BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale AS om økonomien i reformen af

førtidspension og fleksjob

12. september 2018

J.nr.

Center for Arbejdsmarkedspolitik

MRU

Samrådsspørgsmål AS:

”Vil ministeren redegøre for, om reformen af førtidspension/fleksjob lever

op til de aftalte sparemål på 1,9 mia. kr. årligt i 2020 og 3,6 mia. kr. på læn-

gere sigt? Hvad vil ministeren gøre, såfremt der er afvigelser i op- eller

nedadgående

retning?”

Indledning

Samrådet i dag handler om økonomien i reformen

af førtidspension og fleksjob og de aftalte spare-

mål i 2020 og på længere sigt.

Det overordnede formål med reformen var at ven-

de udviklingen på området, så flere fik tilknytning

til arbejdsmarkedet, og færre skulle ende på varig

passiv forsørgelse.

Der er blevet udarbejdet en dybdegående evalue-

ring af reformen, som blev offentliggjort i marts.

Resultatet viser, at det på mange måder går rigtigt

godt, og at udviklingen på reformområdet i høj

grad følger intentionerne med reformen. Det ven-

der jeg tilbage til senere.

Det har vist sig, at det kan være svært isoleret set,

at opgøre de økonomiske effekter af reformen. Det

skyldes blandt andet, at der er gennemført refor-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

mer på en række tilstødende områder, som også

påvirkede førtidspensions- og fleksjobområdet.

Det gælder først og fremmest sygedagpengerefor-

men og kontanthjælpsreformen fra 2013.

Samtidig påvirkes området også af en række andre

udefrakommende faktorer, som man ikke kunne

forudsige med sikkerhed i 2013. Det gælder fx,

hvordan konjunkturerne ville udvikle sig.

Jeg er derfor mere optaget af, at lovgivningen le-

ver op til den politiske intention om at øge tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet, fremfor snævert at fo-

kusere på de økonomiske skøn, der af gode grunde

ikke har kunnet tage højde for de øvrige reformer

og konjunkturer.

Dette var også medvirkende til, at forligskredsen

tilbage i efteråret 2014 besluttede ikke at foretage

den årlige økonomiske opfølgning på reformen,

som det ellers var forudsat i aftaleteksten.

I stedet blev det aftalt, at forligskredsen løbende

skulle følge udviklingen i de faktiske udgifter og

aktivitetstal for henholdsvis ressourceforløb, fleks-

job, ledighedsydelse og førtidspension.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

Ikke muligt at følge reformøkonomien

Først vil jeg gå tilbage til 2012 og aftalen om re-

formen.

Afsættet for reformen var, at førtidspensionsre-

formen fra 2000 ikke havde opfyldt reformforud-

sætningen om at fastholde flest mulige udsatte

borgere i beskæftigelse.

Udgifterne til førtidspension, fleksjob og ledig-

hedsydelse var betydeligt højere end forventet, og

der var knap 55.000 flere personer på førtidspensi-

on og i fleksjobordningen end forventet.

Det overordnede mål med reformen af førtidspen-

sion og fleksjob i 2012 var derfor at vende udvik-

lingen. Flere skulle have tilknytning til arbejds-

markedet, og færrest muligt skulle ende på varig,

passiv forsørgelse. Og endelig skulle unge ikke

opgives og parkeres på varig offentlig forsørgelse.

I aftalen blev det forudsat, at reformen ville for-

bedre de offentlige finanser med 2,1 mia. kr. i

2020 og med 3,9 mia. kr. på længere sigt (i 2017-

priser).

På grund af flere andre reformer, der fulgte efter,

er det som sagt ikke muligt at isolere effekten af

reformen af førtidspension og fleksjob. Derfor fo-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

retages der ikke længere den årlige opfølgning på

den samlede reformøkonomi.

Men det betyder på ingen måde, at vi ikke har

kendskab til, hvordan det går med reformen. Den

samlede evaluering af hele reformområdet giver os

et stort indblik i, hvordan det er gået, siden refor-

men trådte i kraft.

I evalueringen er aktivitets- og udgiftsudviklingen

på de enkelte områder blevet belyst via centrale

nedslagspunkter.

Nedslagspunkterne er valgt med henblik på at

kunne indfange de centrale bevægelser, der var

forudsat i reformen.

Målet er at få indsigt i, om tilgange, afgange og

varigheder på de enkelte ordninger samt overgan-

ge mellem ordningerne indikerer, at forudsætnin-

gerne i reformen er realiseret.

Status på evalueringen

Den samlede evaluering af hele reformområdet vi-

ser, at aktiviteten for den samlede reformgruppe,

der omfatter personer på førtidspension, i fleks-

jobordningen og i ressourceforløb, har ligget sta-

bilt siden reformen og ligger på et niveau omkring

310.000 fuldtidspersoner.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

Personerne i reformmålgruppen har imidlertid

skiftet forsørgelsesgrundlag. Der er i dag færre

personer på førtidspension og flere i fleksjob og

ressourceforløb. Det er i overensstemmelse med

reformens forudsætninger.

Evalueringen viser også, at tilgangen til reform-

målgruppen ligger ca. 30.000 fuldtidspersoner la-

vere end det forventede. Hovedparten antages at

befinde sig i andre ordninger som fx kontanthjælp

og jobafklaringsforløb.

Ses der på den faktiske udvikling i udgifterne til de

enkelte reformområder, fremgår det helt overord-

net, at udgifterne til førtidspension er faldet, og at

udgifterne til ressourceforløb og fleksjob er steget.

Disse bevægelser i udgifterne er helt som ventet.

Siden 2012, inden reformen trådte i kraft, er udgif-

terne til førtidspension faldet fra 45,2 mia. kr. til

39,7 mia. kr. i 2017. Det flugter med, at man med

reformen ønskede at begrænse tilgangen til før-

tidspension. Og samtidig indførte man de nye res-

sourceforløb for personer, der var i risiko for at

ende på førtidspension.

Udgifterne til ressourceforløb løb i 2017 op i 3,1

mia. kr.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

Endelig er udgifterne til fleksjobordningen steget

med 2,7 mia. kr. siden 2012 til 15,4 mia. kr. i

2017. Det flugter med reformens intention om, at

også personer med en lille arbejdsevne kan komme

ind i ordningen.

Vi bør dog have i baghovedet, at udviklingen i ud-

gifterne til de tre ordninger ikke udelukkende

skyldes reformen. Andre reformer har fx også en

indvirkning på udviklingen i udgifterne, ligesom

konjunkturudviklingen og demografien også kan

have en indvirkning.

Derfor kan det være mere relevant at zoome ind på

et par reform-relevante indikatorer.

Evalueringen viser nemlig, at udviklingen på re-

formområdet på flere centrale indikatorer følger de

overordnede intentioner i reformen.

For det første

er der sket en opbremsning i tilgan-

gen til førtidspension, hvilket var hovedintentio-

nen med reformen.

I 2012, før reformen, var der ca. 14.700, der fik

tilkendt førtidspension. I 2017 fik 10.000 borgere

tilkendt førtidspension.

Her vil jeg gerne fremhæve, at tilgangen igen er på

vej op efter nogle år, hvor den var noget lavere end

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

forudsat. Der er sket en stigning på 17 procent

sammenlignet med 2016.

Det er således lykkedes at reducere antallet, som

også er formålet med reformen, men vi har ikke

stoppet for tilkendelserne.

Evalueringen viser

for det andet

at flere er kom-

met i fleksjob. Der er fx oprettet mere end 25.000

fleksjob, hvor den ugentlige arbejdstid er op til ti

timer, og det er flere end ventet. Det har givet bor-

gere med en lille arbejdsevne mulighed for at få

tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidigt er antal-

let af personer på ledighedsydelse faldet.

For det tredje

er ressourceforløbene ved at komme

godt i gang efter en langsommere start end ventet.

Kommunerne har dog fortsat udfordringer med at

iværksætte indsatser i ressourceforløb. Det gælder

i særlig grad virksomhedsrettede indsatser. Det er

ét af de områder, som forligskredsen og jeg følger

meget tæt. Det kommer jeg tilbage til.

Evalueringen bekræfter på flere måder, at refor-

men viser gode takter. Flere mennesker er blevet

en del af arbejdsmarkedet, hvilket netop var ho-

vedintentionen med reformen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil gerne understrege, at intentionerne med re-

formen efter regeringens opfattelse er både rigtige

og helt nødvendige.

Det er afgørende at understøtte, at mennesker med

en potentiel arbejdsevne kommer tættere på ar-

bejdsmarkedet gennem et ressourceforløb eller et

fleksjob. Men det er også vigtigt, at kommunerne

tilkender førtidspension til de borgere, hvor der

ikke er udsigt til, at de nogensinde kan blive en del

arbejdsmarkedet.

Derfor er jeg også meget tilfreds med, at forligs-

kredsen tidligere på året var med på at handle hur-

tigt, da den fremrykkende delevaluering viste et

behov for at præcisere lovgivningen.

Med den nylige lovændring, der præciserer snit-

fladerne mellem ressourceforløb og førtidspension,

mener jeg, at vi har sikret en reel ændring.

Helt konkret. Med de gamle regler var det muligt

at give afslag på førtidspension med henvisning til,

at det ikke kunne

udelukkes,

at arbejdsevnen kun-

ne udvikles i et ressourceforløb. Med de nye regler

er et ressourceforløb udelukkende relevant, når der

er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsev-

nen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

Behov for at justere reformen

Med den samlede evaluering har vi fået et stort og

dybdegående indblik i, hvad der fungerer godt på

reformområdet, og hvad der endnu ikke fungerer

optimalt.

Jeg vurderer, at der fortsat er forbedringspotentia-

ler inden for reformen. Det gælder særligt på res-

sourceforløbsområdet.

Jeg kan ikke understrege nok, at kommunerne skal

blive bedre til at give deres borgere en ordentlig

indsats i ressourceforløb.

Alt for mange borgere får slet ikke en indsats, og

for få får en virksomhedsrettet indsats. Det er på

trods af, at kommunernes egne rehabiliteringsteam

indstiller borgerne til det, og at virksomhedsrettede

indsatser er noget af det, vi ved virker bedst. Det

skal kommunerne have rettet op på.

Afslutning

Til sidst vil jeg gerne understrege, at både forligs-

kredsen og jeg følger reformområdet meget tæt, så

vi sikrer os, at intentionerne med den grundlæg-

gende omlægning af hele førtidspensions- og

fleksjobområdet indfries.

Når vi har valgt ikke at følge reformøkonomien, er

det alene fordi, at det ikke giver et retvisende bil-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om talepapir fra samrådene den 12/9-18 om reformen af førtidspension og flexjob, til beskæftigelsesministeren

lede af virkeligheden. I stedet følger vi den fakti-

ske udvikling på området meget tæt.

Jeg vil afslutningsvist gerne understrege, at refor-

men af førtidspension og fleksjob ikke er sat i ver-

den med det formål at spare penge.

Reformen handler om at hjælpe flere til at blive en

del af arbejdsmarkedet. Og hvis det kan lykkes,

bliver der mange vindere

–

også for statskassen,

det vil jeg ikke lægge skjul på. Men først og

fremmest er vinderne de mennesker, der bliver en

del af arbejdsmarkedet.

Tak for ordet.