Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1845077_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Carl Valentin
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. januar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. november 2007 stillet følgende spørgsmål
nr. 69 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 69:
J.nr.
”Mener
ministeren, at de nye dagpengeregler fungerer efter hensigten og øger inci-
tamentet til at tage småjobs og forsørge sig selv, når personer som Anne Mona
Laustsen risikerer at få beregnet en lavere dagpengesats ved at have taget småjobs
gennem to år efter at være blevet afskediget fra et fuldtidsjob, end de ville have fået
beregnet ved at tilmelde sig dagpengesystemet, umiddelbart efter de blev afskedi-
get fra deres fuldtidsjob, jf. artikel i Fagbladet 3F: ”Anne Mona mister over 5.000
kroner om måneden i dagpenge”? Der henvises til
https://fagbladet3f.dk/artikel/anne-mona-mister-over-5000-kroner-om-maaneden-i-
dagpenge”
Svar:
Jeg kan i det hele henholde mig til min besvarelse af spørgsmål nr. 61 (alm. del).
Af mit svar fremgår blandt andet, at jeg mener, de nye dagpengeregler tilskynder
folk til at arbejde og tage småjobs i langt højere grad end de tidligere regler, hvor
dagpengesatsen blev beregnet på baggrund af beskæftigelse inden for de seneste tre
måneder.
De gamle regler betød, at en person, der blev afskediget, og som havde påtaget sig
et arbejde til en lavere løn i tre måneder og herefter blev fuldtidsledig, ville få be-
regnet en lavere sats, fordi vedkommende påtog sig lavtlønsarbejde. Netop dette
forhold ønskede Dagpengekommissionen og partierne bag dagpengeaftalen at gøre
op med. Det er også derfor, at dagpengenes størrelse i det nye dagpengesystem af-
spejler medlemmets indtægt over en længere periode forud for ledighedens indtræ-
den.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen