Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1829873_0001.png
BILAG 1
December 2013
Den nye sygedagpengemodel
Problemstilling
Omkring 400.000 personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister flere tusin-
de berørte personer retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen
på 12 måneder. Hovedparten overgår efterfølgende til anden offentlig forsørgelse,
mens en anden gruppe ender helt uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgel-
se.
Løsning
Der indføres en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at per-
soner med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpenge-
ne efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden
tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret, lægelig vurdering af, at den syge-
meldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det betyder, at forlængelsesreglen om
terminal sygdom udgår som konsekvens heraf.
Der indføres en ny sygedagpengemodel, hvor personer, der har modtaget sygedag-
penge i en periode på 5 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de
gældende forlængelsesregler, overgår til et jobafklaringsforløb med tilhørende
ydelse(satsen under jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp uden formue- eller
ægtefælleafhængighed). Det betyder, at der efter 5 måneder vil skulle ske en revur-
dering af borgerens ret til sygedagpenge (frem for efter 12 måneder i dag).
De sygemeldte, der ved revurderingen eller senere ikke kan forlænges efter en af de
gældende forlængelsesregler, vil med den nye model være berettigede til en ydelse
på kontanthjælpsniveau uden formue- eller ægtefælleafhængighed.
Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter en af
de nuværende forlængelsesregler, samt den nye forlængelsesregel ved livstruende,
alvorlig sygdom, vil fortsætte med sygedagpengeydelse efter 5 måneder. Som i dag
vil personer kunne blive forlænget flere gange på sygedagpengeydelse, hvis de ef-
ter endt forlængelse opfylder en anden forlængelsesregel.
For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver va-
righeden forlænget med 7 måneder, således at den samlede periode er uændret. Kan
en person ikke forlænges mere efter de gældende forlængelsesregler, og er perso-
nen fortsat uarbejdsdygtig som følge af sygdom, overgår personen til et jobafkla-
ringsforløb.
Det sikres dermed, at ingen sygemeldte står uden indtægt eller offentlig forsørgel-
se.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
Jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som
følge af reformen af førtidspension og fleksjob.
Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte skal have en indivi-
duelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes
forudsætninger og behov. Fokus for forløbet er, at borgerens arbejdsevne bliver
udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til ar-
bejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Sigtet er,
at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i
arbejde eller i gang med en uddannelse. Det afgørende er, at kommunerne får mu-
lighed for at sammensætte en indsats, der er tilpasset og målrettet de behov, som
den enkelte har.
Kommunen skal sikre, at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter
overgangen til jobafklaringsforløbet. Kommunen skal i samarbejde med borgeren
udarbejde en sag til rehabiliteringsteamet, hvor der sættes fokus på borgerens be-
skæftigelsesmål, borgerens ressourcer mv. Senest en måned efter overgangen til
jobafklaringsforløbet skal sagen være forelagt rehabiliteringsteamet og indsatsen
iværksættes.
I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der er
gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen
bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgeren situation og mål, og
bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med hen-
blik på at udvikle arbejdsevnen og så vidt muligt komme tilbage i arbejde.
For borgere, der fortsat har en arbejdsgiver og overgår til et jobafklaringsforløb
som følge af den opsamlende forlængelsesregel, vil arbejdsgiveren modtage et til-
skud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforhol-
det fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.
Løbende opfølgning og vurdering af muligheden for at komme tilbage i arbejde
I jobafklaringsforløbet skal kommunen sikre en løbende opfølgning i forhold til
den sygemeldte.
Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt med afsæt i den
sygemeldtes situation. Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gan-
gen, og som udgangspunkt vil den sygemeldte have mulighed for to jobafklarings-
forløb.
Såfremt borgeren herefter fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan reha-
biliteringsteamet efter, at sagen som udgangspunkt har været forelagt for klinisk
funktion i regionen, indstille borgeren til et nyt jobafklaringsforløb. På den måde
sikres, at ingen syge borgere ender uden offentlig forsørgelse.
Senest efter 2 år i et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vur-
dering af den enkelte borgers arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i ar-
bejde, herunder:
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
om borgeren er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således, at bor-
geren skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse
om borgeren har en betydelig nedsat arbejdsevne sådan, at sagen kan forelæg-
ges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal ha-
ve fx et fleksjob eller på førtidspension.
om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have
et nyt jobafklaringsforløb og dermed have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet.
Hvis det i rehabiliteringsteamet vurderes, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som
følge af sygdom, skal den sygemeldte således have et nyt jobafklaringsforløb.
Rehabiliteringsteamet skal i forbindelse med et nyt jobafklaringsforløb afgive ind-
stilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have i den nye periode. Sigtet
med indsatsen skal være at fremme borgerens vej tilbage til beskæftigelse.
For jobafklaringsforløb gælder, at kommunerne ikke kan anvende en kommunal
lægekonsulent, men i stedet alene kan søge sundhedsfaglig rådgivning og vurde-
ring fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig
rådgivning ved borgerens praktiserende læge.
Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et
ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension.
Styrket visitation efter det andet 2-årige jobafklaringsforløb
Udgangspunktet er, at den sygemeldte ikke skal være langvarigt i jobafklaringsfor-
løb. Derfor skal der for den mindre gruppe af sygemeldte, som efter to år på afkla-
ringsforløb måtte blive forlænget med yderligere to år, igangsættes en grundig og
systematisk visitation, senest når personen har et halvt år tilbage af sit andet jobaf-
klaringsforløb. Den grundige og systematiske visitation skal sikre, at flest mulige
af de sygemeldte bliver afklaret.
Visitationen består af:
En grundig samtale med regionens sundhedskoordinator om borgerens mulig-
hed for at udvikle arbejdsevnen.
Et intensiveret opfølgningsforløb med borgerens koordinerende sagsbehandler
med et styrket fokus på borgerens mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarke-
det.
Den endelige visitation, hvor den koordinerende sagsbehandler visiterer borge-
ren ind i en af følgende grupper:
1. Borgeren vurderes at kunne raskmeldes. Raske borgere skal stå til rå-
dighed for hele eller dele af arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan
borgeren være berettiget til fx kontanthjælp, dagpenge, revalidering.
2. Borgeren vurderes at have en betydelig nedsat arbejdsevne. Der udar-
bejdes en forberedelsessag om, hvorvidt borgeren skal indstilles til fx
fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.
3. Borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig som følge af sygdom
og kan således være i betragtning til et nyt jobafklaringsforløb. Rehabi-
literingsteamet vurderer sagen og afgiver indstilling. Som en del af
forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamets behandling, skal sagen
som udgangspunkt forelægges for den kliniske funktion i regionen.
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0004.png
Den samlede opfølgning og styrkede visitation skal sikre, at borgere, der er uar-
bejdsdygtige på grund af sygdom, ikke ender uden offentlig forsørgelse. Samtidig
skal det understøtte, at flest mulige borgere vender tilbage til beskæftigelse.
Ydelsesniveau
En overgang til jobafklaringsforløb vil for ikke-forsørgere betyde en ydelsesned-
sættelse på i gennemsnit 5.070 kr. om måneden, mens nedsættelsen for forsørgere i
gennemsnit vil være ca. 1.620 kr. om måneden, jf. tabel 1.
Tabel 1
Forskel mellem den gennemsnitlige sygedagpengesats og den gennemsnitlige sats på jobafklaringsforløb
Sygedagpenge
(maks. Sats)
17.658
17.658
17.658
Sygedagpenge jobafklaringsfor-
(gnsn.)
løb
15.883
15.883
15.883
10.689
14.203
11.954
Forskel
(maks.)
6.969
3.455
5.704
Forskel
(gnsn.)
5.194
1.680
3.929
Kr. pr. måned (2014-pl)
Ikke-forsørgere
Forsørgere
Samlet
Anm. Ydelsen på jobafklaringsforløb vil for målgruppen svare til kontanthjælpssatsen for voksne uden ægtefælle-
og formueafhængighed, dvs. ca. 60 pct. af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og 80 pct. af dagpengesatsen
for forsørgere.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0005.png
BILAG 2
December 2013
Ny opfølgningsmodel
Tidlig indsats og fast-track
Problemstilling
I den gældende sygedagpengeopfølgning er en udfordring, at afklaring af den sy-
gemeldtes muligheder for at arbejde og en beskæftigelsesrettet indsats kommer for
sent i gang i risikosager. Det vil sige sager, hvor den sygemeldte ikke har en for-
ventet raskmelding inden for 8 uger fra den første fraværsdag.
Løsning
Der indføres en ny opfølgningsmodel, der sikrer:
At sygemeldte borgere kan fastholde deres arbejde,
At de virksomheder, der ønsker en ekstraordinær hurtig indsats for en syge-
meldt medarbejder, får et ”fast-track”, hvor kommunen skal påbegynde opfølg-
ningen tidligere i forløbet, hvis virksomheden anmoder om det,
At alle længerevarende sygemeldte har været hos deres praktiserende læge, in-
den de kommer til den første opfølgningssamtale hos kommunen, således at
kommunen har adgang til den praktiserende læges vurdering af borgerens mu-
ligheder for at arbejde, og
At kommunen inden opfølgningssamtalen som minimum har adgang til oplys-
ninger fra den sygemeldte om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet, hvor
længe sygdommen har påvirket arbejdet og om, hvorvidt arbejdsgiveren har for-
søgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand.
Ny opfølgningsmodel for sygemeldte i job
1. Arbejdsgiveren anmelder som hidtil fraværet senest efter 5 uger. I forbindelse
med anmeldelsen kan virksomhederne besvare tre spørgsmål om:
- Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen?
- Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet?
- Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes til-
stand?
2. Umiddelbart efter, at kommunen har modtaget arbejdsgiverens anmeldelse af
fraværet, anmodes den sygemeldte om at gå til læge inden den første opfølg-
ningssamtale. Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål om, hvor-
dan arbejdet er påvirket af sygdommen, anmodes den sygemeldte om at besvare
spørgsmålene. Oplysningerne om, hvordan arbejdet er påvirket af sygdommen,
tilgår den praktiserende læge med henblik på at få lægens vurdering af den sy-
gemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehen-
syn. Herudover skal lægen oplyse om behandling, sygdommens forventede va-
righed m.v.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0006.png
3. Når den sygemeldte kommer til samtale hos kommunen, har kommunen både
oplysninger om arbejdsgiverens/den sygemeldtes vurdering af, hvordan syg-
dommen påvirker arbejdet, og den praktiserende læges vurdering af den syge-
meldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet.
Det vil sige, at den sygemeldte i forbindelse med første samtale i kommunen senest
8 uger efter første fraværsdag har mulighed for at få en aktiv indsats på et oplyst og
kvalificeret grundlag. Desuden ændres det nuværende oplysningsskema, som den
sygemeldte skal aflevere inden første opfølgning, så skemaet i højere grad under-
støtter en målrettet sygedagpengeindsats.
”Fast-track” ordningen
gælder i risikosager, hvor det forventes, at sygemeldingen
vil vare i mere end 8 uger.
De fleste virksomheder vil således gerne beholde deres medarbejdere, og de fleste
medarbejdere, vil gerne beholde deres arbejde. Derfor har både virksomheden og
den sygemeldte medarbejder en stor interesse i at få forbedret mulighederne for at
få kommunen til at iværksætte en tidlig indsats, der kan understøtte, at medarbejde-
ren kan beholde sit arbejde.
1)
”Fast-track” til virksomheder
Med ”Fast-track”-ordningen
får de virksomheder, der ønsker, at kommunen iværk-
sætter en ekstraordinær tidlig indsats, mulighed for at anmode kommunen om at
iværksætte en tidlig indsats.
I forbindelse med ”Fast-track”-anmodninger
1
kan virksomhederne besvare de tre
spørgsmål om:
Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen?
Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet?
Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes til-
stand?
Når kommunen har modtaget arbejdsgiverens ”Fast-track”-anmodning,
bliver den
sygemeldte automatisk orienteret om arbejdsgiverens anmodning. Den sygemeldte
skal også spørges om, hvorvidt den sygemeldte er enig i arbejdsgiverens oplysnin-
ger eller evt. har bemærkninger til oplysningerne, og om den sygemeldte er indfor-
stået med, at kommunen iværksætter en tidlig indsats.
Er den sygemeldte indforstået med, at der iværksættes en tidlig indsats, anmodes
den sygemeldte om at gå til læge for at få lægens vurdering af den sygemeldtes
muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn.
Arbejdsgivere, der sender en ”Fast-track”-
anmodning til kommunen tidligt i forløbet, skal
fortsat give en række oplysninger til kommunen for at anmelde fraværet og få refusion ud-
betalt fremover. Arbejdsgiveren får som noget nyt mulighed for at vælge, om arbejdsgive-
ren vil anmelde fraværet i umiddelbar forlængelse af ”Fast-track”-anmodningen,
eller om
arbejdsgiveren vil vente med at anmelde fraværet til senest 5 uger efter første fraværsdag.
1
”Fast-track”
til borgere virksomheder, og a-kasser
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål, anmodes den sygemeldte
om at besvare spørgsmålene.
Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som
udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at virksomheden har anmodet om
”Fast-track”.
På baggrund af opfølgningssamtalen planlægger kommunen den tidlige indsats
sammen med virksomheden og den sygemeldte. Indsatsen skal være tilpasset den
sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og
ressourcer på samme måde som efter de nugældende regler.
Med henblik på at understøtte, at både store, små og mellemstore virksomheder er
opmærksom
på de muligheder for tidlig indsats, som”Fast-track”-ordningen
giver,
forpligtes kommunen til at informere virksomhederne om muligheden, herunder
også den virksomhedsservice, som kommunerne kan tilbyde i disse sager.
2)”Fast-track”
til borgere
Der kan opstå den situation, at en virksomhed ikke har benyttet
”Fast-track”-
ordningen, men den sygemeldte medarbejder selv ønsker kommunens hjælp til at
komme tilbage på arbejdet hurtigst muligt.
Med ”Fast-track”-
ordningen får de sygemeldte borgere, der selv vurderer, at sy-
gemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, mulighed for at anmode kommu-
nen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats så tidligt i forløbet, som den
sygemeldte ønsker det.
Når kommunen har modtaget den sygemeldte borgers
”Fast-track”-anmodning
om
tidlig indsats, skal kommunen straks anmode den sygemeldte om at besvare de tre
spørgsmål om:
Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen?
Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet?
Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes til-
stand?
Herudover skal den sygemeldte anmodes om at gå til læge for at få lægens vurde-
ring af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt
skånehensyn.
Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som
udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at den sygemeldte har anmodet
kommunen om en tidlig indsats.
”Fast-track”-ordningen
for borgere skal også gælde sygemeldte, der er ledige eller
selvstændige. I forhold til sygemeldte borgere, der er ledige medlemmer af en a-
kasse, kan a-kassen
vejlede og opfordre den sygemeldte til at gøre brug af ”Fast-
track”-ordningen.
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
Herudover vil kommunen også kunne vejlede og opfordre sygemeldte borgere til at
benytte
sig af ”Fast-track”-ordningen
for borgere.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0009.png
BILAG 3
December 2013
Mulighed for at afvise lægebehandling uden ydelses-
konsekvenser
Problemstilling
I dag kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke
deltager i nødvendig lægebehandling.
I sager om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal kommunen sikre sig, at
der er tale om betydeligt nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for gennem be-
handling at udvikle arbejdsevnen er udtømt. Det indebærer, at kommunen som led i
at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension kan stille krav om
deltagelse i nødvendig lægebehandling, dvs. en af sundhedssystemet ordineret be-
handling.
Kravet i lovgivningen om deltagelse i nødvendig lægebehandling kan medføre, at
borgere, der ikke ønsker at deltage i en lægeordineret behandling, kan føle sig pres-
set af den kommunale sagsbehandling til at tage imod behandlingen for at beholde
deres ret til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension.
Løsning
Den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen
i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at
kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende
fleksjob eller førtidspension.
Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før kli-
nisk funktion har udtalt sig.
Klinisk funktion skal udarbejde en lægeudtalelse, der indeholder en:
Gennemgang af lægefagligt og andet relevant materiale i sagen
herunder en
vurdering af den foreslåede behandling
Anvisning af eventuelle andre behandlingsmuligheder.
Hvis klinisk funktion ikke kan anvise øvrige behandlingsmuligheder, skal klinisk
funktion forelægge sagen for en specialist inden for det givne felt, med henblik på
at få en fagperson med særlig ekspertise til at overveje mulighederne for anden be-
handling.
Hvis der stilles forslag om en anden behandling, og borgeren ikke ønsker at delta-
ge, kan der ikke stilles krav om at deltage.
Der er tale om et forsøg i en to-årig periode.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0010.png
BILAG 4
December 2013
Ny visitationsmodel
Problemstilling
Indsatsen i dag afspejler ikke altid, at sygemeldte har forskellige behov og forud-
sætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kan resultere i spild af res-
sourcer.
Derfor bør indsatsen i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at
vende tilbage i arbejde. Dem med det største behov skal have den største støtte, der
tager højde for alle aspekter af deres situation, og dem med intakt tilknytning til ar-
bejdsmarkedet skal have en minimal indsats.
Løsning
De nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunder-
støttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag mat-
cher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job.
Visitation skal fremover ske til en af følgende kategorier:
1) Sager, hvor der er en klar forventet fuld raskmeldingsdato inden for to måneder
fra første fraværsdato
2) Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end to måneder, men hvor
der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb
3) Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale
om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen
og/eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordrin-
ger, der skygger for tilbagevenden til arbejde
Visitation til kategori 1 sker, når jobcenteret har modtaget borgerens oplysnings-
skema. Visitation til kategori 2) og 3) sker i forbindelse med den første opfølg-
ningssamtale i jobcenteret.
Sygemeldte i
kategori 1
skal have en minimal indsats. Der skal som i dag være op-
følgning i form af en arbejdsgiversamtale senest i 4. fraværsuge. Jobcenterets op-
følgning skal ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder. Det er op til jobcenteret
at fastlægge, om, hvornår og hvordan der skal følges op. Dog skal jobcenteret som
minimum følge op på, om der sker raskmelding til forventet dato.
Sygemeldte i
kategori 2
skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at
den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølg-
ningen skal ske hver 4. uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den
første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fra-
værsuge. Jobcentret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsu-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0011.png
ge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i jobcenteret om at
få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende tilbage i arbejde,
jf. bilag 2 om
ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track.
Sygemeldte i
kategori 3
skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De
sygemeldte skal have opfølgning hver 4. uge, og som udgangspunkt ved personligt
fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden ud-
gangen af 4. fraværsuge. Jobcenteret følger som i dag senest op inden udgangen af
den 8. fraværsuge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i job-
centeret om at få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende til-
bage i arbejde, jf. bilag 2 om
ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track.
Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt det tværfaglige rehabiliterings-
team senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forbere-
dende del udarbejdes på baggrund af den lægevurdering, der indhentes forud for
første samtale. Rehabiliteringsplanens forberedende del kan således udarbejdes
uden ny inddragelse af lægen.
Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i 3 spor - be-
skæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt og socialt - med fokus på fastholdelse i job.
Oversigt over visitation, opfølgning og antal forløb
Visitati- Senest i uge 4
onska-
tegori
1
Opfølgning ved ar-
bejdsgiver
8. uge og fremefter
Antal år- Forløb for-
lige for- delt i pct.
løb
(2012-tal)
589.000
88 pct.
Ingen centrale krav til, hvornår
og hvordan kommunen følger
op.
2
3
Opfølgning ved ar-
bejdsgiver. Desuden
anmodes den syge-
meldte om at vurdere
påvirkede arbejdsfunk-
tioner samt indhente
lægens vurdering.
Opfølgning i jobcenteret
43.200
med udgangspunkt i oplys-
ninger fra sygemeldte samt
praktiserende læge”
senest i
8. uge.
Herefter opfølgning hver 4.
uge
Opfølgning i jobcenteret
35.000
med udgangspunkt i oplys-
ninger fra sygemeldte samt
praktiserende læge senest i
8. uge.
Senest efter 12 uger skal
sagen forelægges rehabilite-
ringsteamet. Ved henvisning
til kategori 3 senere i syge-
forløbet gælder ligeledes en
4 ugers frist for sagens be-
handling i rehabiliterings-
7 pct.
5 pct.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0012.png
teamet.
Herefter opfølgning hver 4.
uge
Jobcenteret kan som i dag følge op telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis:
Den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist
Den sygemeldte er i tilbud
Sygdommen forhindrer personligt fremmøde
Sygemeldte i alle kategorier skal kunne booke samtaler, raskmelde sig m.m. via
Min side
på Jobnet.
Sygemeldte, som er omfattet af standby-ordning, skal fortsat fritages for kommu-
nens opfølgning og aktive indsats.
Endeligt skal der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og
administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. I dag er det alene på
sygedagpengeområdet, at forsøg forudsætter aftale med en eller flere kommuner.
Dette skaber ofte unødvendigt bureaukrati. Fremover kan forsøg iværksættes med
eller uden aftale med en eller flere kommuner, så der dermed sker en harmonise-
ring af forsøgsbestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for andre målgrupper.
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0013.png
BILAG 5
December 2013
Minimal indsats for ”de snart raskmeldte” (kategori-1-
sager)
Problemstilling
I dag skal kommunerne følge bestemte tidskadencer i opfølgningen over for syge-
meldte, der forventes raskmeldte snart. Det kan være spild af ressourcer, da mange
snart raskmeldte ukompliceret selv genoptager arbejdet ved endt sygemelding.
Løsning
Indsatsen skal tilrettelægges, så hverken den snart raskmeldte selv eller kommu-
nerne skal bruge unødvendig tid og kræfter på at få støtte og hjælp i jobcenteret. De
snart raskmeldte skal have en indsats, der er tilstrækkelig, men ikke mere. Proces-
sen skal være let og ukompliceret og køre via digitale selvbetjeningsmuligheder.
Antallet af påbegyndte forløb i kategori 1 anslås til at ligge på ca. 589.000, svaren-
de til ca. 88 pct. af alle påbegyndte forløb.
Det indebærer følgende:
Fleksibel opfølgning uden centrale lovkrav
Det er op til jobcenteret at tilrettelægge opfølgningen over for sygemeldte, der
er i job og har en klar forventning om at være fuldt raskmeldt og tilbage i job
indenfor to måneder efter den første fraværsdag:
o
Ingen centrale lovkrav krav til,
hvornår
der følges op
o
Ingen centrale lovkrav til,
hvordan
der følges op
o
Ingen centrale lovkrav til
indholdet
af opfølgningen
dog skal
kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværspe-
rioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 2 måne-
der.
Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat
har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret. Dette er
fx tilfældet, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spekulati-
on.
Samtidig at ophæves
§ 15a, stk. 3 i lov om sygedagpenge: ”
Til sygemeldte i an-
sættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden
for 8 uge
r, regnet fra opfølgningstidspunktet (…) kan der ikke iværksættes nye
tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
”. Det skal i
stedet være frit for kommunerne at beslutte, om et aktivt tilbud er relevant for
personer i et ansættelsesforhold med en fuld raskmelding indenfor 2 måneder.
Der ydes dog ingen statslig driftsrefusion for eventuelle aktive tilbud, og borge-
ren har ikke pligt til at deltage i tilbuddet.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
Sygemeldte uden job: Fortsat aktiv indsats
Indsatsen for sygemeldte uden job, der forventes raskmeldt indenfor to måneder
efter den første fraværsdag, skal varetages sammen med øvrige ledighedssager i
jobcenteret. Sagerne skal dermed ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen
og derefter retur, når den ledige raskmeldes. På denne måde undgås sagsbe-
handlerskift og unødig tids- og ressourceanvendelse, når sagerne skal frem og
tilbage.
Forløbene, herunder opfølgning, skal desuden følge helt de samme principper
som indsatsen overfor ledige, der ikke er sygemeldt, dog naturligvis tilpasset
den lediges evt. skånebehov som sygemeldt. Dette gælder blandt andet både ak-
tive tilbud og tidskadencen for opfølgning.
Flere digitale selvbetjeningsmuligheder
Sygemeldte skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder. Det vil lette
sagsgangene for den sygemeldte, virksomhederne og de kommunale sagsbe-
handlere.
Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning,
følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den
sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres ad-
ministration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål
eller en sygeopfølgningsindsats.
Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 1 via
Min
Side
på Jobnet at:
o
indhente information om ret og pligt ved modtagelse af syge-
dagpenge, information om jobcentertilknytning, osv.
o
udfylde oplysningsskema digitalt
o
booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret
o
se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret
o
tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)
o
raskmelde sig
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0015.png
BILAG 6
En arbejdsfastholdende indsats for de længerevaren-
de sygemeldte (kategori 2-sager)
Problemstilling
Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe
sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen. Gradvis tilbagevenden er et ek-
sempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt ven-
de gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende
med eventuel behandling.
Løsning
Sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen
er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal tilbydes en indsats med
et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job.
Antallet af påbegyndte forløb i kategori 2 anslås til at ligge på ca. 43.200, svarende
til ca. 7 pct. af alle påbegyndte forløb.
Der indføres en Tilbage Til Arbejde-trappemodel, som skal sikre bedst mulig un-
derstøttelse af gradvis tilbagevenden. TTA-trappen skal bestå af en række hierar-
kisk ordnede aftalemuligheder, der bidrager til systematisk brug af relevante red-
skaber til at fastholde den sygemeldte i job, og samtidig gør det klart, at indsatsen
entydigt skal have fokus på at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på sin ar-
bejdsplads.
Jobcenteret og den sygemeldte skal ved opfølgningen indgå den højest mulig ran-
gerende aftale på TTA-trappen:
Trin 1: Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet
Trin 2: Aftale om ”jobstart-indsats”, hvor den sygemeldte forud for en aftale om
gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedsprak-
tik på egen arbejdsplads
Trin 3: Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, som kan understøt-
te, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selv når det kun
kan være få timer.
Trin 4: Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte,
hjælpemidler eller anden form for støtte
Aftalen mellem jobcenteret og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse
med opfølgningen, og den skal ligge på ”
Min side
” på Jobnet.
Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl-
ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge-
meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sy-
geopfølgningsindsats.
Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 2 via
Min Side
på Jobnet at:
Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, informa-
tion om jobcentertilknytning, osv.
Udfylde oplysningsskema digitalt
Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret
Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret
Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)
Raskmelde sig
De sygemeldte
i kategori 2 skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”-
tilbud, hvor
der undervises i at tackle sygdommen, så chancerne for fastholdelse i arbejde øges.
Ifølge den eksisterende viden er der positive effekter af, at sygemeldte lærer mes-
tringsstrategier.
Hvis den sygemeldte er ledig
For ledige sygemeldte er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen. Jobcente-
ret og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig range-
rede aftale blandt følgende:
1.
Aftale om en ”jobstart-indsats”,
hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen
af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik
2. Aftale om virksomhedspraktik
3. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjæl-
pemidler eller anden form for støtte
Den sygemeldte skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”-
tilbud, hvor der undervi-
ses i at tackle sygdommen i forhold til at fastholdes på arbejdsmarkedet.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0017.png
BILAG 7
December 2013
Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse
problemer (Kategori 3-sager)
Problemstilling
En gruppe sygemeldte oplever i dag, at de offentlige myndigheder ikke i tilstræk-
kelig grad sikrer en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-,
sundheds- og socialområdet. Mange sygemeldte med komplekse problemer ender i
dag på langvarig, offentlig forsørgelse.
Løsning
De tværfaglige rehabiliteringsteam skal fremadrettet også behandle og give anbefa-
linger i komplekse sygedagpengesager.
Med komplekse sygedagpengesager forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet
raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en
betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer udover syg-
dommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (katego-
ri 3 sager), jf. bilag 4 om ny visitationsmodel.
Antallet af påbegyndte forløb i kategori 3 anslås til at ligge på ca. 35.000, svarende
til ca. 5 pct. af alle påbegyndte forløb.
Det betyder, at når kommunen ved opfølgningen har visiteret en sag til kategori 3,
så skal sagen hurtigst muligt behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal,
inden sagen forelægges i rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringsplanens
forberedende del, som bl.a. skal indeholde den praktiserende læges udtalelse om
borgerens muligheder for arbejde og uddannelse.
Hvis borgeren har en indhentet en lægevurdering forud for den første opfølgnings-
samtale, indgår den i forberedelsesmaterialet, og det kan undlades at indhente en
udtalelse fra den praktiserende læge til brug for rehabiliteringsplanens forbereden-
de del.
Desuden skal forberedelsen af sagen til behandling i rehabiliteringsteamet følge
lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder
bestemmelser om brug af klinisk funktion. Det vil fx sige, at behandlingen af sagen
sker på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, som er udarbej-
det af sagsbehandleren i samarbejde med den sygemeldte, og at den sygemeldte og
sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, hvor sagen behandles.
Det er som hidtil kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge.
Teamets indstilling indgår i kommunens beslutningsgrundlag.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
I tilknytning til den opfølgning, der følger efter behandlingen i teamet, udarbejdes
rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes.
Rehabiliteringsplanen skal ligge på
Min side
på Jobnet.
Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl-
ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge-
meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-
on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sy-
geopfølgningsindsats.
Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 3 via
Min Side
på Jobnet at:
Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, informa-
tion om jobcentertilknytning, osv.
Udfylde oplysningsskema digitalt
Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret
Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret
Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)
Raskmelde sig
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0019.png
BILAG 8
December 2013
Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensi-
onsselskab
Problemstilling
Mange sygemeldte har pensionsordninger og forsikringer. Nogle pensionsselskaber
yder støtte til at bruge sundhedssystemet ved langvarig og alvorlig sygdom. Giver
sygdommen en kraftigt nedsat erhvervsevne, kan en invalidepension være en mu-
lighed.
En midlertidig invalidepension kan betyde, at næsten alle arbejdsgiverens udgifter
til den sygemeldte er dækket. Pensionen udbetales i visse tilfælde til arbejdsgiver,
hvis der forsat udbetales løn. Sammen med sygedagpengerefusionen kan det dække
en stor del af lønudgiften. Det kan betyde, at selv alvorligt syge kan bevare en til-
knytning til deres arbejdsplads uden store omkostninger for arbejdsgiveren.
www.pensionsinfo.dk kan den sygemeldte danne sig et overblik over, hvordan
han er dækket. Der findes også adresser og telefonnumre til de selskaber, der står
for dækningen. Problemet er, at den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren of-
te glemmer, at det kan være relevant at kontakte pensionsselskabet ved sygdom.
I det digitale indberetningssystem
Nemrefusion
indarbejdes en ”husker” til arbejds-
giveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som
arbejdsgiveren har, fx en sundhedsforsikring.
Tilsvarende indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sy-
gemeldte om, at det kan være en god idé at tjekke, om personen har en forsikring,
som kan komme i anvendelse.
Løsning
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0020.png
BILAG 9
December 2013
Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt
ydelse ved kortvarig sygdom, dvs. op til 2 uger (afbu-
reaukratisering)
Problemstilling
Et ledigt medlem af en a-kasse, der bliver syg, kan i dag ikke modtage arbejdsløs-
hedsdagpenge fra a-kassen, men skal overgå til at få udbetalt sygedagpenge fra
kommunen. Det gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt syge-
fravær. Der er således tale om både et myndighedsskift og et ydelsesskift.
Kommunen, a-kassen og den sygemeldte ledige bruger i dag unødig tid og ressour-
cer på administration af lediges kortvarige sygdom, som ikke kræver nogen form
for opfølgning.
Ifølge KMDs sygedagpengedatasæt startede der i 2012 godt 107.000 sygedagpen-
gesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på godt
72.000 personer. Godt 66.000 af sagerne
dvs. ca. 62 pct.
havde en varighed på
2 uger eller derunder.
Løsning
Sygemeldte ledige forbliver i a-kassen i de første 2 uger under sygdom og får udbe-
talt ”dagpenge under sygdom”, der følger
reglerne for arbejdsløshedsdagpenge.
Den ledige skal fortsat syge- og raskmelde sig via Jobnet.
Varer sygefraværet længere end to uger, standser a-kassen
udbetalingen af ”dag-
penge under sygdom”,
og sygefraværet anmeldes til medlemmets opholdskommu-
ne, som iværksætter udbetaling af sygedagpenge og den aktive sygeopfølgning.
Den ledige vil dermed ikke få myndighedsskift eller opleve et ydelsesskift i forbin-
delse med kortvarigt sygefravær. For kommunerne vil der være tale om en afbu-
reaukratisering, idet de ikke skal behandle ca. 66.000 sager om året. Tilsvarende vil
det være en afbureaukratisering for a-kasserne, der i et tilsvarende antal sager ikke
skal registrere start- og slutdatoer ved sygdom i a-kassens udbetalingssystem, samt
anmelde de lediges sygefravær til kommunen.
A-kassens
udbetaling af ”dagpenge under sygdom” skal ske efter samme regler
som a-dagpenge, herunder reglerne om beregning af dagpengesats, fradrag, supple-
rende dagpenge, g-dage, sanktioner, timeoverførsel, mindstesats, udbetalingstids-
punkt, klageadgang, mv.
Udbetaling af ”dagpenge under sygdom” efter a-loven
kan derfor betyde, at den
sygemeldte ledige stilles anderledes, end hvis pågældende modtog sygedagpenge.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
Det vurderes, at det er en meget begrænset gruppe, der berøres af ydelsesforringel-
sen. De personer, der berøres, berøres, da i de 14 dage, hvor a-kassen udbetaler
ydelsen.
Nogle ledige vil på den anden side blive stillet bedre. Det gælder særligt i forhold
til reglen om, at der ikke kan udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage. Det be-
tyder, at de ledige kan modtage ”dagpenge under sygdom” på søgnehelligdage,
hvilket ikke ville være tilfældet, hvis de var på sygedagpenge.
Dette gælder ligeledes i forhold til ledige, som sygemeldes, mens de modtager mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1829873_0022.png
BILAG 10
December 2013
Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelses-
krav og beregningsregler
Problemstilling
I sygedagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative gevin-
ster for både arbejdsgivere og kommuner ved indførelse af den digitale indberet-
ningsløsning Nemrefusion. Derudover er der et helt særligt fokus på digital kontrol
af sygedagpenge, idet der er etableret et system, der digitalt Validerer for Atypisk
Sygefravær (VAS).
Kommunerne bruger i dag rigtig mange penge på at administrere sygedagpengereg-
lerne. Mange af reglerne i sygedagpengeloven er af ældre dato og er ikke blevet ju-
steret i forhold til de digitale muligheder, der er kommet til igennem de sidste 5 år,
fx e-indkomst. Der er således et potentiale for endnu mere effektive sagsgange ved
en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som eksisterer i dag.
Løsning
Udbetalingen af sygedagpenge skal i højere grad skal ske automatisk og digitalt.
Der indføres et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodta-
gere, som begge kan opgøres via e-indkomst.
Ved at justere reglerne i forhold til e-indkomst, kan kommunerne spare 80 mio. kr.
i administration om året. Det kan ske, hvis reglerne justeres, så opgørelsen af be-
skæftigelseskravet for ret til sygedagpenge samt beregningen af sygedagpengesat-
sen som hovedregel kan foregå på baggrund af de data, som findes i e-indkomst.
Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme personer vil opnå ret til sy-
gedagpenge og med den samme udbetaling efterfølgende, og at provenuet ved digi-
taliseringen således stammer fra en reduktion af de administrative omkostninger.
Beregninger på den foreslåede digitaliseringsmodel viser, at ca. 98 pct. af sygedag-
pengeforløbene i 3. kvartal 2011 for lønmodtagere ville opfylde hovedreglen om, at
beskæftigelseskravet opgøres på baggrund af oplysninger i e-indkomst. For at få de
sidste 2 pct. med vil der være behov for undtagelsesregler, fx at indkomster og ar-
bejdstimer fra et andet EU-land kan medregnes. Tilsvarende vil der, udover hoved-
reglen om beregning af sygedagpengesatsen på baggrund af oplysninger i e-
indkomst, være behov for undtagelsesregler, som sikrer, at indkomster mv., som
ikke fremgår af e-indkomst, kan medregnes.
Løsningen er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi,
fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, hvor
bl.a. e-indkomst skal fjerne dobbeltarbejde.