EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvilke styringsparametre der anvendes af Energinet til at beslutte, om der skal lukkes ned for danske vindmøller, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

26. februar 2018

J nr.

2017 - 3358

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 30. januar 2018 stillet mig føl-

gende spørgsmål 126 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 126

Vil ministeren nærmere forklare, hvilke styringsparametre der anvendes af Energi-

net til at beslutte, om der skal lukkes ned for danske vindmøller, især i forholdet

mellem at reducere dansk vindmøllestrøm og i stedet importere tysk strøm til vide-

reeksport?

Svar

Spørgsmålet er forelagt Energinet. De har oplyst følgende, som jeg henholder mig

til.

”Energinet har ansvaret for at sikre balancen mellem forbrug og produktion time for

time. Som led i løsningen af denne opgave, betjener Energinet sig af et nordisk

regulerkraftmarked, hvor balanceansvarlige aktører for producenter, herunder

vindmølleejere, kan melde ind, at de er villige til at nedregulere en vis mængde

produktionen til en given pris. Hvis der på et tidspunkt opstår behov for nedregule-

ring i løbet af driftsdøgnet, aktiveres de nedreguleringsbud, der er billigst. Såfremt

at netop disse nedreguleringsbud kommer fra danske vindmølleproducenter, da vil

det resultere i nedregulering af danske vindmøller.

Herudover har Energinet indgået aftale med den tyske TSO TenneT GmbH, som

indebærer, at Energinet tilbyder at udbyde en del af det nordtyske elproduktionso-

verskud, som undertiden opstår som følge af flaskehalse i det tyske transmissions-

net, til markedet som nedregulering. Dette er i overensstemmelse med implemente-

ringen af de europæiske regler, hvor TSO’erne fremadrettet skal sikre, at håndte-

ringen af ubalancer sker ved at benytte de samfundsøkonomisk optimale løsninger,

vurderet som et minimum på regionalt niveau.

Inden elproduktionsoverskud fra Tyskland eventuelt fjernes ved at udbyde nedregu-

lering til markedet i Danmark (såkaldt specialregulering), estimerer Energinet sam-

men med de øvrige nordiske TSO’ er, hvorvidt der forventes en ubalance i det nor-

diske system. I tilfælde af at der er ubalancer i det nordiske system, og der er et

behov for mere produktion, benyttes overskudsproduktionen fra TenneT til at udlig-

ne ubalancerne. Hvis der efter udligningen forsat er overskudsproduktion fra Tysk-

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2801

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/2

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvilke styringsparametre der anvendes af Energinet til at beslutte, om der skal lukkes ned for danske vindmøller, til energi-, forsynings- og klimaministeren

land, udbydes der specialregulering til elmarkedet i Danmark, som betales af Ten-

neT.

TenneT køber således fleksibilitet fra de danske vindmøller i form af en nedregule-

ring af vindmølleproduktionen. Energinet har udarbejdet en oversigt over indtjenin-

gen for de danske vindmøller i de anførte 10 perioder, hvor vindandelen i Danmark

var større end 100 pct.

Tabel 1: Indtjening for danske vindmøller i både Day-ahead- og regulerkraftmarke-

det i de anførte 10 perioder (56 timer), hvor vindandelen i Danmark var større end

100 pct.

Indtjening i

Day-ahead

markedet,

DKK*

Specialregulering

(overvejende købt af

TenneT i Tyskland)

Øvrig nedregulering i

nordisk balancemarked

* Afrundet til hele tal

7.400

9.443

310.000

1.402.269

142

Gennem-

snitlig pris

DKK/MWh

Indtjening

ved nedregu-

lering, DKK

Gennem-

snitlig pris,

DKK/MWh

Generelt betragtet anslår Energinet, at der overvejende blev leveret nedregulering

af følgende i 2017:

1. Reduktion af produktion fra termiske anlæg (produktionsnedregulering)

2. Reduktion af produktion fra vindmøller (produktionsnedregulering)

3. Start af elkedler (forbrugsopregulering)

4. Udligning af produktions- og forbrugsubalancer i Danmark og Norden

Der er for de tre førstnævnte typer anlæg leveret ca. 781 GWh nedregulering fra

danske aktører, hvoraf de ca. 64 pct. anslås at komme fra termiske anlæg, de ca.

14 pct. anslås at komme fra vindmøller, og de ca. 22 pct. anslås at komme fra el-

kedler.

For de specifikt anførte 10 perioder, der kan betragtes som værende ekstremperio-

der med meget vind, udgjorde den samlede nedregulering fra vindmøller ca. 41

pct.”

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

2/2