Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
12. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 92 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange aktiverede under lov om aktiv beskæftigel-
sesindsats, der er eller har været i større koncerner og virksomheder, som f.eks.
Dansk Supermarked, ISS, Forenede Service, Jysk m.fl., på baggrund af oplysnin-
gerne i de regionale arbejdsmarkedsråd. Opgørelsen skal omfatte større koncerner
og virksomheder (efter cvr-nummer/navn), som har mere end 50 aktiverede på
landsplan, fordelt på kvartaler og summeret totalt i perioden 2015, 2016 og 2017.
Opgørelsen skal foretages for hver enkelt koncern eller virksomhed med angivelse
af samlet antal, de aktiverede fordelt på ydelser (kontanthjælp, integrationsydelse,
dagpenge, uddannelseshjælp) og aktiveringsordning (f.eks. løntilskud, virksom-
hedspraktik m.m.), gennemsnitlig varighed og antal årsværk. Opgørelsen bedes op-
stillet i tabelform og fordelt på landsplan og regioner.”
Svar:
Spørgsmål nr. 92:
J.nr. 17/15707
Det går godt for dansk økonomi, og nu er det vigtigt, at vi får alle med i opsvinget.
Her er det min klare opfattelse, at løntilskud og virksomhedspraktik er effektive
redskaber til at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet, og at forløb hos særligt
private virksomheder har en god beskæftigelsesmæssig effekt.
Samtidig mener jeg, at der er et stort potentiale for at forenkle den virksomhedsret-
tede indsats. For eksempel er der i dag fem forskellige varighedsbegrænsninger og
tre forskellige forlængelsesmuligheder for virksomhedspraktik. Regeringen har
fremlagt et ambitiøst udspil til en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, hvor det
bl.a. foreslås, at der kun skal være én varighedsbegrænsning for borgere tæt på ar-
bejdsmarkedet på fire uger samt én varighedsbegrænsning for borgere længere væk
fra arbejdsmarkedet på 13 uger med mulighed for at forlænge det efter en konkret
vurdering af, om virksomhedspraktikken fortsat er det tilbud, der bedst kan hjælpe
den ledige tættere på beskæftigelse.
Den ønskede opgørelse af personer i løntilskud og virksomhedspraktik fremgår af
vedlagte bilag. Opgørelserne tager udgangspunkt i virksomheder på CVR-niveau,
der i 2. kvartal 2017 havde over 50 aktiverede på landsplan og viser, hvor mange
der var aktiveret i virksomhedspraktik eller løntilskud i de pågældende virksomhe-
der for hvert kvartal fra 1. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 på landsplan (tabel 1.A
til 1.J i vedlagte bilag).