Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
6. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 78 (alm. del), som hermed besvares.
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange børn der lever i de familier, som fra
april 2016 og frem til i dag har forladt kontanthjælpssystemet?”
Svar:
Spørgsmål nr. 78:
J.nr. 2017-7948
Regeringen har en ambition om, at flere skal forsørge sig selv. Det er også bag-
grunden for indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, der sikrer, at
det bedre kan betale sig at arbejde, og at kontanthjælpsmodtagere reelt står til rå-
dighed. Det er til gavn for kontanthjælpsmodtagerne og deres børn.
Det glæder mig, at udviklingen nu går i den rigtige retning. Siden april 2016, hvor
kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen trådte i kraft, er antallet af personer i kon-
tanthjælpssystemet faldet markant. Det kan både skyldes en mindre tilgang til og
en større afgang fra kontanthjælpssystemet.
Fra april 2016 til august 2017 er der 84.200 personer, som er afgået fra kontant-
hjælpssystemet og fortsat ikke modtager kontanthjælp i august 2017. Det skal un-
derstreges, at der er tale om en status over den samlede afgang. Opgørelsen afspej-
ler således ikke udviklingen i afgangen fra kontanthjælpssystemet siden april 2016
men hele afgangen siden april 2016.
I alt 39.900 børn lever i familier, hvor en eller begge forældre har forladt kontant-
hjælpssystemet siden april 2016.
Tabel 1 viser de 39.900 børn fordelt på forældrenes arbejdsmarkedsstatus i august
2017.
34 pct. af børnene har forældre, der er i beskæftigelse.
28 pct. har forældre, der er i uddannelse.
Forældrene til de resterende 38 pct. af børnene er på andre ydelser eller i
selvforsørgelse i august 2017.