MINISTEREN
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. november 2017
2017-6140
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. november 2017 stillet mig følgende
spørgsmål (BEU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske af Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 70
Vil ministeren oplyse, om udenlandske turistbusser, der kører turistkørsel i
Danmark, bliver kontrolleret af danske myndigheder, i forhold til tekniske
standarder så som bremser og generelt sikkerhedsudstyr?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
’’Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at kontrollen af busser i Danmark ud-
føres som en del af den almindelige tungvognskontrol, der varetages af de 3
tungvognscentre.
Buskontrollerne udføres både som planlagte, målrettede kontroller, blandt
andet i forbindelse med kontrol af skibusser i vintersæsonen og som spontane
kontroller. Kontrollen omfatter også udenlandske turistbusser.
Der foretages, udover kontrol af køre-/og hviletidsbestemmelser mv., kontrol af
bussens tekniske stand og øvrige sikkerhedselementer. Denne kontrol omfatter
blandt andet kontrol af dækkenes mønsterdybde og lygtefejl. Kontrollen af bus-
ser foretages med bistand fra politiets mobile bremseprøvestand i den ud-
strækning, det er muligt. Når bremseprøvestanden deltager, vil der blive fore-
taget kontrol af bussernes bremser.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Tungvognscenter Øst planlægger en
særlig kontrolindsats i 2018 målrettet turistbusser i centrum af København.’’
Når politiet foretager disse tungvognskontroller, sker det i samarbejde med
Færdselsstyrelsens bilinspektører, som deltager i kontrollerne med teknisk
bistand.