Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Marlene Harpsøe
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. september 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 579 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-
lene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 579:
”Vil
ministeren venligst oplyse om ufaglærte selvstændige frisører er omfattet af
samme regler som faglærte frisører herunder behandling af kemikalier, certifikater,
betaling af AUB-bidrag m.m.?”
Svar:
Arbejdstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Selvstændige
frisører er omfattet af arbejdsmiljølovens kap. 8 om stoffer og mate-
rialer. I bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer er det kun udvalgte
bestemmelser, der gælder for selvstændige frisører. Der skelnes ikke mellem fag-
lærte og ufaglærte selvstændige frisører. Disse bestemmelser omhandler bl.a., at
arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sik-
kerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at risikoen for udsættelse for far-
lige stoffer og materialer skal fjernes eller reduceres til et minimum. Nedbringelse
af risikoen kan bl.a. ske ved at bruge mindre farlige produkter eller ved at bruge de
rette handsker”.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt indhentet bidrag fra under-
visningsministeren, som oplyser følgende om Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag
(AUB-bidrag):
”Alle
arbejdsgivere, der betaler til ATP, er omfattet af reglerne om betaling til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). AUB er en ordning, der fremmer uddan-
nelse af faglært arbejdskraft gennem forskellige støtteordninger til erhvervsuddan-
nelsesområdet finansieret via arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiveren får fradrag for
den første medarbejder samt for hver 50. medarbejder. Det betyder, at arbejdsgive-
ren ikke betaler AUB-bidrag, hvis der kun er én medarbejder ansat. Man skal heller
ikke betale AUB-bidrag for eud-elever, som er registreret i AUB. Det samlede
AUB-bidrag er i 2018 2.702 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder.
Frisørvirksomheder er endvidere omfattet af den nye ordning fra 1. januar 2018 om
Praktikplads-AUB, hvor arbejdsgiverne får et mål for, hvor mange eud-elever, de
13. november 2018
J.nr.
20185200415