EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om en redegørelse for styringen af den danske handel med el, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

20. marts 2018

J nr.

2017 - 3358

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. februar 2018 stillet mig føl-

gende spørgsmål 164 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 164

Vil ministeren udarbejde en redegørelse for styringen af den danske handel med el

med fokus på, hvilke aktører, der har hvilke beføjelser i forhold til at importere og

eksportere el, og til at lukke ned for danske vindmøller?

Følgende forhold ønskes særlig belyst:

•

Hvilken rolle har Energinet i forhold til ovenstående, og hvilke andre aktører

har indflydelse herpå?

•

Hvilke styringsparametre er bestemmende for handlen med el, herunder

vægtningen mellem at importere el fra Tyskland og at aftage dansk produce-

ret vindmøllestrøm?

•

Hvilke aktører tjener penge på transithandel med el?

•

Hvilke aktører på elområdet vil have en økonomisk fordel ved etablering af

Viking Link?

Svar

Da der er tale om et omfattende spørgsmål, som kræver et længere svar, er svaret

inddelt jf. spørgsmålets underpunkter.

Energinets rolle og andre aktører

Energinets rolle er at facilitere elmarkedet og anvendelsen af de danske udlands-

forbindelser, mens det er elmarkedets udbud og efterspørgsel, som sætter elpri-

serne i hvert prisområde og dermed afgør, om der importeres eller eksporteres

elektricitet. Det skyldes, at elektriciteten løber fra et lavprisområde til et højprisom-

råde, indtil der opstår ligevægt, eller kapaciteten på udlandsforbindelsen er op-

brugt.

Danmarks forbindelser til udlandet muliggør, at elektricitet kan flyde mellem de to

danske prisområder, Danmarks forbundne nabolande og resten af Europa. Det

nordiske elmarked, som Danmark er en del af, er således koblet til resten af Euro-

pa. På dette fælleseuropæiske elmarked kan danske producenter, forbrugere og

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om en redegørelse for styringen af den danske handel med el, til energi-, forsynings- og klimaministeren

elhandlere handle med udenlandske modparter, mens de forskellige prisområder

afspejler de fysiske flaskehalse i elsystemet.

Hver dag fastsætter Energinet kapaciteten på de danske udlandsforbindelser ud fra

systemtekniske forhold i samarbejde med nabo-TSOerne. Kapaciteten på forbin-

delserne mellem prisområder stilles til rådighed for markedet som helhed, frem for

specifikke aktører og håndteres af elbørserne, der booker kapaciteten imellem

prisområderne. Det sker i forbindelse med, at elmarkedets efterspørgsel og udbud

matches. Den resterende kapacitet, der måtte være tilbage, efter elmarkederne er

lukket, står til rådighed for Energinet og nabo-TSOerne til at balancere elsystemet

inden og i driftstimen.

Bestemmende styringsparametre

Vindmølleejere kan vælge at undlade at producere eller nedregulere deres produk-

tion, hvis de finder det økonomisk fordelagtigt. Incitamentet til at undlade at produ-

cere kommer enten fra spotmarkedet, hvor prisen kan være negativ, så ejeren skal

betale penge for at afsætte sin produktion, og derfor hellere vil undlade at produce-

re. Eller det kan komme fra intradaymarkedet, hvor en anden aktør er villig til at

betale vindmølleejeren for at undlade at producere.

En sådan situation kan opstå, hvis en aktør forventer at komme i ubalance, som

følge af en højere produktion end planlagt, og ikke selv har mulighed for at nedre-

gulere produktionen. I så fald kan aktøren betale for, at vindmøllen ikke producerer,

og dermed sikre, at der ikke opstår en ubalance. Alternativt kan vindmølleejeren

deltage i regulerkraftmarkedet, hvis dette vurderes fordelagtigt. Her betaler Energi-

net ejeren for at nedregulere produktionen for at balancere elsystemet i driftstimen,

hvis dette findes nødvendigt.

Uanset mekanismen indgås der markedsbaserede aftaler, hvor ejeren af den en-

kelte vindmølle selv bestemmer sin deltagelse i elmarkederne og til hvilken pris.

Kun i yderst sjældne tilfælde, fx i forbindelse med systemkritiske situationer med

fare for overbelastning af nettet, har Energinet mulighed for tvangsmæssigt at ned-

regulere vindproduktion. I sådanne situationer kompenseres vindmølleejeren for

den tabte produktion. Energinet undersøger i øjeblikket mulighederne for en mar-

kedsgørelse af disse nedreguleringer.

Udveksling af elektricitet mellem Danmark og Tyskland er først og fremmest styret

af elpris-dannelsen i spotmarkedet, men Tyskland har etableret og tilsluttet så store

mængder vind- og solproduktionskapacitet i det nordlige Tyskland, at det tyske

transmissionsnet ikke kan håndtere den maksimale produktion. Når den tyske pro-

duktion overstiger det, som nettet kan håndtere, forsøger Tyskland at afsætte pro-

duktionen til nabolande.

I forhold til modtagelse af energi fra Tyskland, på anmodning af den tyske TSO

TenneT, er Energinets rolle at matche den tyske elektricitet med en tilsvarende

Side

2/4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om en redegørelse for styringen af den danske handel med el, til energi-, forsynings- og klimaministeren

nedregulering af elektricitet i Danmark (eller Norden), så balancen opretholdes i

elsystemet. Konkret henvender TenneT sig til Energinet med et ønske om at afsæt-

te en vis mængde elektricitet, ud over den udveksling, som allerede er aftalt i spot-

markedet. En forudsætning for, at Danmark kan modtage elektricitet (uanset

mængden), er, at det er muligt at afsætte den i Danmark (eller Norden) gennem

frivillige, markedsbaserede aftaler via regulerkraftmarkedet. Uden tilstedeværelse

af dette accepterer Energinet ikke at modtage elektriciteten.

Økonomiske fordele ved transithandel med el

Energinet har ingen gevinst ved udvekslingen med Tyskland på baggrund af Ten-

neTs anmodning, mens aktørerne og dermed også vindmølleejerens gevinst er

afhængig af, hvordan de prissætter deres bud for nedregulering.

Danmarks geografiske placering mellem det nordiske og det europæiske elsystem,

muliggør transit af el mellem de to områder via Danmark - for eksempel fra Tysk-

land til Norden med transit igennem Danmark. Her sker der ingen påvirkning af

danske aktører, idet betalingen fra Norden for den tyske elektricitet videreformidles

ubeskåret af Energinet til TenneT.

Flaskehalsindtægter forekommer som følge af prisforskelle på elmarkedet pga.

begrænset handelskapacitet mellem prisområder. Det vil sige, at en fuldt udnyttet

forbindelse skaber flaskehalsindtægter, hvis der er en prisforskel mellem de to for-

bundne områder. Indtægterne udgør den eksporterede mængde ganget med pris-

forskellen mellem de to områder. Flaskehalsindtægterne tilfalder i første omgang

Energinet, men anvendes efterfølgende til at reducere Energinets tarifopkrævning

og tilfalder dermed i sidste ende de danske elforbrugere.

En andel af de samlede flaskehalsindtægterne stammer fra transit af el via Dan-

mark - for eksempel fra Tyskland igennem Danmark til Norden. Transit er således

blot et udtryk for, at der er en prisforskel mellem to lande, som Danmark adskiller.

Her kan der opstå flaskehalsindtægter på begge Danmarks grænser, men princip-

pet er det samme som noteret ovenfor. I forbindelse med transit er Energinet en del

af Inter-TSO Compensation (ITC) ordningen, som er en fælles europæisk aftale om

kompensation af omkostninger forbundet med at være transitland for el. Her mod-

tager Danmark en økonomisk kompensation baseret på den transitstrøm, som lø-

ber igennem Danmark. Indtægten tilfalder, som tilfældet er med øvrige flaskehals-

indtægter, i første omgang Energinet, men bruges efterfølgende til at reducere

Energinets tarifopkrævning og tilfalder dermed i sidste ende de danske elforbruge-

re.

Økonomiske fordele ved etablering af Viking Link

I business casen for Viking Link projektpakken fremgår det, at forbindelserne vil

skabe betydelige handelsgevinster for Danmark. Det skyldes dels, at forbindelserne

skaber større afsætningsmuligheder for producenter i Danmark, som både kan

udnytte produktionskapaciteten bedre og opnå højere afregningspriser for deres

Side

3/4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om en redegørelse for styringen af den danske handel med el, til energi-, forsynings- og klimaministeren

produktion, og dels at forbindelserne forventes at generere væsentlige flaskehals-

indtægter. I projektet for Viking Link deles flaskehalsindtægterne 50-50 mellem

henholdsvis Energinet og National Grid i UK. Indtægterne, der tilfalder Energinet,

anvendes efterfølgende til at reducere tarifferne i transmissionsnettet. De højere

afregningspriser for producenterne i Danmark forventes at reducere behovet for

støtte til indpasning af vedvarende energi og omkostningerne hertil.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

4/4