Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1886097_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. april 2018
J nr.
2018-379
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 29. januar 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 118 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 118
Vil ministeren oversende en tabel, der giver et overblik over årlige varmepriser
(omkostninger) i dag og efter udløb af grundbeløbet for et dansk standardparcelhus
130 m2, som opvarmes med fjernvarme fra et naturgasfyret grundbeløbsværk?
Tabellen skal endvidere indeholde den årlige varmepris, såfremt det naturgasfyre-
de grundbeløbsværk
a) omstiller til en varmepumpe henholdsvis i dag og efter grundbeløbets ophør,
b) omstiller til en varmepumpe henholdsvis i dag og efter grundbeløbets ophør i en
situation, hvor PSO’en er udfaset og elvarmeafgiften er reduceret med 25 øre/kWh
sammenlignet med 2017 (relevante energisparetilskud osv. bedes også medtaget i
regnestykket),
c) henholdsvis har, ikke har foretaget andre tiltag til en situation uden grundbeløb,
herunder etablering af en anden tilladt produktionsteknologi som biomassekraft-
varme, solvarme eller eldrevne varmepumper. Tabellen bedes også indeholde
varmepriser, såfremt det pågældende parcelhus opvarmes med 1) fjernvarme fra
biomassefyret kraftvarme i en større by (centralt fjernvarmeområde), 2) fjernvarme
fra et kulfyret værk (centralt fjernvarmeområde), 3) individuel varmepumpe (væske
til vand), 4) individuelt naturgasfyr og 5) individuelt oliefyr.
Svar
Tabellen, som efterspørges, kan kun udformes delvist, da ikke alle data er tilgæn-
gelige.
Grundbeløbet er en produktionsuafhængig støtte til de decentrale naturgasdrevne
kraftvarmeværker. Støttens formål var ved indførsel at skabe et mere effektivt elek-
tricitetsmarked og sikre tilgængelig kraftvarmekapacitet.
Den efterspurgte tabel søger at klarlægge grundbeløbets påvirkning på varmepri-
serne ved forskellige tiltag. Af
Tabel 1
ses det, at de individuelle opvarmningsfor-
mer ikke vil blive påvirket af grundbeløbets bortfald, fordi de ikke på noget tidspunkt
har modtaget grundbeløb. De større og mere komplekse net bliver også kun i min-
dre grad, hvis nogen, påvirket af bortfaldet.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/3
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om oversendelse af en tabel, der giver overblik over årlige varmepriser (omkostninger) i dag og efter udløb af grundbeløbet for et dansk standardparcelhus, som opvarmes med fjernvarme fra et naturgasfyret grundbeløbsværk, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1886097_0002.png
Varmeprisen vil i gennemsnit kunne sænkes med 3.000 kr./år pr. standardhusstand
inkl. moms ved investering i en eldrevet varmepumpe under den forudsætning, at
elvarmeafgiften lempes med 25 øre/kWh.
Varmeprisen for en individuel varmepumpe er 15.000 kr./år for standardhusstanden
ved en lempet elvarmeafgift.
Angående scenarie c) spørges der til varmepriser i de centrale områder
1) fjern-
varme fra biomassefyret kraftvarme i en større by (centralt fjernvarmeområde), 2)
fjernvarme fra et kulfyret værk (centralt fjernvarmeområde).
Det vil ikke være retvi-
sende at beregne varmepriserne for de centrale værker med kul og biomasse. Det
skyldes, at det centrale værk, der producerer varme med kul eller biomasse, kun er
et af flere produktionsanlæg, som leverer til det centrale net. I mange centrale om-
råder er der f.eks. også affaldsforbrændingsanlæg, der leverer betydelige varme-
mængder til fjernvarmenettene. Den resulterende varmepris i de centrale områder
er altså afhængig af mange andre faktorer end kraftvarmeværkets brændsel. For
sammenligningen er der beregnet et vægtet gennemsnit af varmeprisen i de fire
største centrale fjernvarmenet; København, Aarhus, Odense og Aalborg. Grundbe-
løbet har kun en begrænset betydning i de centrale områder, fordi kun en lille del af
varmeproduktionen sker på værker, der modtager grundbeløb.
Den ønskede tabel ses herunder. Hver række viser varmeprisen for en standard-
husstand henholdsvis før og efter grundbeløbets ophør. De fire første rækker er
typiske varmeproduktionsanlæg i decentrale områder. Derefter følger gennem-
snitsberegningen for de centrale områder, som beskrevet overfor, mens de sidste
tre rækker dækker varmepriser for individuel forsyning.
Tabel 1 Varmepriser før og efter grundbeløbets ophør fordelt på de ønskede scenarier
Beløb i kr./år for standardhus
Reference – Naturgas kraftvarme
Eldrevet varmepumpe (gældende
rammebetingelser) [a)]
Eldrevet Varmepumpe (udfaset
PSO, lempet elvarmeafgift) [b)]
Biomasse-kedel [c)]
Vægtet gennemsnit centrale områ-
der. [c) 1. og 2.]
Individuel forsyning - Eldrevet var-
mepumpe. [ c) 3.]
Individuel forsyning – Naturgas. [c)
4.]
Individuel forsyning – Oliefyr. [c) 5.]
Før grundbeløbets
ophør (kr.)
12.000
9.500
9.000
9.000
13.066
15.000
18.000
27.000
Efter grundbeløbets
ophør (kr.)
15.500
13.000
12.500
12.500
13.315
15.000
18.000
27.000
Priserne i tabellen er gennemsnitspriser på standardhusstande og kan ikke bruges som forudsi-
gelse af fremtidige priser for enkelte husholdninger eller brændselstyper Tal og bogstaver i
[a)]henviser til oplistningen i spørgsmålet.
Side
2/3
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om oversendelse af en tabel, der giver overblik over årlige varmepriser (omkostninger) i dag og efter udløb af grundbeløbet for et dansk standardparcelhus, som opvarmes med fjernvarme fra et naturgasfyret grundbeløbsværk, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1886097_0003.png
I tabellen vises de typiske varmeproduktionsanlæg i decentrale områder. Det
er henholdsvis naturgas kraftvarme, eldrevet varmepumpe (kollektivt) og
biomasse kedel. Af tabellen ses det, at et varmeværk med naturgas kraft-
varme kan reducere varmeprisen for en standardhusstand i gennemsnit med
3.000 kr./år ved at skifte til eldrevet varmepumpe eller biomassekedel. For
de centrale områder gælder, at de kun i mindre grad vil blive påvirket af
grundbeløbets bortfald, jf. ovenstående forklaring.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
3/3