Ministeren
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
27. februar 2018
J nr. 2017-2582
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. februar 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. 155 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål 155
Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 132 oversende det ma-
teriale vedrørende kompensationsaftalen, der indgår i den behandling, der foregår i
forbindelse med godkendelsen af salget af Mærsk Olie og Gas til Total?
Svar
Som opfølgning på min besvarelse til spm. 132, kan jeg oplyse, at det bilag til ho-
vedsalgsaftalen, hvori kompensationsaftalen indirekte er nævnt som del af Nord-
søaftalen fra 2003, består af en oplistning af Mærsk Olie og Gas’ danske og uden-
landske aktiver. De danske nøgleaktiver, som oplistes i bilaget, er:
”The Sole Concession by the Government to the Concessionaire dated 8 July
1962” – dvs. Eneretsbevilling af 8. juli 1962.
“License 8/06 area B (Research and Production og Hydrocarbons) by the Dan-
ish Energy Agency to A.P. Møller – Mærsk A/S dated 22 May 2006 – dvs. til-
ladelse 8/06 område B til efterforskning og indvinding af 22. Maj 2006.
I bilaget henvises endvidere til den materialesamling (datarum), som Total gen-
nemgik forud for indgåelse af hovedsalgsaftalen. Her indgår bl.a.:
”Appendix (Agreement dated 29 September 2003) between the Economy and
Industry Minister and A.P. Møller Mærsk et al. dated 18 October 2004”, dvs. til-
læg til Nordsøaftalen af 2003.
“Grant Agreement between the Economy- and Industry Minister and A.P. Møl-
ler - Mærsk et al. dated 29 September 2003”, dvs. Nordsøaftalen fra 2003.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk