BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

12. oktober 2017

Samrådstale TUV

Center for Arbejdsmarkedspolitik

Samrådsspørgsmål T

Hvor stor en andel borgere i ressourceforløb, som i et år ikke har modtaget ind-

sats, synes ministeren er acceptabelt hhv. på landsplan og på kommunalt niveau?

Samrådsspørgsmål U

Hvad vil ministeren gøre nu i 2017 for at sikre, at alle borgere i ressourceforløb får

hjælp til at udvikle deres arbejdsevne?

Samrådsspørgsmål V

Er ministeren enig i, at det var og er en helt central del af førtidspensionsrefor-

men, at borgere i ressourceforløb får en tidlig, tværfaglig og sammenhængende

indsats, som hjælper dem videre i livet, så de på sigt kan komme i arbejde eller i

gang med en

uddannelse, jf. aftaleteksten for ”Aftale om en reform af førtidspen-

sion og fleksjob” af 20. juni 2012?

Indledning

Tak for anledningen til at være her i dag og tale

om et tema, som vi helt sikkert kommer til at drøf-

te mere her i Beskæftigelsesudvalget, men også i

den forligskreds som er bag reformen om førtids-

pension.

Jeg vil lave en rimelig lang og udførlig besvarelse

i dag, fordi jeg synes, at der er mange ting i de

spørgsmål, der bliver nævnt, som først og frem-

mest kræver en grundig og klar besvarelse.

Jeg deler helt spørgerens interesse for de her

spørgsmål, der er stillet, så det er super relevant.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Samrådet handler jo desværre også på mange må-

der om det, som vi diskuterede den 4. oktober,

hvor vi drøftede manglende indsats for mennesker

i kontanthjælpssystemet. Det her er så en anden

målgruppe, men det er fuldstændig den samme

problemstilling, som vi nu også i dag koncentrere

os om.

Jeg kommer derfor til at gentage mange af bud-

skaberne fra sidst. Jeg har ikke lavet om på mine

politiske prioriteter siden, men det er klart, at der

også er ting, der kan nuanceres.

Jeg kan lige så godt starte med at slå fast og sige

det helt krystalklart: Jeg finder det helt uaccepta-

belt, at mennesker på offentlig forsørgelse overla-

des til sig selv. Det er på ingen måde acceptabelt,

og det kræver også en større grad af politisk op-

mærksomhed.

Det kræver en

meget

større politisk opmærksom-

hed i de kommuner, der har ansvaret for indsatsen.

Men det kræver også en opmærksomhed fra mig

som minister og folketinget, hvis vi ser, at der er

kommuner, som ikke kontinuerligt leverer den

indsats, der både er forventeligt, men som også er

det der blev stillet i udsigt i den lov, der ligger til

grund for det, vi diskuterer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

For uanset hvilken ydelse man modtager, så skal

man som borger på offentlig forsørgelse have

hjælp til at nærme sig arbejdsmarkedet. Specielt i

en tid nu hvor det går rigtig godt i Danmark

–

så er

det også nemmere at hjælpe nogen af dem, der er

på kanten af arbejdsmarkedet ind på arbejdsmar-

kedet, så de får en mere fast tilknytning til det dan-

ske arbejdsmarked.

Det er ikke mindst godt for den enkelte. Det er og-

så godt for Danmark. Det er godt for den enkelte

kommune, og så er det også godt for det danske

arbejdsmarked, fordi vi på den måde får flere

hænder til rådighed for et arbejdsmarked, der er

presset.

Når det så er sagt, så gælder det også, at vi alle er

nødt til at have en skærpet opmærksomhed om de

forskellige reformer, vi har lavet. Det er både gen-

nem evalueringer, men også ved hele tiden at få

den mere detaljerede viden om, hvordan tingene så

udvikler sig.

Jeg vil også gerne præcisere, at borgere i ressour-

ceforløb må heller ikke overlades til sig selv.

Jeg vil nu citere bemærkningerne til lovteksten

vedrørende ressourceforløb, hvor der står:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

I ressourceforløbet skal kommunen tilrettelægge

en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden

for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og

socialområdet for den enkelte og få lagt en lang-

sigtet plan for, hvad der skal til, for at personen

på sigt kan blive selvforsørgende. Målet er altid,

at borgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet eller

i uddannelsessystemet.

Ressourceforløb skal således sikre, at personer,

som er i risiko for at komme på førtidspension, får

udviklet arbejdsevnen. Det skal ske gennem en

tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor den

enkeltes mål for arbejde og uddannelse er styrende

for, hvilke konkrete indsatser, der sættes i gang.

Som nævnt vil ressourceforløbene ofte bestå af

både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og

sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og

koordineret på tværs.

Selvom der ikke eksisterer såkaldte minimumskrav

for aktiv indsats og mentorstøtte i ressourceforløb,

kan vi nok alle hurtigt blive enige om, at det kræ-

ver en aktiv indsats, hvis vi skal rykke den enkelte

borger fra at være langt væk fra arbejdsmarkedet,

og så til at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Med reformen af førtidspension og fleksjob er det

også forudsat, at borgere i ressourceforløb skal ha-

ve en indsats, som kan udvikle borgerens arbejds-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

evne. Borgere i ressourceforløb har derfor krav på,

at der igangsættes indsatser med det fokus.

Det ligger helt fast. Fraværet af minimumskrav for

aktiv indsats og mentorstøtte er på

ingen måde

ensbetydende med, at borgere kan parkeres passive

i et ressourceforløb, men udtryk for at kommuner-

ne kan lave en mere lokal tilrettet indsats, hvis

man måtte bestemme det. Det er jo den forvent-

ning, vi har til kommunerne.

Det leder mig over til at svare på samrådsspørgs-

mål T, hvor der spørges til det acceptable niveau

for manglende indsats for borgere i ressourcefor-

løb.

Svar på T: Acceptabelt niveau?

Svaret på det spørgsmål, der hedder BEU 554 vi-

ser, som Leif Lahn også sagde, at 2.790 borgere i

ressourceforløb med mindst et års anciennitet

hverken har modtaget en aktiv indsats eller men-

torstøtte det seneste år.

Det svarer til, at 21 pct. af alle borgere i ressource-

forløb med mindst et års anciennitet ikke får en

beskæftigelsesrettet indsats.

I relation til dagens samråd er der stillet BEU 16

og 17, som jeg har oversendt til udvalget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Svaret på BEU 16 viser, at 1.863 borgere i res-

sourceforløb med mindst et års anciennitet hver-

ken har modtaget en aktiv indsats eller mentorstøt-

te i hele deres ressourceforløb. Det svarer til 14

pct. af alle borgere i ressourceforløb med mindst et

års anciennitet.

Svaret på BEU 17 viser, at 933 borgere i ressour-

ceforløb med mindst to års anciennitet hverken har

modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte de se-

neste to år. Det svarer til 13 pct.

Alle tre svar viser desuden, at der er stor kommu-

nal variation. Og den kommunale variation er i den

grad, synes jeg, foruroligende. Det må aldrig være

ens bopæl, der er afgørende for, om man får en be-

skæftigelsesrettet indsats eller ej. Derudover

skal

kommunerne også blive bedre til at lære af hinan-

den.

Spredningen går fra 66 procent til nogle få procent

af ressourceforløbsmodtagerne, der ikke har mod-

taget en beskæftigelsesrettet indsats det seneste år.

Det fremgår helt tydligt i svaret på BEU 554, hvor

man, som jeg husker det, kan se en oversigt over

kommunerne

Den kommunale variation vidner om to ting: Der

er desværre nogle kommuner, hvor det her sim-

pelthen ikke er godt nok. Det skal der gøres noget

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

ved. Men der er bestemt også nogle kommuner,

der gør det godt. Så det kan jo lade sig gøre. Det er

jo også det, som Leif Lahn i dag siger. Vi kan jo

glæde os over, at der jo er mange steder, som er

rigtig godt i gang, og hvor der også bliver leveret

nogle rigtig gode tilbud.

Helt stilfærdigt kan vi samtidig konstatere, at de

kommuner, hvor det halter med den aktive indsats

for borgere i ressourceforløb, desværre er nogle af

de samme kommuner, hvor det også halter med

indsatsen for deres kontanthjælpsmodtagere. Det

er selvfølgelig en skærpende omstændighed, som

vi også bliver nødt til at forholde os til politisk.

Havde der været en større variation, så er det jo

ikke en undskyldning, men det er en skærpende

omstændighed, at der er nogle af kommunerne, der

går igen. Det giver grund til, at vi både bliver nødt

til at blive klogere på tallene, og hvad der ligger til

grund for det.

Jeg vil gerne understrege, som jeg også gjorde ved

det sidste samråd, at den manglende indsats har

min fulde opmærksomhed. Der skal rettes op på

området, og vi skal blive klogere på det jeg sagde;

hvad er det, der ligger til grund for disse tal. Det

kommer jeg tilbage til.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Når det så er sagt, er der alligevel man skal hæfte

sig ved, at der er sket en positiv udvikling over

årene, som også er på sin plads at fremhæve i dag.

Stadigt flere borgere i ressourceforløb får et be-

skæftigelsesrettet tilbud hver måned. Og det har

været stigende, siden reformen trådte i kraft i janu-

ar 2013. Det fremgår også af redegørelsen om res-

sourceforløb, som jeg oversendte til udvalget den

10. september.

Den positive udvikling ser vi også på årsbasis.

I 2014 var det 44 pct. af personerne i ressourcefor-

løb med mindst et års anciennitet, der hverken har

modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte det

seneste år. I 2015 var 28 pct. I 2016 til 22 pct., og

her i 2017 er det foreløbigt 21 pct.

Men uanset hvordan vi vender og drejer tallene, så

kommer vi ikke uden om, at den manglende ind-

sats

en udfordring

–

og at den manglende ind-

sats altid har været en udfordring. Desværre også

siden lovgivningen trådte i kraft tilbage for nogle

år siden.

[Forbehold i tallene]

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Det skal dog også siges, at alle de opgørelser og

tal, jeg lige har nævnt, alene vedrører tilbud og

mentorstøtte i beskæftigelsessystemet.

Tallene tager altså ikke højde for, om borgerne har

modtaget indsatser i andre kommunale forvaltnin-

ger. Det kan være indsatser inden for både uddan-

nelses-, sundheds- og socialområdet.

Det bekræfter sådan set pointen i, at der er et be-

hov for at blive klogere. Der er jo højst sandsynligt

nogle

–

og forhåbentligt mange

–

der så har mod-

taget en indsats, men som ikke er registreret i for-

hold til det beskæftigelsesmæssige system. Og da

det her jo er en indsats, der går på tværs af forvalt-

ninger, så er vi nødt til at få mere viden om, hvad

der sker med de borgere, der er i denne her situati-

on. På beskæftigelsesområdet kan man konstatere,

at der ikke har været indsats, men det er jo ikke

ensbetydende med, at der ikke har været en ind-

sats. Det har jeg også tænkt mig at få forfulgt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Svar på U: Hvad gør ministeren her og nu

[Indkaldt KL til møde og skriftlig redegørelse]

Som udvalget allerede er bekendt, har jeg indkaldt

KL’s formandskab

til et møde, hvor vi skal drøfte

problemstillingen med manglende indsats.

Mødet skulle have været afholdt i fredags

–

den

27. oktober

–

men blev desværre aflyst på grund af

trepartsforhandlingerne, som nogle af jer nok har

fulgt med i, og som har fulgt rigtig meget henover

weekenden

–

hvor der er blevet lavet en aftale lør-

dag nat. Og nu har jeg så fået oplyst, at KL priori-

terer et møde, men at det først kan blive efter

kommunalvalget. Så det bliver et møde, der forhå-

bentligt kan afholdes i slutningen af november.

På mødet vil jeg bl.a. anmode KL om en samlet

redegørelse om manglende indsats på tværs af

ydelser, som vi også drøftede på det sidste samråd.

Jeg ser frem til mødet og til at modtage redegørel-

sen fra KL, som kan blive genstand for en teknisk

drøftelse i udvalget, og som jeg selvfølgelig vil

oversende..

[Stor evaluering af reformområdet]

Som bekendt er der også igangsat en stor og dyb-

degående evaluering af reformområdet. Her er res-

sourceforløb

–

og særligt den tværfaglige indsats i

ressourceforløb

–

et af de centrale emner.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Der er blandt andet igangsat en særskilt analyse af,

hvilke indsatser borgere i ressourceforløb får, og

om praksis er i overensstemmelse med intentio-

nerne med reformen.

Netop den del vil blive belyst fra flere vinkler.

Analysen vil derfor bygge på både registerdata, en

større gennemgang af ikke mindre end 500 sager,

en spørgeskemaundersøgelse og en lang række

kvalitative interviews.

Den samlede evaluering skal give os en mere kon-

solideret viden og dermed også et stærkt ståsted til

at drøfte reformen og de behov der er for at foreta-

ge justeringer.

[Årlig redegørelse om indsats i beskæftigelsessy-

stemet]

Derudover tilkendegav jeg også på det sidste sam-

råd, at indsatsen på tværs af ydelser i beskæftigel-

sessystemet generelt skal følges meget tættere.

Derfor har jeg taget initiativ til

–

og det har jeg og-

så allerede meddelt udvalget både mundtligt og

skriftligt

–

at der hvert år skal udarbejdes én sam-

let redegørelse om indsatsen i beskæftigelsessy-

stemet i kommunerne.

Den første redegørelse vil foreligge primo 2018.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Jeg vil foreslå, at redegørelsen skal danne afsæt

for, at vi som minimum mødes en gang årligt og

drøfter beskæftigelsesindsatsen til borgerne.

[Benchmark over passive ydelsesmodtagere]

I forlængelse heraf vil jeg også nævne, at jeg har

planer om at indføre et nyt benchmarkingsystem.

Det kom også frem ved sidste samråd. Her vil jeg

meget tæt følge kommunernes indsats for borgere

på offentlig forsørgelse.

Det er en bunden opgave for kommunerne, at ryk-

ke flere borgere ind på arbejdsmarkedet og væk fra

offentlig forsørgelse. Det har

–

som I kan høre

–

min fulde opmærksomhed, og derfor kommer jeg

til at følge kommunernes indsats tættere end til-

fældet har været tidligere.

[Møde i forligskredsen]

Jeg vil også gerne drøfte udfordringen med mang-

lende indsats i ressourceforløb med forligskredsen

bag reformen af førtidspension og fleksjob. Derfor

har jeg inviteret dem til et møde herom.

Her skal vi blandt andet drøfte, om det der allerede

er igangsat er tilstrækkeligt eller om der skal

igangsættes yderligere initiativer. Her tænker jeg

mest på den store evaluering af hele reformområ-

det.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Og for at slutte, hvor vi startede, vil jeg vende til-

bage til intentionen med ressourceforløb, og be-

svare samrådsspørgsmål V.

Svar på spørgsmål V: Intentionen

Hr. Leif Lahn Jensen spørger, om jeg er enig i, at

det var og er en helt central del af førtidspensions-

reformen, at borgere i ressourceforløb får en tidlig,

tværfaglig og sammenhængende indsats, som kan

hjælpe dem videre i livet

–

og tættere på arbejds-

markedet.

Her er det korte og klare svar: Ja.

Og det er vi sådant set en samlet forligskreds, der

er enige om. Forligskredsen har derfor også fulgt

implementeringen af reformen tæt og løbende

iværksat initiativer for at understøtte kommuner-

nes arbejde med reformen. Det er jo initiativer, der

er blevet besluttet før jeg var minister, og lad mig

nu nævne nogle af disse initiativer.

[Initiativpakke I]

I 2015 igangsatte forligskredsen den første initia-

tivpakke: ”Kvalitet i ressourceforløb”. Initiativet

bestod af tre dele:



En praktisk guide til kommunerne, der adresse-

rer, hvordan et godt ressourceforløb kan sam-

mensættes.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren



Et rejsehold og implementeringsworkshops for

kommunerne, som satte fokus på kvalitet i res-

sourceforløb og samarbejde om den tværfaglige

indsats på tværs af forvaltninger.

En brugerundersøgelse af borgernes erfaringer

med ressourceforløb, for at opnå viden om,

hvordan de borgere, som det hele handler om,

oplever ressourceforløbene.



[Initiativpakke II]

I marts 2017 igangsatte forligskredsen den anden

initiativpakke:

”Bedre rammer omkring ressource-

forløb og større tryghed for borgerne”.

Initiativpakken består af tre dele:



Et forsøg med ret til at få inddraget en sund-

hedskoordinator i vurderingen af en konkret ind-

sats i ressourceforløb.



En målrettet prioritering af en pulje til bedre res-

sourceforløb på godt 40 mio. kr.

Og sidst, men ikke mindst en opdateret skrivelse

om ressourceforløb, der blandt andet beskriver

målgruppen for ressourceforløb, betingelserne

for visitation og indsatsen i ressourceforløb.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Effekt af ressourceforløb

Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om

effekten af ressourceforløb. Ikke desto mindre teg-

ner de foreløbige tal et positivt billede af udviklin-

gen.

Som det også fremgik af redegørelsen om ressour-

ceforløb fra september, så er de seneste afgangstal

for ressourceforløb ret positive.

De viser nemlig, at knap hver tredje (ca. 29 pct.),

af de i alt ca. 6.212 borgere, der har afsluttet et

ressourceforløb frem til december 2016, er kom-

met i beskæftigelse, fleksjobordningen eller ud-

dannelse. Det synes jeg er enormt positivt, og

værd at holde sig for øje.

Tallene er opgjort ved at se på beskæftigelsesstatus

13 uger efter, at en borger er afgået fra ressource-

forløbsydelse. Afgangen skal ses i lyset af, at mål-

gruppen for ressourceforløb primært er personer,

der tidligere ville være blevet tilkendt førtidspen-

sion.

Afslutning

Lad mig til her til sidst samle op.

Den manglende indsats er helt uacceptabel

–

det er uanset hvilken ydelse, man modtager, og

hvilke minimumskrav, der eksisterer på området.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om ressourceforløb. til beskæftigelsesministeren

Alt for mange borgere er desværre fortsat overladt

til sig selv rundt om i landets kommuner og får ik-

ke den hjælp, der skal til at udvikle arbejdsevnen

eller nærme sig arbejdsmarkedet.

Der skal rettes op på området, og jeg er i fuld

gang. Derfor har jeg også igangsat en række initia-

tiver, som jeg også har redegjort for her i dag, og

så er der en række gode evalueringer, der kommer

til at give os politikere på Christiansborg mulighed

for yderligere politisk handling, hvis det er påkræ-

vet.

Tak for ordet.