Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1854697_0001.png
Ministeren
Folketngets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
8. februar 2018
J nr. 2017-2582
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 31. januar 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. 127 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål 127
I notat af 17. december 2003 om kompensationsbestemmelsen i af-
talen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af ene-
retsbevillingen i Nordsøen, jf. (2003-04) B 7 – bilag 148, står i afsnit
8 om Juridisk/tekniske muligheder for ændringer (side 8, afsnit 3):
”Det er naturligvis en forudsætning, at A.P. Møller beholder forlæn-
gelsen af sin bevilling.” Vil ministeren uddybe betydningen af denne
sætning, herunder i lyset af den pågående proces i forbindelse med
godkendelsen af salget af eneretten til det franske olieselskab Total?
Svar
I notatet af 17. december 2003 om kompensationsbestemmelsen i
aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af
eneretsbevillingen i Nordsøen redegøres der i punkt 8 bl.a. for sta-
tens mulighed for at beskatte olieproducenterne i Nordsøen. Det
bemærkes i den forbindelse, at beskatningen vil kunne udløse kom-
pensation efter bestemmelserne i kompensationsaftalen.
I punkt 8, afsnit 4, anføres det, at det ikke er nærmere fastsat, hvor-
dan en eventuel kompensation skal ydes, og i afsnittet umiddelbart
derefter, afsnit 5, at det er en ”forudsætning,
at A.P. Møller beholder
forlængelsen af sin bevilling”.
Den citerede sætning i afsnit 5, må forstås sådan, at kompensation
kun kan ydes til A.P. Møller, så længe A.P. Møller er bevillingshaver
i henhold til eneretsbevillingen. Når A.P. Møller ikke længere er be-
villingshaver, kan der ikke ydes kompensation til netop dette sel-
skab. Eventuel kompensation er således knyttet op på bevillingen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk