Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1829076_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
5. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. november stillet følgende spørgsmål 75
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæftigel-
sesudvalget.
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra Danske Handicaporganisationer om
evalueringen af førtids- og fleksjobreformen, jf. BEU alm. del - bilag 49 (internt).
Svar:
Spørgsmål nr. 75:
J.nr. 2017 - 7781
Dansk Handicapforbund påpeger i deres henvendelse en række udfordringer med
reformen af førtidspension og fleksjobordningen.
Det drejer sig blandt andet om anvendelse af fastholdelsesfleksjob, tilfredshed med
de kommunale rehabiliteringsteam, fleksjob på få timer og tilkendelse af førtids-
pension i åbenlyse sager.
Jeg tager henvendelsen fra Danske Handicaporganisationer alvorligt. De påpegede
udfordringer vil således blive belyst i det aktuelle omfattende evalueringsarbejde,
som skal afdække hele reformen, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i
2012.
Jeg forventer, at den samlede evaluering vil være klar i februar 2018, mens en cen-
tral delevaluering af lovgivningens rammer for at tilkende førtidspension forventes
at være klar i december 2017 til politisk drøftelse på den anden side af årsskiftet
2017/2018.
Delevalueringen vil blandt andet belyse lovgivningens rammer for åbenlyse før-
tidspensionssager, som Danske Handicaporganisationer nævner.
Evalueringen skal give forligskredsen et stærkt fundament til at drøfte reformom-
rådet, herunder hvor der kan være behov for præciseringer og ændringer for at un-
derstøtte, at intentionerne med den grundlæggende omlægning af hele førtidspensi-
ons- og fleksjobområdet indfries til fulde.
Som jeg tilkendegav på samråd CI den 13. september 2017 og i en række efterføl-
gende udvalgsspørgsmål om ressourceforløb, mener jeg som udgangspunkt, at der
er behov for præciseringer for at sikre, at lovgivningen ikke giver anledning til
uklarhed i administrationen på tværs af kommunerne.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Danske Handicaporganisationer om evalueringen af førtids- og fleksjobreformen, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2