Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2018
J nr.
2018-556
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 29. januar 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 121 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 121
Der lader til at være uoverensstemmelse mellem Energinets og Energistyrel-
sens opfattelse af kraftværkernes rolle i opretholdelse af forsyningssikkerhe-
den. Mener ministeren, at Energinet har ret i, at de eksisterende komponen-
ter i elsystemet sammen med sol, vind og de decentrale værker er i stand til
at opretholde forsyningssikkerheden i normaldriftssituationer – uden brug af
de centrale værker?
Svar
Energinet har opgjort, at det vestdanske elsystem kan opretholde forsy-
ningssikkerheden uden centrale kraftværker i sammenlagt godt 10 pct. af ti-
den i 2017. Jeg synes, det er en glædelig udvikling, at elsystemet er på vej
mod at blive mere robust. Det er et nødvendigt led i den grønne omstilling.
Men der var altså også de knap 90 pct. af tiden i 2017, hvor elsystemet i
Vestdanmark indebar brug af centrale værker for at sikre forsyningssikker-
hed.
Jeg ser det ikke som et eksplicit mål, at elsystemet kan køres uden centrale
kraftværker. Værkerne forventes at være en del af det danske elsystem i de
næste mange år, da de blandt andet leverer effektiv og - for en stor del af
dem - grøn varme til fjernvarmesystemet. Hvis de i den periode herudover
bidrager til omkostningseffektivt at sikre forsyningssikkerheden, ser jeg det
kun som positivt, at vi udnytter eksisterende infrastruktur.
Forudsætningen for, at elsystemet kan køre uden centrale værker er, at en
række andre komponenter i elsystemet, som kan levere spændingsregule-
ring og andre systemydelser og/eller overføre el, er i drift. Og det er de ikke
altid, da havarier og reparationer forekommer. Energinet beordrer i perioder
centrale værker til at være driftsklare eller i drift. Det vil Energinet ikke gøre,
hvis de centrale værker altid kunne undværes.
Jeg ser derfor ikke nogen modsætning mellem Energinets og Energistyrel-
sens opfattelser.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
www.efkm.dk
Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800