BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om, hvor mange penge der blev sparet på sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser gennem ændring, standsning eller tilbagebetaling af ydelser i 2017 ift. det samlede beløb, der blev udbetalt til ydelserne samme år, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

561 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 561:

”Hvor

mange penge blev der sparet på sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser

gennem ændring, standsning eller tilbagebetaling af ydelser i 2017 i forhold til det

samlede beløb, der blev udbetalt til sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser samme

år? Der ønskes en fordeling på de enkelte ydelser, opgjort i kr. og pct.”

Svar:

I Danmark har vi et velfærdssystem, der tilbyder et økonomisk sikkerhedsnet for bor-

gere med brug for hjælp. Det skal vi værne om. Men det svækker opbakningen og til-

liden til vores velfærdssamfund, hvis vi oplever, at skattefinansierede velfærdsydelser

udbetales til personer, som ikke har ret til dem. Derfor er det også afgørende, at vi lø-

bende kontrollerer, at der ikke er borgere, som uberettiget får udbetalt kontante ydel-

ser. Der, hvor der er foregået snyd, skal der endvidere rejses et tilbagebetalingskrav.

Derfor glæder det mig, at regeringen i november 2018 indgik en bred

aftale om mere

enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger

med

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Aftalen har netop til formål at styrke kontrol-

len med udbetalingen af ydelser, så borgere, der bevidst snyder, opdages, og fejl rettes.

Det er de udbetalende myndigheders ansvar at sikre, at ydelser udbetales korrekt, og at

der foretages den nødvendige kontrol. Det vil sige, at det er kommunernes ansvar at

sikre, at udbetalinger af fx kontanthjælp og sygedagpenge er korrekt, mens det er Ud-

betaling Danmarks ansvar at sikre, at udbetaling af fx boligstøtte og folkepension er

korrekt.

Desuden er Den Fælles Dataenhed etableret i Udbetaling Danmark. Den Fælles Data-

enhed bistår kommunerne og Udbetaling Danmark med at foretage registersamkørin-

ger både på kommunale ydelsesområder og på Udbetaling Danmarks egne ydelsesom-

råder. Den Fælles Dataenhed udsøger således sager på grundlag af registersamkøring,

hvor der kan være tale om potentielt snyd eller fejladministration.

Der er således forskellige kanaler til at afdække kontrolsager:

1) sager, der er resultatet af Udbetaling Danmarks kontrol

2) sager, der er resultatet af kommunernes kontrol

CVR 10172748

10. marts 2019

J.nr.

18/14196

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om, hvor mange penge der blev sparet på sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser gennem ændring, standsning eller tilbagebetaling af ydelser i 2017 ift. det samlede beløb, der blev udbetalt til ydelserne samme år, til beskæftigelsesministeren

Der er mange årsager til, at ydelser ændres, standses eller tilbagebetales. Borgeren kan

f.eks. selv oplyse om nyt arbejde eller nyt samlivsforhold, kommunen kan på bag-

grund af nye oplysninger igangsætte en undersøgelse, eller kommunen kan modtage

anonyme henvendelser om snyd.

For flere ydelser sker der en automatisk månedlig regulering af ydelsen på baggrund

af oplysninger i indkomstregistret som led i den løbende administration. Det gælder

f.eks. boligstøtte, pension og arbejdsløshedsdagpenge. Der sker således mange løben-

de ændringer af ydelsesudbetalingerne på grundlag af nye registeroplysninger eller op-

lysninger fra borgerne, som ikke kan tages som udtryk for, at der er sket en fejludbeta-

ling.

Derfor har jeg valgt at besvare spørgsmålet med udgangspunkt i, at spørgeren sigter til

et besparelsespotentiale foranlediget af en egentlig kontrolindsats i sagen.

Når man skal opgøre effekten af kontrolindsatsen, vil jeg henvise til, at KL og Udbeta-

ling Danmark arbejder med afsæt i følgende kategorisering af sagskontroller på enten

kontroltrin 0, 1, 2 eller 3:

Kontroltrin 0

omhandler information til borgerne om pligter og rettigheder (fx kam-

pagner).

Kontroltrin 1

omfatter kontroller i forbindelse med behandlingen af

borgerens ansøgning.

Kontroltrin

2 omfatter de løbende kontroller i forbindelse med

fx nye oplysninger om flytning, samliv, indkomstændringer mv. Endelig er der

kon-

troltrin 3,

som består af sager, hvor der har været en undring, og at undringen har

krævet en særlig dybdegående kontrol. Dermed adskiller den dybdegående kontrol sig

fra den løbende kontrol ved, at den ikke har været del af den almindelige sagsbehand-

ling.

For at besvare spørgsmålet er det således relevant at fokusere på den del af indsatsen,

hvor der foretages en egentlig kontrolindsats. Derfor fokuseres der nedenfor på resul-

tatet fra sager på kontroltrin 3, når effekten af kontrolindsatsen i kommunerne og Ud-

betaling Danmark opgøres.

Effekten af kontrolindsatsen består både af et egentlig tilbagebetalingskrav af uberetti-

get udbetalte ydelser og af en beregning af den fremadrettede besparelse. Tilbagebeta-

lingskravet opgøres som det bagudrettede økonomiske krav, der rejses mod en ydel-

sesmodtager, som har modtaget en ydelse uden at være berettiget hertil. Både Udbeta-

ling Danmark og KL opgør den fremadrettede besparelse som værdien af ydelsesstop-

pet ud fra en fremskrivning af det beløb, som borgeren ville have modtaget, hvis ydel-

sen var fortsat i 12 måneder.

Sager, der er resultatet af Udbetaling Danmarks kontrol

I tabel 1 nedenfor fremgår resultaterne af den samlede kontrolindsats, som Udbetaling

Danmark udfører i forhold til ydelser, der udbetales af Udbetaling Danmark. Sagerne

opstår både som led i den almindelige sagsbehandling i Udbetaling Danmark, hvor der

er fundet grundlag for at indlede en kontrolsag, anonyme anmeldelser og oplysninger

fra andre myndigheder, men også som følge af registersamkøringer i Den Fælles Da-

taenhed.

Tabel 1. Effekten af den samlede kontrolindsats foretaget i Udbetaling Danmark i 2017 som led i både den al-

mindelige sagsbehandling og den registerbaserede kontrolindsats, ift. antal ydelsesmodtagere og samlede ud-

betalte ydelser.

2017

Samlede

offentlige

Antal

udgifter ydelsesmod-

(mio.

tagere

kr.)

214.000

2.695.000

Antal af-

gjorte sa-

ger med

provenu

2.242

1.605

637

Andel af-

gjorte sa-

ger med

provenu

pct.

Udbetaling

Danmark i alt

Sagsbehandling

Registerbaseret

kontrol

Boligstøtte

Sagsbehandling

Udbetaling Danmark/HOK

Provenu

Samlet

ift. de

provenu

samlede

i afgjorte

udbetalte

sager

ydelser

(mio. kr.)

pct.

0,08

144

0,07

0,06

0,02

0,1

0,09

0,01

0,23

0,17

0,06

0,03

0,02

0,01

0,15

0,04

0,11

105,4

38,6

22,2

19,7

2,6

56,1

42,7

13,4

39,3

17,7

8,7

3,8

4,9

0,05

0,02

0,15

0,13

0,02

0,31

0,24

0,07

0,03

0,02

0,01

0,08

0,03

0,04

15.000

600.000

612

555

Registerbaseret

kontrol

Familieydelser

Sagsbehandling

Registerbaseret

kontrol

Pension

Sagsbehandling

Registerbaseret

kontrol

Barselsdagpenge

Sagsbehandling

Registerbaseret

kontrol

18.000

680.000

1.570

1.139

431

170.000

1.350.000

402

294

108

11.000

65.000

1) Afrundet

2) Andel opgjort i forhold til det samlede antal ydelsesmodtagere.

3) Andel opgjort i forhold til de samlede offentlige udgifter.

4) Kilde: Intern driftsrapportering i Udbetaling Danmark

5) Udbetaling Danmark oplyser, at provenuet opgøres teknisk som tilbagebetalingskrav og/eller fremadrettet be-

sparelse. Ved tilbagebetalingskravet registreres det bagudrettede økonomiske krav, der rejses mod en ydelses-

modtager, som har modtaget en ydelse uden at være berettiget hertil. Ved den fremadrettede besparelse regi-

streres værdien af ydelsesstoppet ud fra en fremskrivning af det beløb, som borgeren ville have modtaget, hvis

ydelsen var fortsat i 12 måneder.

6) De enkelte ydelser summer ikke i totalen, da én sag kan have betydning for udbetalingen af flere forskellige ydel-

ser. Det vil sige, at samme sag kan give provenu på mere end én ydelse.

Sager, der er resultatet af kommunernes kontrol

Omkring resultatet af kommunernes egen sagsbehandling vedrørende kontrolsager kan

jeg henvise til KL’s effektrapport for 2017 (vedlagt som bilag 1), hvor effekten af den

samlede kommunale kontrolindsats fremgår. Heraf fremgår det, at KL opgør den sam-

lede effekt på de kommunale ydelsesområder (dvs. inklusiv registersamkøringssagerne

fra Den Fælles Dataenhed) til 333 mio. kr. i 2017.

Ifølge KL’s opgørelse, fremgår det på side 7, at godt 51 mio. kr. heraf kan tilskrives

registersamkøringssagerne fra Den Fælles Dataenhed. Tabel 2 nedenfor baserer sig på

kommunernes registreringer af afsluttede sager på kontroltrin 3 for hele 2017 og delt

op på ydelsestyper. Tabellen stammer fra

KL’s Effektrapport

2017 side 16.

Tabel 2

Effekten fordelt på ydelsestyper gengivet fra KL’s effektrapport for

Ydelsestype

Antal

sager

Andel af

alle sager i

38%

19%

20%

0,30%

0,20%

Udgør andel

af tilbagebe-

talingskravet

52%

11%

Effekt

mio.kr

Udgør andel af frem-

adrettede besparelse

49%

10%

18%

0,50%

Kontanthjælp

Andet

Økonomisk friplads

Sygedagpenge

Andet under LAS

Andet under LAB

Andet under SEL

Førtidspension

Pension

Boligstøtte

Integrationsydelse

Ledighedsydelse

Ressourceforløbsydelse

Fleksjobsydelse

7.683

3.900

4.134

1.710

501

278

554

391

354

501

211

130

162

1) Den samlede effekt på landsplan opregnes til 333 mio. kr. jfr. KL´s Effektrapport 2017

Tabel 1 og 2 er ikke direkte sammenlignelige. I tabel 1 opgøres antal sager

med pro-

venu,

mens opgørelsen i tabel 2 vedrører

alle indledte kontrolsager.

Tabel 1 opgør

desuden andelen af sager med provenu i forhold til alle ydelsesmodtagere, hvor kun

det samlede provenu for kommunens kontrolindsats fremgår af tabel 2.

KL’s Effektrapport for 2017 viser en forbedring af resultaterne i forhold til 2016, her-

under at antal kontrolsager er steget, hit-raten er forbedret og effekten af kontrolind-

satsen er steget. Desuden er der sket en stigning i kommunernes anvendelse af regi-

stersamkørte sager fra Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark.

KL’s Effektrapport for 1. halvår 2018 viser, at provenuet for første halvdel af 2018 er

25 % højere end i samme periode 2017 og udgør 255 mio. kr.

Jeg finder det positivt, at kommunerne øger kontrolindsatsen og fortsat øger brugen af

registersamkørte sager fra Dataenheden.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen