EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversendelse af tal for hvert år i perioden 1990-2016 for hver af de 5 LULUCF-kategorier: ny skov og genplantet skov siden 1990 (AR), afskovning siden 1990 (D), skovforvaltning af skove fra før 1990 (FM), dyrkede arealer (CM) og vedvarende græsarealer (GM), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

2. november 2017

J nr. 2017-3269

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. oktober stillet mig følgende

spørgsmål 1 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål 1

Vil ministeren fremsende alle tal for hvert år i perioden 1990 til 2016 for hver

af de 5 LULUCF-kategorier:

”ny skov og genplantet skov siden 1990” (AR),

”afskovning siden 1990” (D), ”skovforvaltning af skove fra før 1990” (FM),

”dyrkede arealer” (CM) og ”vedvarende græsarealer” (GM), samt besvare

følgende:

a) Hvilken talmæssig betydning har det for Danmark, at man senest har æn-

dret referenceperioden fra 2005-07 til 2005-09 for LULUCF-udledningen fra

”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer”?

b) Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at man senest har ændret

–

eller

vil ændre

–

de forventede årlige LULUCF-udledninger/dræn for perioden

2021-2030

for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer”, fremsende de

reviderede tal og angive, hvad det beregnede kumulerede danske LULUCF

kreditbidrag for 2021-2030 ændres til med de reviderede tal?

c) Hvis de seneste revisioner af LULUCF i referenceperioden og af de

fremskrevne årlige LULUCF-bidrag

fra ”dyrkede arealer” og ”vedvarende

græsarealer” med net-net-metoden

fører til en kumuleret mængde LULUCF-

kreditter på under 14,6 mio. t CO2, som forslaget har stillet Danmark i udsigt

til at måtte anvende, vil Danmarks tilladte LULUCF-kreditter da blive sænket

tilsvarende?

d) Kan ministeren bekræfte, at faktiske foranstaltninger til ændring af LU-

LUCF-udledning/dræn i perioden 2021-30 ikke må tælles med som reduktion

af drivhusgasudledningen i non-ETS-sektorens opfyldelse af målet for 2030?

e) Kan ministeren bekræfte, at de 14,6 mio. t LULUCF-kreditter, som forsla-

get tillader Danmark at måtte anvende, er helt uafhængige af, hvad de fakti-

ske LULUCF-udledninger/dræn bliver i perioden 2021-2030, og helt uaf-

hængige af, om der faktisk i perioden bliver tale om en forbedret eller en for-

værret udvikling i LULUCF-regnskabet

for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende

græsarealer”?

f) Hvorfor kan der beregnes en kumuleret LULUCF-kredit 44,1 mio. t i

2021-2030, når de fremskrevne skønnede årlige LULUCF-udledninger/dræn

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/6

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversendelse af tal for hvert år i perioden 1990-2016 for hver af de 5 LULUCF-kategorier: ny skov og genplantet skov siden 1990 (AR), afskovning siden 1990 (D), skovforvaltning af skove fra før 1990 (FM), dyrkede arealer (CM) og vedvarende græsarealer (GM), til energi-, forsynings- og klimaministeren

for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer” i basisfremskrivning 2017

udvikler sig negativt (fra lille samlet dræn til 0-udledning)?

g) Hvilke fleksibilitetsmekanismer agter regeringen at tage i anvendelse ved

opfyldelsen af Danmarks non-ETS-sektormål for 2021-2030, og hvor meget

vil disse kunne nedbringe reduktionskravet på 28 mio. t, som er Energistyrel-

sens middelskøn for 2021-30?

h) Hvilke virkemidler og incitamenter overvejer regeringen at tage i anven-

delse for, at landbruget rent faktisk forbedrer LULUCF-regnskabet

for ”dyr-

kede arealer” og ”vedvarende græsarealer”?

i) Af samlenotat om rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017, jf. EFK (2016-17)

alm. del

–

bilag 260, fremgår, at en af forudsætningerne for, at medlemssta-

ten kan komme i betragtning til at anvende LULUCF-kreditter til målopfyldel-

sen, er, ”at kulstofbalancen i jord og skov i den enkelte medlemsstat forbed-

res”. Vil

ministeren redegøre for, hvordan Danmark opfylder denne forud-

sætning?

Svar

De efterspurgte tal er indhentet fra Aarhus Universitet (Nationalt Center for

Miljø og Energi, DCE) og fremgår i vedlagte bilag. Her er oplyst de senest

opgjorte emissioner og optag fra de omtalte kategorier for perioden 1990-

2015. Tallene er oplyst til og med 2015, da dette er det seneste år, der er la-

vet opgørelse for. Det skal bemærkes, at de opgjorte udledninger og optag

ikke er identiske med de udledninger og optag, der kan indgå i opgørelsen af

en konkret reduktionsforpligtigelse (accounting). Reglerne for accounting i

henhold til den kommende EU-forpligtelse i 2021-2030 forklares neden for

med udgangspunkt i de indgåede aftaler på miljørådsmødet den 13. oktober

2017 om forslagene om hhv. byrdefordeling af EU-målet for de ikke-

kvotebelagte sektorer og LULUCF i perioden 2021-2030. Det sidste skridt,

før lovgivningen er endeligt på plads, er trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet og Kommissionen. Trilogforhandlingerne påbegyndes i oktober.

I perioden 2021-2030 vil Danmark have mulighed for at anvende såkaldte

LULUCF-kreditter svarende til 14,6 mio. tons CO

til at opfylde sin redukti-

onsforpligtigelse.

For at Danmark skal have adgang til at udløse kreditter inden for dette loft,

skal der i overordnede træk være sket en forbedring af Danmark samlede

kulstofbalance. Denne opgøres ved at sammenlægge ændringerne af balan-

cerne for de kategorier, der fremgår af skemaet nedenfor. Som det fremgår

af skemaet, er der forskellige regler for at måle ændringer i kulstofbalancen

knyttet til de forskellige kategorier. Der er alene tale om overordnet beskri-

velse og ikke en udtømmende gengivelse af reglerne.

Side 2/6

Kategori

Afskovning (D)

Skovrejsning (AR)

Dyrkede arealer (CM)

Vedvarende græsarealer (GM)

Skovforvaltning (FM)

Regler for opgørelse af ændringer