Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1873323_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. marts 2018
J nr. 2018-740
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. marts 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 198 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Spørgsmål 198
Hvilke tanker gør ministeren sig om forblivelsepligten inden for fjernvarme-
sektoren?
Svar
Forblivelsespligten er tæt forbundet med tilslutningspligten. På den bagrund har jeg
udvidet svaret til også at omfatte denne pligt.
Kommunerne er varmeplanmyndighed og kan i dag pålægge forbrugerne at være
tilsluttet samt forblive tilsluttet det kollektive forsyningsnet.
Tilslutningspligt
beskri-
ver et forhold, hvor ejeren af en ejendom er forpligtet til at bidrage økonomisk til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, men ikke er forpligtet til at aftage varmen.
Forbli-
velsespligten
er derimod en forpligtelse for en ejendom, der allerede er tilsluttet det
kollektive varmeforsyningsanlæg i området, til at forblive tilsluttet til dette anlæg.
Det indebærer, at ejendommens ejer skal blive ved med at bidrage økonomisk til
den kollektive forsyning.
Tilslutnings- og forblivelsespligten reducerer konkurrencen mellem fjernvarme og
individuel opvarmning og medfører, at forbrugerne kan pålægges en omkostning til
den kollektive forsyning, uanset om de aftager varme eller ej.
Regeringen har derfor i sin forsyningsstrategi
Forsyning for fremtiden
fra 2016 bl.a.
foreslået at ophæve muligheden for
fremadrettet
at pålægge tilslutningspligten for
eksisterende byggeri, så forbrugerne selv kan vælge opvarmningsform. Regerin-
gen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik i juni 2017 en aftale om ny øko-
nomisk regulering af fjernvarmesektoren. Som en del af aftalen blev det besluttet at
igangsætte en analyse af mulighederne for fremadrettet at ophæve muligheden for
at pålægge tilslutningspligt på eksisterende byggeri. Det omfatter husstande, som i
dag ikke er tilsluttet den kollektive forsyning. En ophævelse af denne mulighed vil
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om, hvilke tanker ministeren gør sig om forblivelsespligten inden for fjernvarmesektoren, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1873323_0002.png
få betydning for de forbrugere, som i dag ikke er omfattet af en tilslutningspligt.
Analysen er afrapporteret til aftalekredsen bag økonomisk regulering februar 2018.
Analysen viste, at der ikke umiddelbart ventes nogle samfundsøkonomiske konse-
kvenser ved en ophævelse af muligheden for fremadrettet at pålægge tilslutnings-
pligt for eksisterende byggeri.
Regeringen vil undersøge nærmere, om byggeri med allerede pålagt tilslutnings-
pligt kan afskaffes, jf. forsyningsstrategien. Regeringen og aftalekredsen bag
stemmeaftalen om ny økonomisk regulering af fjernvarmsektoren af 2. juni 2017
besluttede også, at der skal igangsættes en analyse af mulighederne for og konse-
kvenser af at ophæve en allerede pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt. Denne
analyse afrapporteres senest i 2. halvår 2018. Det vil få betydning for de forbruge-
re, som i dag allerede er omfattet af en tilslutnings- eller forblivelsespligt.
Endelig vil regeringen undersøge nærmere, om tilslutningspligt for nybyggeri kan
afskaffes, jf. forsyningsstrategien. Regeringen og aftalekredsen bag stemmeaftalen
om ny økonomisk regulering af fjernvarmsektoren af 2. juni 2017 besluttede også,
at der skal ses på en ophævelse af muligheden for fremadrettet at pålægge tilslut-
ningspligt for nybyggeri. Denne analyse afrapporteres ligeledes i 2. halvår 2018. En
ophævelse af denne mulighed vil betyde, at endnu ikke opført byggeri ikke fremad-
rettet kan pålægges tilslutning til den kollektive forsyning.
Det er regeringens hensigt på området omkring tilslutnings- og forblivelsespligten,
at forbrugerne skal have frie valgmuligheder mellem kollektive og individuelle op-
varmningsløsninger, så det bliver muligt for den enkelte forbruger selv at vælge en
opvarmningsform, der passer dem og deres præferencer.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2