Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1962372_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. november 2018
J nr.
2018-2999
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. marts 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 204 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 204
Hvor mange år vil der gå, før de af ministeren opgjorte CO
2
-budgetter for Danmark
for henholdsvis 1,5 og 2 graders temperaturstigning med den angivne per capita-
fordeling er opbrugt dels opgjort med den nuværende årlige udledning, dels med
den udfasning i brugen af fossile brændsler, som regeringen stiler efter?
Svar
Der er ingen tvivl om, at vi skal reducere vores drivhusgasudledninger, og endda
bringe dem så langt ned, at vi senest i 2050 ikke udleder mere drivhusgas, end vi
optager. Det skal vi gøre i Danmark, og det arbejder vi for i EU. Danmark arbejder
også for, at EU allerede på kortere sigt skal styrke sin klimaindsats og regeringen
har netop fremlagt et ambitiøst nationalt klimaudspil.
Med Parisaftalen har parterne forpligtet sig til hvert femte år at kommunikere natio-
nalt bestemte klimamål (de såkaldte ’Nationally Determined Contributions’)
som
bidrag til den globale reduktion af drivhusgasudledninger. Parterne er desuden
forpligtet til at øge deres klimaindsats over tid. EU og dets medlemsstater har valgt
i fællesskab at opfylde forpligtelsen til at kommunikere et klimamål til Parisaftalen.
EU indmeldte i marts 2015 sit første fælles klimamål til aftalen med et mål om en
reduktion af drivhusgasudledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.
Gennem en række klimapolitiske reguleringer sikrer EU gennemførelsen af klima-
målet,
herunder fx gennem EU’s byrdefordelingsregulering
for de ikke-kvotebelagte
sektorer, hvor medlemsstaternes nationale indsatser er fordelt bl.a. på baggrund af
deres velstandsniveau. Her har Danmark påtaget sig et ambitiøst reduktionsmål på
39 pct. i 2030 i forhold til 2005.
Således bygger rammen for den globale klimaindsats på andre principper end dem,
som ligger til grund for spørgers tænkte indsatsfordeling. En sådan tænkt ligelig
fordeling af budgettet pr. verdensborger tager herudover eksempelvis ikke hensyn
til nationale omstændigheder og omkostningseffektive reduktionspotentialer, her-
under fx mulighederne for yderligere energieffektiviseringer og udbygning med
vedvarende energi. Disse omstændigheder og omkostningseffektive potentialer
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om, hvor mange år der vil gå, før de opgjorte CO2-budgetter for Danmark for hhv. 1,5 og 2 graders temperaturstigning med den angivne per capita-fordeling er opbrugt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1962372_0002.png
varierer stærk i forskellige lande og regioner af verden. End ikke i EU, som i højere
grad består af homogene nationer end set i en global kontekst, fordeles indsatsen
per indbygger. Den fordeles i stedet på nationale omstændigheder og omkost-
ningseffektive reduktionspotentialer.
Det er derfor min overbevisning, at præmisserne for den efterspurgte beregning
ikke er meningsfulde. Når det er sagt, står det enhver frit for at foretage den efter-
spurgte beregning på baggrund af størrelsen af CO
2
-budgetter samt Danmarks
drivhusgasudledning, dels opgjort med den nuværende årlige udledning, dels med
den udfasning i brugen af fossile brændsler, som regeringen stiler efter. Disse data
er derfor gengivet neden for.
CO
2
-budgetter
I spørgsmålet henvises der til opgjorte CO
2
-budgetter. Her er tale om en opgørelse
fra svar på EFK spørgsmål 203 alm. del, som angiver tre CO
2
-budgetter under
forskellige forudsætninger. Der henvises til spørgsmål 203 for kilder til opgørelse af
CO
2
-budgetterne.
De tre globale CO
2
-budgetter udgøres af:
Budget A) Et budget for CO
2
, hvor der ikke er taget højde for øvrige opvarmningsef-
fekter. I og med at der forårsages øvrige opvarmningseffekter, kan budget A tolkes
som et ”drivhusgasbudget for alle opvarmningseffekter” og ikke kun et ”CO
2
-
budget”.
Budgettet er desuden angivet under forudsætning af, at 2-gradersmålet
skal nås. Det tilbageværende globale budget fra 2016 og frem er 1620 Gt. Et
hypotetisk delbudget for Danmark under antagelse om ligelig fordeling af budgettet
pr. borger i verden er 1,24 Gt CO
2
-ækv. for alle opvarmningseffekter.
Budget B) Et budget for CO
2
, hvor der er taget højde for de forventede øvrige op-
varmningseffekter og derfor alene angår drivhusgassen CO
2
. Budgettet er angivet
under forudsætning af, at 2-gradersmålet skal nås. Det tilbageværende globale
budget fra 2016 og frem er 850 Gt. Et hypotetisk delbudget for Danmark under
antagelse om ligelig fordeling af budgettet pr. borger i verden er 0,65 Gt CO
2
for
drivhusgassen CO
2
.
Budget C). Et budget for CO
2
, hvor der er taget højde for de øvrige opvarmningsef-
fekter og derfor alene angår drivhusgassen CO
2
. Budgettet er angivet under forud-
sætning af, at 1,5-gradersmålet skal nås. Det tilbageværende globale budget fra
2016 og frem er 400 Gt. Et hypotetisk delbudget for Danmark under antagelse om
ligelig fordeling af budgettet pr. borger i verden er 0,31 Gt CO
2
for drivhusgassen
CO
2
.
Danmarks drivhusgasudledning
Danmarks drivhusgasudledning fremgår af bilag 1. Udledningen er opgjort pba.
Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018 inkl. effekter for drivhusgasreduktion af
energiaftalen frem mod 2030 (ekskl. VE-reserve). Endvidere er udledningerne
Side
2/4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om, hvor mange år der vil gå, før de opgjorte CO2-budgetter for Danmark for hhv. 1,5 og 2 graders temperaturstigning med den angivne per capita-fordeling er opbrugt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1962372_0003.png
opgjort med en tænkt lineær udfasning af fossile brændsler fra 2030-2050 med
henvisning til spørgers ønske om at få oplyst dels den nuværende årlige udledning,
og dels udledningen med den udfasning i brugen af fossile brændsler, som rege-
ringen stiler efter.
Data fra henholdsvis Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018 og fra
effektberegning af energiaftale forefindes i intervaller. Som følge heraf er det i
tabellen i bilag 1 valgt at vise udledningen
dels for kombinationen ”høj udledning
samt lav effekt af energiaftale” og dels for kombinationen ”lav udledning samt høj
effekt af energiaftale”.
Endvidere vises dels Danmarks totale udledning af CO
2
-ækv. inkl. alle typer
drivhusgasser, indirekte CO
2
og LULUCF og dels Danmarks udledning af
drivhusgassen CO
2
(ekskl. indirekte CO
2
og LULUCF).
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
3/4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om, hvor mange år der vil gå, før de opgjorte CO2-budgetter for Danmark for hhv. 1,5 og 2 graders temperaturstigning med den angivne per capita-fordeling er opbrugt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1962372_0004.png
Bilag 1
Danmarks drivhusgasudledning inkl. effekt af energiaftale (ekskl. VE-reserve) samt tænkt lineær udfasning af fossile brændsler
Ministeren
År
Totale udledninger (mio. t CO2-e)
Høj udledning, lav effekt af energiaftale
Lav udledning, høj effekt af energiaftale
Udledning af drivhusgassen CO2 (mio. t CO2)
Høj udledning, lav effekt af energiaftale
Lav udledning, høj effekt af energiaftale
År
Totale udledninger (mio. t CO2-e)
Høj udledning, lav effekt af energiaftale
Lav udledning, høj effekt af energiaftale
Udledning af drivhusgassen CO2 (mio. t CO2)
Høj udledning, lav effekt af energiaftale
Lav udledning, høj effekt af energiaftale
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033
Dato
2. november 2018
J nr.
2018-2999
56,5
56,5
51,4
51,3
49,6
49,4
48,2
48,0
46,7
46,4
46,3
45,5
46,5
45,6
47,6
46,6
47,7
46,7
47,7
46,6
47,0
45,8
47,5
45,8
47,7
46,0
47,1
45,4
46,8
45,0
45,3
43,6
43,8
42,2
42,3
40,8
37,1
37,1
35,3
35,3
33,6
33,4
32,3
32,1
31,0
30,7
30,7
29,8
30,8
29,9
32,0
31,0
32,2
31,1
32,1
31,0
31,4
30,2
31,9
30,3
32,2
30,4
31,6
29,9
31,2
29,5
29,7
28,1
28,3
26,7
26,8
25,3
2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045 2046 2047 2048 2049 2050
40,8
39,4
39,3
38,0
37,8
36,5
36,3
35,1
34,8
33,7
33,3
32,3
31,8
30,9
30,3
29,5
28,8
28,1
27,3
26,6
25,8
25,2
24,3
23,8
22,8
22,4
21,2
21,0
19,7
19,6
18,2
18,2
16,7
16,7
25,3
23,9
23,9
22,6
22,4
21,2
20,9
19,8
19,5
18,4
18,0
17,0
16,5
15,7
15,1
14,3
13,6
12,9
12,1
11,5
10,7
10,1
9,2
8,8
7,7
7,4
6,3
6,0
4,8
4,6
3,3
3,2
1,9
1,9
Anm.: 2016 er historiske data, mens øvrige år er fremskrevne. Netto-udledning fra LULUCF er dog et gennemsnit af 1990-2016 mhp. udjævning af
usikkerheder. Fremskrivningen frem mod 2030 hviler på principperne bag basisfremskrivningen og indeholder derfor kun besluttede tiltag. Dvs.
tiltag, der indgår i seneste basisfremskrivning samt effekt af seneste energiaftale. Det betyder samtidig, at effekt VE-reserve og klimaudspil ikke
indgår. For perioden 2030-2050 indgår en tænkt linær udfasning af fossile brændsler.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Side 4/4