspris vil ikke eliminere betydningen

af elprisudviklingen, men vil blot flytte risikoen til fi-

nansloven og dermed andre udgiftsområder og i

sidste ende skatteborgerne.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

51.

Bedre vilkår for folkelige ejerskabsfor-

mer. I Tyskland har man oplevet succes

med at skabe bedre forhold for mindre

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

vindmølleprojekter. Eksempelvis indførte beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

man, at lokale projekter altid kan vælge

den højeste pris i udbuddet og et såkaldt

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Side 13 af 13

Tabel 1

Vurdering af Alternativets energiudspil ”God energi”

Forslag

Vurdering

Statsfinanserne

Erhvervslivet

Husholdninger

‘pay-as-clear’-princip.

Resultatet var at

93 pct. af vinderne i udbuddene var lo-

kale borgerprojekter. Der er endvidere et

krav om min. 50 pct. lokalt ejerskab, og

at ingen juridisk person kan eje mere end

10 pct. af projektet (og skal dermed være

ejet af minimum 10 juridiske personer).

Det er i Tyskland ikke nødvendigt for et

lokalt projekt at have opnået en godkendt

lokalplan inden deltagelse i et udbud. På

den måde fjernes en del af risikoen, da

planlægningsprocessen gøres nemmere.

Tilsvarende ønsker Alternativet at indføre

en lignende ”undtagelsesordning” i Dan-

mark, der kan styrke den lokale opbak-

ning til etablering af landvindmøller og

fremme et bredt, alsidigt ejerskab.

52.

Forsyningssektoren skal være på fæl-

lesskabets hænder. I Danmark er forsy-

ningssektoren helt overvejende ejet og

drevet af kommunerne, forbrugerne eller

Forslaget er for ukonkret til, at det er muligt at

staten. Det skal det blive ved med i frem-

beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

tiden. Forsyningen er fællesejet og sådan

skal det være i det næste Danmark, som

vi støber fundamentet under med ver-

dens bedste energiforlig.

Merudgifter ved forslaget vil afhænge af, om det er

inden for eller uden for forskningsreserven. Såfremt

støtten finansieres inden for forskningsreserven, vil

forslaget samlet set være udgiftsneutralt for de of-

fentlige finanser.

53.

Øg støtten til Energiforskning med

mindst 1,5 mia. kr. Støtten til energiforsk- Hvis den øgede støtte ikke finansieres under forsk-

ning, herunder EUDP, øges til 1,5 mia.

ningsreserven, vil der være merudgifter ift. at øge

kr. årligt frem mod 2020. I perioden 2020- støtten til energiforskning fra det niveau, som er af-

2030 bør energiforskningsmidlerne grad- talt i energiaftalen, til niveauet som Alternativet fore-

vist hæves til 2-4 milliarder kroner. Det

slår. Med energiaftalen er det aftalt at øremærke

bør tilstræbes at skabe flerårige bevillin- 580 mio. kr. til energi- og klimaforskning i 2020 sti-

ger, så programmerne ikke årligt skal ud i gende til et sigtemål på 1 mia. kr. i 2024. Såfremt

kamp om midler fra forskningsreserven i den øgede støtte til energiforskning ikke finansieres

forbindelse med finanslovsforhandlin-

inden for forskningsreserven vil der således være

gerne.

en merudgift på 920 mio. kr. ved forslaget i 2020.

Udgiften vil stige mellem 2020-2030 hvis støtten

øges til mellem 2-4 mia. kr. som foreslået.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at

vudere

Ikke muligt at

vurdere

Udgiftsneutralt så-

fremt støtten finansie-

res under forsknings-

reserven.

Såfremt den øgede

støtte til energiforsk-

ning ikke finansieres

inden for forsknings-

reserven vil der være

en merudgift på 920

mio. kr. ved forslaget

i 2020.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

54.

Danmark skal tage lederskab i EU.

Danmark skal i EU arbejde for, at alle

unionens lande går i gang med en grøn

omstilling af de øvrige klimabelastende

sektorer som transport og landbrug.

Samtidig skal Danmark arbejde for, at

både EU og de enkelte lande dropper

støtten til fossil energi.

Det skønnes ikke muligt at vurdere effekter af for-

slaget, idet evt. konsekvenser vil afhænge af den

konkrete sammensætning af indsats og udmøntning

samt enighed herom på EU-niveau. Der henvises til

Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (alm. del) af 23.

august 2018. De provenu- og fordelingsmæssige

konsekvenser vil variere alt afhængigt af, hvilke be-

slutninger der træffes i forhold til at indfri målsætnin-

gen, samt hvilke forudsætninger og antagelser, der

lægges til grund for udviklingen i fremtiden. Det kan

ikke beregnes nærmere på foreliggende grundlag.

Ikke muligt at vurdere

Ikke muligt at vur-

dere

Ikke muligt at vur-

dere

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister