Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
Bidrag fra UDK (uddrag)
Spørgsmål 567
I hvor mange tilfælde har kontrollen fra Udbetaling Danmark og kommunerne i
2017 ført til mistanke om socialt bedrageri, i hvor mange tilfælde er der indgivet
politianmeldelse, hvor mange af sagerne er rejst som straffesager og hvor mange
af straffesagerne har ført til domfældelse?
Langt de fleste stop- eller tilbagebetalingssager behandles som et mellemværende mellem borgeren og Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark
lægger vægt på at en tilbagebetalingssag skal være så lidt indgribende for borgeren som muligt. I særlige tilfælde anmeldes sagen dog til Politiet. Når
der politianmeldes lægger der vægt på sagens grovhed, gentagelse, beløbets størrelse, mistanke om dokumentfalsk samt en vurdering af om et
tilbagebetalingskrav ikke er tilstrækkeligt til at afholde borgeren fra gentagelse.
Udbetaling Danmark har ikke teknisk mulighed for at trække tal på, præcis hvor mange sager vi har politianmeldt pr. år. Det skyldes, at de
politianmeldte kontrolsager ikke er særligt ”mærket” i
systemet med henblik på at skulle opgøres særskilt. En opgørelse ville således kræve en manuel
gennemgang af samtlige kontrolsager. Udbetaling Danmark anslår dog, at der anmeldes cirka 25 sager om året.
1