Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1810569_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. november 2017
J nr. 2017-1755
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. oktober 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 10 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål 10
Er ministeren rede til at diskutere, om Åben dør-proceduren i forbindelse
med licensgivning til efterforskning og indvinding af olie og gas bør ændres,
så der sikres en forudgående information og folkelig og politisk debat herom
herunder i det licensomfattede lokalområde
inden endelig beslutning
træffes?
Svar
Jeg har lyttet til den kritik og de bekymringer, som ansøgningerne på Lol-
land-Falster har afstedkommet - både i forhold til eventuel anvendelse af
frakturering og fra de lokale kommuner, som ikke har følt sig tilstrækkelig ori-
enteret om sagen. På den baggrund bad jeg i august 2017 Energistyrelsen
invitere de pågældende kommuner til et møde, for at give dem en grundig
indføring i ansøgningerne og den videre myndighedsbehandling. Mødet blev
afholdt i Energistyrelsen den 22. august 2017.
Herudover har jeg bedt Energistyrelsen gennemføre en undersøgelse af,
hvilke konsekvenser det vil have for fremtidig efterforskning og indvinding på
land, hvis vi fremover betinger denne type tilladelser af, at der ikke må an-
vendes frakturering på land. Det er meget vigtigt, at vi får en grundig under-
søgelse af, hvilke konsekvenser det kan medføre at ændre praksis på dette
område, inden vi træffer en beslutning om eventuelt at ændre på åben dør-
proceduren.
Undersøgelsen vil også vurdere mulighederne for større lokalinddragelse.
Selvom undersøgelsen ikke er færdig, er jeg af den holdning, at vi fremadret-
tet skal være bedre til at informere og inddrage lokale borgere og politikere i
processen.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om Åben dør-proceduren ifm. licensgivning til efterforskning og indvinding af olie og gas bør ændres, så der sikres en forudgående information og folkelig og politisk debat herom, inden endelig beslutning træffes, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1810569_0002.png
Når undersøgelsen er færdig, vil jeg oversende den til Energi-, Forsynings-
og Klimaudvalget.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2