Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1873330_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. marts 2018
J nr. 2018-740
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. marts 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 199 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Spørgsmål 199
Vil ministeren kommentere vedhæftede input til kommende analyser af tilslutnings-
og forblivelsespligt, herunder de tre forslag, der er nævnt?
Svar
EFK-udvalget har bedt mig vurdere input til kommende analyser af tilslutnings- og
forblivelsespligten, herunder de tre konkrete forslag. Inputtet er udarbejdet af fag-
gruppen for Klima, Energi & Ressourcer (KER), som har ophæng i netværksorgani-
sationen af kommunaltekniske topchefer (KTC).
KER’s forslag er følgende:
At tilslutningspligt og forblivelsespligt fortsat er et værktøj, som kommuner kan
anvende, når det sker for at fremme en grøn omstilling af energisystemet.
At kommunerne som alternativ til at meddele tilslutningspligt og forblivelsespligt
gives mulighed for at stille krav om, at det alternative produkt er mindst lige så
klimavenligt og bidrager til integration af fluktuerende energikilder i energiforsy-
ningen som det kollektive system.
Kommunerne skal pålægge varmeværker med for høje priser at udarbejde
udviklingsplaner som sikre, at priserne nedsættes.
Kommunerne kan i dag pålægge forbrugerne at være tilsluttet samt forblive tilsluttet
det kollektive forsyningsnet. Regeringen har i sin forsyningsstrategi
Forsyning for
fremtiden
fra 2016 bl.a. foreslået at ophæve muligheden for
fremadrettet
at pålæg-
ge tilslutningspligten for eksisterende byggeri, så forbrugerne selv kan vælge op-
varmningsform. Derudover vil regeringen undersøge nærmere, om tilslutningspligt
for nybyggeri og byggeri med tilslutningspligt kan afskaffes. I forbindelse med at
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om ministeren vil kommentere vedhæftede input til kommende analyser af tilslutnings- og forblivelsespligt, herunder de tre forslag, der er nævnt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1873330_0002.png
regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i juni 2017 indgik aftale om ny
økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, blev det besluttet at analysere mulig-
heder og konsekvenser ved at ophæve muligheden for at pålægge tilslutningspligt
fremadrettet, samt at ophæve den eksisterende tilslutnings- og forblivelsespligt.
Jeg er optaget af, hvilke muligheder forbrugerne har for selv at vælge mellem kol-
lektive eller individuelle opvarmningsløsninger. Jeg deler derfor ikke KER’s syns-
punkt om, at tilslutningspligt og forblivelsespligt forsat skal være gældende ude i
kommunerne, eller at der skal være mulighed for at stille krav til opvarmningsløs-
ningens klimavenlighed samt grad af samspil til energisystemet, idet forslaget be-
grænser både værkernes og forbrugernes frie valg, heller ikke selvom formålet
alene skulle være at fremme den grønne omstilling.
Jeg mener i stedet, at vi bedst fremmer en omkostningseffektiv grøn omstilling
gennem afgifter og tilskud, som giver selskaber og forbrugere de rette incitamenter
til at vælge grønne løsninger, når det er selskabsøkonomisk og forbrugerøkono-
misk effektivt.
Jeg er enig med KER’s synspunkter om, at det er vigtigt, at forbrugerpriserne bliver
holdt nede, men det konkrete forslag kan jeg ikke tilslutte mig. Netop vigtigheden af
rimelige forbrugerpriser er grunden til, at regeringen og et bredt flertal af Folketin-
gets partier med stemmeaftalen af 2. juni 2017 besluttede at indføre indtægtsram-
meregulering i fjernvarmesektoren. Indtægtsrammereguleringen skal understøtte,
at der gennemføres markante effektiviseringer i sektoren. Det samlede potentiale
vurderes til 2,3 mia. kr. i 2025.
Reguleringen betyder, at selskaberne får en samlet indtægtsramme med et samlet
loft over, hvor meget selskaberne kan opkræve fra forbrugerne. Samtidig stilles der
krav om, at loftet sænkes løbende for netop at sikre, at forbrugerne på sigt betaler
så lave priser som muligt. Konkret vil det betyde, at priserne løbende sænkes for
forbrugerne i takt med, at selskaberne bliver mere effektive. Derudover tilpasses
loftet til selskabernes faktiske omkostninger, hvis de i en periode har været lavere
end indtægtsrammen. Samlet set skal initiativerne bidrage til, at forbrugerne betaler
en rimelig pris for deres varme.
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på EFKM alm. del spørgsmål 198, hvor jeg redegør
for, hvordan regeringen ser på spørgsmålet om tilslutnings- og forblivelsespligten.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2