Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1859466_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. februar 2018
J nr. 2018-529
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. februar 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 138, alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål 138
”I Rigsrevisionens beretning om energispareordningen, 23/2016, er der omtale af
Dansk Energis brug af kontingentmidler i forbindelse med energispareordningen
(side 43, punkt 95). Hvad er ministerens holdning til, at Dansk Energi har brugt 6-
13 mio. kr. årligt på administration af en tilskudsordning?”
Svar
Reglerne er, at net- og distributionsvirksomheder, som deltager i et samarbejdsor-
gan (som fx Dansk Energi), i fælleskab dækker samarbejdsorganets omkostninger,
der vedrører energispareaktiviteter eller administrationen heraf.
Samarbejdsorganerne skal til gengæld udføre opgaver i forbindelse med ordnin-
gen, herunder hvert år udarbejde en rapport med en samlet opgørelse over de
virksomheder, der deltager i samarbejdsorganets realiserede energibesparelser det
forudgående år. Rapporten sendes efterfølgende til Energistyrelsen. Samarbejd-
sorganerne skal endvidere årligt indberette resultater fra deltagende net- og distri-
butionsvirksomheders kvalitetskontrol og audit til Energistyrelsen. Herudover er
samarbejdsorganerne også påført opgaver i henhold til energispareaftalen, herun-
der at deltage i Teknisk Arbejdsgruppe hvor de bl.a. skal medvirke til, at aftalen
efterleves af parterne.
Det værd at bemærke, at den eksisterende energispareordning har et budget på
1.500 mio. kr. årligt. Det er i denne kontekst, at de i spørgsmålet nævnte admini-
strationsomkostninger for Dansk Energi på 6-13 mio. kr. årligt skal ses.
Jeg anerkender dog, at ordningen ikke er helt omkostningseffektiv. Blandt andet
derfor er det min ambition, at vi med regeringens energiudspil kan præsentere en
ny model for energispareordningen. Jeg ønsker en ordning, som i højere grad kan
sikre konkurrenceudsættelse, og som kan fremme en omkostningseffektiv realise-
ring af besparelser. I dette arbejde skeles der også til de administrative omkostnin-
ger forbundet med de mulige modeller for fremtidens indsats.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1