Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1860513_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Ministeren
Dato
26. februar 2018
J nr. 2018-441
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 1. februar 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 137 til energi-, forsynings- og klimaministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål 137:
”Er det i overensstemmelse med den gældende kabelhandlingsplan, at man fast-
holder en 50 kV-luftledning fra 1947, der deler byen Søstrup i to, således som det
er omtalt i artiklen i Nordvestnyt den 26. januar 2018: ”Til ministeriet med luftled-
ningen”?”
Svar:
Den gældende kabelhandlingsplan fra marts 2009 er udarbejdet på baggrund af en
bred politisk aftale om retningslinjer for den fremtidige udbygning af det overordne-
de eltransmissionsnet i Danmark, som regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Ny Alliance) indgik den 4. november 2008. Kabelhandlingsplanen
er justeret i forbindelse med Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften, som samme
partier indgik den 17. november 2016.
Kabelhandlingsplanen indeholder planer for kabellægning af 132- og 150 kV-nettet.
Dermed indeholder kabelhandlingsplanen ikke planer for kabellægning af 50 kV-
nettet, som ejes og drives af netvirksomhederne. For så vidt angår netvirksomhe-
dernes muligheder for kabellægning af 50 kV-nettet, henviser jeg til svar på EFK
alm. del spørgsmål 136.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk