BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

18. december 2013

Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance

Forlig om en reform af sygedagpengesystemet

–

Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidli-

gere og bedre indsats

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)

og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er

enige om at gennemføre en reform af sygedagpengesystemet, der skal sikre øko-

nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Reformen

bygger på seks principper:



Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsfor-

løb. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet kunne bruge

deres kræfter på at komme tilbage i arbejde.

Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet.

Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for

støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så ressourcerne kan fokuseres på

de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding.

Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske

inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet.

Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågæl-

dende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt

–

med mindst

mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Herun-

der skal de digitale muligheder udnyttes bedre, hvilket skal skabe et mere effek-

tivt sygedagpengesystem

Sygedagpenge og den nye jobafklaringsydelse er midlertidige ydelser.



Ny sygedagpengemodel

–

økonomisk sikkerhed

Aftalepartierne er enige om, at det økonomiske sikkerhedsnet under de sygemeldte

skal følge perioden med uarbejdsdygtighed pga. sygdom og ikke stoppe ved en be-

stemt dato. Derfor indføres en ny sygedagpengemodel, der sikrer sygemeldte of-

fentlig forsørgelse under hele deres sygdomsforløb.

Med den nye sygedagpengemodel indføres en opsamlende forlængelsesregel til

personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 5 måneder, og som deref-

ter ikke kan forlænges efter en af de gældende syv forlængelsesregler.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Disse personer vil overgå til et jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse (satsen

under jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp uden formue- eller ægtefælleaf-

hængighed). Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse efter de nuvæ-

rende forlængelsesregler, vil fortsætte med uændret sygedagpengeydelse efter 5

måneder.

Dermed vil der senest efter 5 måneder ske en revurdering af borgerens ret til syge-

dagpenge frem for 12 måneder i dag.

Jobafklaringsforløb

Jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret,

som følge af reformen af førtidspension- og fleksjob, herunder rehabiliteringsteam,

samtale kadence og ydelse. Målgruppen for et jobafklaringsforløb vil typisk være

borgere med kortere forløb på offentlig forsørgelse end den gruppe, som i dag er

tiltænkt ressourceforløb (efter reformen for førtidspension og fleksjob), og derfor

forventes også kortere forløb med tidligere og løbende afgang. Det er således lagt

til grund, at jobafklaringsforløbene gennemsnitligt har en varighed på 6 måneder.

Kommunen skal sikre, at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter

overgangen til jobafklaringsforløbet. Senest en måned efter overgangen til

jobaf-

klaringsforløb

skal sagen være forelagt rehabiliteringsteamet og indsatsen iværk-

sættes.

Formålet er, at den sygemeldte kommer tilbage i arbejde

Formålet med et jobafklaringsforløb er, at den sygemeldte kommer tilbage på ar-

bejdsmarkedet. Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte skal

have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at ud-

vikle arbejdsevnen.

Fokus for forløbet er, at borgerens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret

og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er sty-

rende for, hvilke aktiviteter, der sættes i gang.

I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der er

gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen

bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgeren situation og mål, og

bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med hen-

blik på at udvikle arbejdsevnen og så vidt muligt komme tilbage i arbejde.

Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt med afsæt i syge-

meldtes situation. Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen,

og som udgangspunkt vil den sygemeldte have mulighed for to jobafklaringsforløb.

Såfremt borgeren herefter fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan reha-

biliteringsteamet efter, at sagen som udgangspunkt har været forelagt for klinisk

funktion i regionen, indstille borgeren til et nyt jobafklaringsforløb. På den måde

sikres, at ingen syge borgere ender uden offentlig forsørgelse.

Senest efter 2 år i et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vur-

dering af den enkelte borgers arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i ar-

bejde, herunder:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

om borgeren er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således at borge-

ren skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse



om borgeren har en betydelig nedsat arbejdsevne sådan, at sagen kan forelæg-

ges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal ha-

ve fx et fleksjob eller på førtidspension.



om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have

et nyt jobafklaringsforløb og dermed have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet.

Hvis det i rehabiliteringsteamet vurderes, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som

følge af sygdom, skal den sygemeldte således have et nyt jobafklaringsforløb.

Rehabiliteringsteamet skal i forbindelse med et nyt jobafklaringsforløb give indstil-

ling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have i den nye periode. Sigtet

med indsatsen skal være at fremme borgerens vej tilbage til beskæftigelse.

For jobafklaringsforløb gælder, at kommunerne ikke kan anvende en kommunal

lægekonsulent, men i stedet alene kan søge sundhedsfaglig rådgivning og vurde-

ring fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig

rådgivning gennem borgerens praktiserende læge.

Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et

ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension.

Styrket visitation efter det andet 2-årige jobafklaringsforløb



Udgangspunktet er, at den sygemeldte ikke skal være langvarigt i jobafklaringsfor-

løb. Derfor skal der for den mindre gruppe af sygemeldte, som efter to år på afkla-

ringsforløb måtte blive forlænget med yderligere to år, igangsættes en grundig og

systematisk visitation, senest når personen har et halvt år tilbage af sit andet jobaf-

klaringsforløb. Den grundige og systematiske visitation skal sikre, at flest mulige

af de sygemeldte bliver afklaret, samtidig med at borgere, der er uarbejdsdygtige på

grund af sygdom, ikke ender uden offentlig forsørgelse.

Ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom

Der indføres en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at per-

soner med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpenge-

ne efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden

tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret, lægelig vurdering af, at den syge-

meldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Denne nye forlængelsesregel dækker

samtidig forlængelsesreglen om terminal sygdom, og denne udgår som konsekvens

heraf.

Gældende forlængelsesregler med tidsbegrænsning

Med den nye sygedagpengemodel vil de eksisterende muligheder for at forlænge

udbetalingen af sygedagpenge blive bevaret. Forlængelsesperioden vil i de forlæn-

gelsesmuligheder, der har en tidsmæssig begrænsning, blive udvidet, så den samle-

de periode er uændret.

Den fremrykkede revurdering til efter 5 måneder skal ses i sammenhæng med de

gældende forlængelsesregler. Således forudsættes, at sygemeldte, hvor det for ek-

sempel er nødvendigt at afklare arbejdsevnen, fortsat forlænges på sygedagpenge

efter gældende regler, ligesom det for eksempel gælder personer som har et ar-

bejdsmarkedsperspektiv og som er under eller venter på lægebehandling.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere

Aftalepartierne er enige om at fremme en tidlig indsats. Derfor indføres en ny op-

følgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en fast-track-løsning, der be-

tyder, at virksomheder eller borgere, der ønsker, at kommunen iværksætter en eks-

traordinær tidlig indsats, får mulighed for at anmode kommunen om dette i risiko-

sager. Hvis det er en virksomhed, der sender fast-track-anmodningen til kommu-

nen, skal medarbejderen have mulighed for at sige nej til den ekstraordinære, tidli-

ge indsats.

Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som

udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at virksomheden eller borgeren har

anmodet om fast-track.

Den nye opfølgningsmodel indebærer derudover, at den sygemeldte skal have væ-

ret hos lægen, inden den sygemeldte kommer til den første opfølgningssamtale hos

kommunen senest 8 uger efter første fraværsdag. Dette sikrer, at der ved kommu-

nens første opfølgning foreligger relevante oplysninger i forhold til den sygemeld-

tes muligheder for at arbejde samt eventuelt skånebehov. Den sygemeldte skal også

have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet. På

denne måde har kommunen

–

allerede i forbindelse med den første opfølgning

–

al-

le relevante oplysninger til at iværksætte den rette indsats.

På baggrund af opfølgningssamtalen planlægger kommunen den tidlige indsats

sammen med virksomheden og den sygemeldte. Indsatsen skal være tilpasset den

sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og

ressourcer på samme måde som efter de nugældende regler.

Ressourcerne i sygedagpengeindsatsen skal fokuseres mod risikosager, det vil sige

sager, hvor den sygemeldte ikke forventer at være raskmeldt inden for 8 uger efter

den første fraværsdag. De nuværende visitationskategorier afskaffes derfor til for-

del for en visitation til tre kategorier, der sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedag-

pengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejds-

markedet:



For sygemeldte, der forventes fuldt raskmeldte inden for 2 måneder (kategori

1), vil det være op til kommunen at tilrettelægge opfølgningen på baggrund af

de konkrete sager. Der vil ikke være centrale lovkrav til,

hvornår

hvordan

der følges op samt til

indholdet

af opfølgningen.

Sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige forløb, hvor sygdommen

er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal have en indsats, hvor

der er et klart fokus på tilbagevenden i job.

Sygemeldte med komplekse problemer (kategori 3) skal hurtigst muligt have

deres sag behandlet i de nye tværfaglige rehabiliteringsteam. Med komplekse

problemer forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og

hvor der er tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere

for arbejdsevnen og/eller betydelig beskæftigelsesmæssig eller social udfordring

udover sygdommen.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Alle sygemeldte sikres adgang til

Min side

og digitale selvbetjeningsværktøjer. Der

skabes fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og administrative proce-

durer, herunder yderligere digitalisering

Mulighed for at sige nej til lægebehandling

–

uden at miste sin forsørgelse

Den enkelte borger skal bidrage til egen helbredelse, så borgeren hurtigst muligt

kan vende tilbage til arbejde. Men samtidig er der ingen borgere, der skal tvinges

til at deltage i en behandling, som de ikke ønsker. Det er i den forbindelse vigtig at

sikre, at der gøres en indsats for at finde en anden behandlingsmulighed, når borge-

ren ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som borgeren er blevet tilbudt.

Den enkelte borger får derfor ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i

regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører

til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilken-

de fleksjob eller førtidspension. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå alterna-

tiv behandling. Hvis borgeren ikke ønsker denne behandling, bortfalder kravet om

at deltage i lægebehandlingen. Initiativet sker som en som to-årigt forsøg, og initia-

tivet evalueres med henblik på en vurdering af, om det bør permanentgøres.

Et mere digitalt sygedagpengesystem

Aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske

automatisk og digitalt. Der indføres derfor et nyt beregningsgrundlag og et nyt be-

skæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Ligeledes skal udbetaling

af barselsdagpenge så vidt muligt efter samme model kunne ske via oplysningerne i

indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af

barselsdagpengene.

Forslaget skal sikre en administrativ lettelse for både landets virksomheder og

kommunerne.

Refusion

Med henblik på at understøtte en hurtig og effektiv opfølgning i forhold til den sy-

gemeldte, sættes ydelsesrefusionen til 0 pct. efter 12 måneder på sygedagpenge

og/eller jobafklaringsforløb. Det svarer til de eksisterende refusionsregler på syge-

dagpengeområdet, hvor der ikke er refusion efter 52 uger. Idet refusionen af syge-

dagpengeydelsen og ydelsen under jobafklaringsforløb vil skulle indgå som led i en

generel refusionsomlægning af ydelser på tværs af modtagere forudsættes det, at

refusionerne justeres på linje med øvrige ydelser i en refusionsomlægning.

Ikrafttrædelse

Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsør-

gelse fra 1. juli 2014.

Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb

samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Endvidere

iværksættes forsøget om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydel-

sesmæssige konsekvenser.

Den 1. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Opfølgning

Aftalepartierne er enige om at følge op på de økonomiske forudsætninger bag re-

formen. Såfremt de økonomiske forudsætninger bag reformen viser sig ikke at hol-

de, er aftalepartierne forpligtet til at finde løsninger herpå.

Løsningerne skal findes på sygedagpengeområdet og understøtte reformens intenti-

oner om, at sygemeldte skal have en tidlige og aktiv indsats, og at ingen sygemeld-

te skal ende uden offentlig forsørgelse. Regeringen vil udarbejde årlige statusrede-

gørelser til forligskredsen fra 2016 og frem med særligt fokus på:



Antallet af borgere på hhv. sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder va-

righed og effekt.



Kommunernes brug af forlængelsesregler, herunder brug af den nye forlængel-

sesregel ved livstruende, alvorlig sygdom.



Udviklingen i den aktive indsats på hhv. sygedagpenge- og jobafklaringsforløb,

herunder den tidlige og tværfaglige indsats.



Udviklingen i brugen af fast-track-ordningen.

Aftalepartierne er enige om, at der efter 2 år gennemføres en grundig evaluering af,

om revurderingstidspunktet er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sund-

hedsvæsnet, herunder udredningstider. Hvis det viser sig, at der er uhensigtsmæs-

sigt mange uafklarede sygemeldte ved revurderingstidspunktet efter 5 måneder,

skal forligskredsen drøfte mulige justeringer i sygedagpengesystemet, som sikrer,

at flere sygemeldte kan nå at blive afklarede inden revurderingen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Økonomi og beskæftigelseseffekt

Mio. kr. (2014 PL) 2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Fuld

indfas-

ning

Opsamlende for-

længelsesregel, i

alt

Heraf:

Ydelse

Indsats

-45

-9

-120

140

-29

-34

-120

140

-54

200

-60

-120

140

-80

300

-86

-120

140

-106

400

-111

-120

140

-131

600

-137

-120

140

-157

700

-415

-120

140

-435

1.700

Beskæftigelsesef-

-3

fekt

Beskæftigelsesef- 0

fekt (fuldtidsper-

soner)

Forlængelse, livs-

truende

Aktiv indsats m.v.

Digitalisering

Styrket visitation

I alt

Finansiering

Omprioritering af

pulje til særlige

indsatser

Overgangsordning 62

-80

101

-80

-3

-7

-80

-3

-35

-80

-3

-56

-80

-3

-81

-80

-3

-107

-80

-3

-385

-32

-15

Beskæftigelsesret- -30

tede initiativer

Bidrag fra satspul-

je 2014

-18

Effektivisering af

asylområdet

-86

-101

Finansiering i alt -80

Bilagsoversigt



Bilag 1. Ny sygedagpengemodel

Bilag 2. Ny opfølgningsmodel

–

Tidlig indsats og fast-track

Bilag 3. Mulighed for at afvise lægebehandling uden ydelseskonse-

kvenser (2-årigt forsøg)

Bilag 4. Ny visitationsmodel

Bilag 5. Minimal indsats for de snart raskmeldte

Bilag 6. En arbejdsfastholdende indsats for de længerevarende sygemeldte

Bilag 7. Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse problemer

Bilag 8. Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab

Bilag 9. Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig

sygdom, dvs. op til to uger (afbureaukratisering).

Bilag 10. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og bereg-

ningsregler