BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

2015

Tre nye

reformer

– samspillet mellem kontanthjælps-,

erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Indhold

Sammenhængen mellem de tre reformer .............................. side 4

Hovedelementerne i de tre reformer..................................... side 6

Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse .............. side 9

Udgivet af:

Undervisningsministeriet og Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, maj 2015

1. oplag, 1.000 eksemplarer

Publikationen kan downloades fra

www.star.dk og www.uvm.dk

Redigering og tilrettelæggelse:

Cabi – bedre arbejde til lere, www.cabiweb.dk

Graisk produktion:

campire og co.

Foto:

Arkiv

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Sammenhængen mellem de tre reformer

Sammenhængen mellem

de tre reformer

De leste kender eller er blevet introduceret til formålet med

kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- eller beskæftigelses-

reformen hver for sig. Men hvordan er samspillet mellem de

enkelte reformer? Hvilke udfordringer efterlader dette samspil,

og hvad betyder det for det nødvendige samarbejde mellem de

forskellige aktører på vejlednings-, beskæftigelses- og uddan-

nelsesområdet?

De konkrete måder, man bedst muligt skaber sammenhæng i indsatsen

med de nye reformer, afhænger naturligvis af lokale forhold og kræver,

at I udvikler og aftaler løsningerne i et lokalt samarbejde. Brug indhol-

det i denne pjece som inspiration og baggrundsviden for indsatsen.

Målet med kontanthjælpsreformen er, at unge uden en uddannelse skal

påbegynde og gennemføre en uddannelse, så deres muligheder for va-

rig tilknytning til arbejdsmarkedet øges. Dertil skal de forsikrede ledige

med færrest kompetencer som følge af beskæftigelsesreformen mødes

med en mere uddannelsesrettet indsats. Erhvervsuddannelsesreformen

skal styrke kvaliteten af undervisningen og resultere i en øget søgning,

trivsel og gennemførelse på erhvervsuddannelserne.

Med dette in mente: Hvordan får vi lere til at gennemføre en ud-

dannelse, når der bliver optagelseskrav på mindst karakteren 02 i

gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik, og når der på erhvervs-

uddannelserne i højere grad sættes fokus på dem, der kan og vil,

samtidig med at vejen til arbejdsmarkedet for alle ledige unge går via

uddannelsessystemet?

Viden om reformerne

Kontanthjælpsreformen:

www.bm.dk og www.star.dk

Beskæftigelsesreformen:

www.star.dk

Erhvervsuddannelsesreformen:

www.uvm.dk

SU-reformen:

www.su.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Sammenhængen mellem de tre reformer

Jobcentrene skal sikre motivationen på en bred uddannelsesvej

Svaret handler i høj grad om engagement og motivation som de væ-

sentligste forudsætninger for gennemførelsen. Den har mange af de

unge på uddannelseshjælp, men langt fra alle.

Alligevel skal de have et uddannelsespålæg. For nogle unge kan det

opfyldes ved optagelse til en beskæftigelsesrettet ungdomsuddannelse

som kombineret ungdomsuddannelse (kuu), de erhvervskompetence

givende erhvervsgrunduddannelser (egu) eller en af de 105 erhvervs-

uddannelser (eud).

For andre unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at star-

te på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til

rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Der er med andre ord mange veje til uddannelse. Jobcentrene skal

fremover sikre, at de ledige, der skal påbegynde en erhvervsuddannel-

se, er motiverede og klar til uddannelse, inden de påbegynder en er-

hvervsuddannelse. Mange jobcentre arbejder allerede meget fokuseret

med det, men fremover er det afgørende, at alle jobcentre gør det.

Grundigere visitation og et tættere samarbejde

Jobcenterets arbejde med at sikre en grundig visitation af den enkelte

unge og iværksætte en uddannelsesrettet indsats med udgangspunkt

i den enkeltes ressourcer og behov er centralt, blandt andet fordi det

ikke er et formål med erhvervsuddannelserne at motivere eller afklare

elever, som optages på 2. del af grundforløbet. Desuden har unge og

voksne maksimalt tre forsøg til at gennemføre en erhvervsuddannelse

(med mindre de har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver) efter

reformens ikrafttræden pr. august 2015.

Det er også essentielt at sikre et tæt samarbejde mellem jobcenter,

UU og uddannelsesinstitutionerne, der skal være med til at sikre, at de

unge kender og er rustet til de faglige og sociale krav, der stilles.

Erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover (euv)

Voksne på 25 år og derover, der efter august 2015 ønsker en erhvervs-

uddannelse, skal påbegynde en erhvervsuddannelse for voksne (euv).

Det er som udgangspunkt et afkortet uddannelsesforløb i forhold til de

unge under 25 års forløb og tager højde for den eventuelle uddannel-

ses- og erhvervserfaring, som den voksne hidtil har opnået.

Beskæftigelsesreformen betyder blandt andet, at voksne, der er fyldt

30 år, og som ønsker at omskole sig eller løfte sig fra ufaglært til

faglært, kan få en erhvervsuddannelse for voksne (euv) på nedsatte

dagpenge, hvis uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengepe-

rioden.

På side 9 23 inder du en række cases, som illustrerer samspillet

mellem elementer i reformerne i iktive forløb for unge og voksne, som

skal i gang med en uddannelse.

Casene er iktive eksempler og kan ikke betragtes som en facitliste for,

hvilke tilbud en given borgergruppe skal have: Den uddannelsesrettede

indsats skal altid tilrettelægges på baggrund af en helhedsvurdering ud

fra den lediges ønsker og motivation samt en vurdering af den enkeltes

udfordringer og potentiale samt vilkår og omstændigheder omkring

den lediges livssituation.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Hovedelementerne i de tre reformer

Hovedelementerne

i de tre reformer

Kontanthjælpsreformen – fokus på uddannelse

Med kontanthjælpsreformen er der gennemført en række initiativer,

som understøtter, at lere unge kommer i uddannelse og derved sikres

en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Reformen trådte i

kraft 1. januar 2014.

Det indebærer blandt andet:

•

At målet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse entydigt er uddannelse, og at de derfor modtager

uddannelseshjælp frem for kontanthjælp.

• At alle uddannelseshjælpsmodtagere får et uddannelsespålæg, der

danner rammen for arbejdet med uddannelsesrettede indsatser og

understøtter målet om uddannelse.

• En styrket indsats med systematisk brug af læse-, skrive- og regne-

test og undervisning for at forbedre de unges faglige kompetencer.

• Systematisk understøttelse af overgange fra uddannelseshjælp til

uddannelse, blandt andet via en styrket dialog mellem jobcentre og

uddannelsesinstitutioner.

Erhvervsuddannelsesreformen – højere kvalitet, attraktivitet og

øget gennemførsel

Erhvervsuddannelsesreformen indeholder en række centrale indsats-

områder, der skal hæve kvaliteten af undervisningen og det faglige

niveau og samtidig øge trivslen og gennemførelsen på erhvervsuddan-

nelserne. Lovgrundlaget aftalt med

Aftale om bedre og mere attraktive

erhvervsuddannelser

er vedtaget, og de væsentligste elementer i

reformen træder i kraft 1. august 2015.

Målet med reformen er, at:

• Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10

klasse.

• Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

• Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg-

tige, som de kan.

• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Hovedelementerne i de tre reformer

Det indebærer blandt andet:

•

Et mere overskueligt valg mellem ire erhvervsfaglige hovedområder.

• Grundforløbet opdeles i to dele på 20 uger hver. Første del forbehol-

des elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Elever, der påbe-

gynder senest i august måned året efter afsluttet 9. eller 10. klasse,

kan dog vælge at starte på første del af grundforløbet. Elever under

25 år, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, starter direkte

på anden del af grundforløbet, der også varer 20 uger.

• Indførelse af erhvervsuddannelse for voksne (euv), som bliver den

nye vej til en erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover.

Målet og niveauet er det samme som for erhvervsuddannelser for

unge, men uddannelsesvejen er mere målrettet og har et stort fokus

på at bygge videre på den uddannelse og erfaring, den voksne alle-

rede har.

• Indførelse af adgangskrav til erhvervsuddannelser på mindst karak-

teren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved 9.- eller

10.-klasseprøve eller tilsvarende. Dertil kommer kravet om uddannel-

sesparathed eller en uddannelsesaftale om praktik i en virksomhed.

• At alle, herunder alle unge med et uddannelsespålæg og unge og

voksne kontanthjælpsmodtagere, maksimalt har tre forsøg til at

gennemføre en erhvervsuddannelse, med mindre de har en uddan-

nelsesaftale, før uddannelsen påbegyndes.

Beskæftigelsesreformen – styrket uddannelsesindsats

Med beskæftigelsesreformen følger det, at uddannelsesindsatsen for

dagpengemodtagere skal styrkes og målrettes de ledige med færrest

kompetencer og dermed størst behov. Reformen træder i kraft ad

lere omgange. Dele af reformen og dermed også dele af den styrkede

uddannelsesindsats trådte i kraft d. 1. januar 2015, mens andre dele

træder i kraft 1. juli 2015.

Den styrkede uddannelsesindsats i reformen indebærer blandt

andet, at:

• Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftige-

de, der er fyldt 25 år. Det betyder, at beskæftigede med en uddannel-

se ikke længere kan benytte ordningen. Målretning af voksenlærlin-

geordningen er trådt i kraft d. 1. januar 2015.

• Forsikrede ledige over 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte

med en forældet uddannelse, kan få mulighed for at tage en er-

hvervsuddannelse på reduceret dagpengeydelse, hvis uddannelsen

kan gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperiode.

Denne ordning træder i kraft d. 1. juli 2015.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Cases: Reformernes samspil

på vejen til uddannelse

Vejene til uddannelse kan være mange og forskelligartede.

På de næste sider kan du i en række iktive cases se, hvordan

det kan forløbe – og hvordan reformerne spiller sammen – når

en ung med et uddannelsespålæg fx har faglige udfordringer,

afbrudte grundforløb, ADHD, ordblindhed eller ønsker at gå fra

ufaglært til faglært.

Om casene

Casene illustrerer forløb, hvor de nye regler i reformerne har betydning

for uddannelseshjælpsmodtagere og ledige dagpengeberettigede, som

har behov for vejledning, støtte og hjælp til at blive forberedt, afklaret

eller motiveret til at vælge den rette uddannelse.

Casene tager afsæt i unge og voksne med sværere problemstillinger

for at illustrere de forskellige veje, der kan være til at komme i gang

med en uddannelse. Langt de leste uddannelseshjælpsmodtagere er

unge, som måske har været usikre på at træffe det rette uddannel-

sesvalg, og som hurtigt kommer i gang med en uddannelse. For nogle

unge er en særlig indsats dog påkrævet før, at den unge kan komme i

uddannelse.

Casene er ikke repræsentative eller facit for, hvilken indsats eller

hvilket tilbud der skal gives i den konkrete borgers tilfælde. Der er

altid tale om en individuel vurdering af, hvilken vej der er den rigtige,

og den vurdering bør foretages i et samarbejde mellem jobcenteret,

uddannelsesinstitutionen, UU og borgeren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Case

Navn: Louise

Alder: 21 år

Har faglige udfordringer

Louise opkvaliicerer sig via

snusepraktik og avu til at påbegynde

sosu-assistentuddannelsen

Louise er 21 år. Hun har aldrig været vild med skolen, havde svært ved

det faglige og ik aldrig taget sin afgangsprøve.

Louise har altid gerne villet arbejde med mennesker, men har måttet

sande, at det er for svært at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet

uden en uddannelse. I øjeblikket er hun på uddannelseshjælp. Jobcen-

teret sendte Louise på en snusepraktik på en SOSU-skole, og det gav

Louise blod på tanden i forhold til uddannelse. Snusepraktikken sker

som et led i Louises uddannelsespålæg, fordi hun skal inde ud af, hvil-

ken uddannelse hun ønsker at arbejde hen imod.

Det er en udfordring, at Louise ikke opfylder adgangskravene for at

kunne påbegynde uddannelsen til social og sundhedshjælper. Hendes

sagsbehandler anbefaler hende derfor at tage dansk og matematik på

basis og G-niveau via almen voksenuddannelse (avu) på det lokale

VUC. Det svarer til hhv. 8. og 9. klasses niveau. Sagsbehandleren på

jobcenteret taler med studievejlederen på VUC, og Louise får sammen-

sat et forløb, der passer til hende.

Efter forløbet, der i Louises tilfælde varer 30 uger, får Louise karakte-

ren 02 og 4 i dansk og matematik, og hun opfylder nu adgangskravet

til at blive optaget på SOSU-skolen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Fakta: Erhvervsuddannelserne

Hvad er kravene til de forskellige erhvervsuddannelser?

Som led i eud-reformen er der udarbejdet vejledende kataloger eller

såkaldte ’varedeklarationer’ over deltagerforudsætninger for hver af de

105 erhvervsuddannelser. Varedeklarationerne skal give overskuelige

og overordnede oplysninger om, hvilke krav der venter eleven i hoved-

forløbet. Varedeklarationerne bliver lagt på uddannelsesguiden.dk og

vil være et værktøj, som kan bruges til at skitsere for den enkelte elev,

hvilke fagniveauer og krav der stilles gennem uddannelsen, men også

hvilke beskæftigelsesperspektiver uddannelserne har.

Adgangskrav til erhvervsuddannelserne

Eud-reformen medfører, at alle fra august 2015, uanset alder, mindst

skal have opnået karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og

matematik ved 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende eller have en

uddannelsesaftale med en virksomhed om skoleundervisning i grund-

og hovedforløb og om praktikuddannelse for at få adgang til at påbe-

gynde en erhvervsuddannelse. Karakteren 02 på 7-trins-skalaen svarer

til karakteren 6 på den tidligere 13-skala.

Unge og voksne, der ikke opfylder adgangskravene, kan opnå adgang

via avu (almen voksenundervisning) ved at bestå dansk og matema-

tik på G-niveau eller eventuelt ved bestået FVU-læsning trin IV og

FVU-matematik trin II. På VUC udbydes desuden målrettede eud-for-

beredende forløb, der ofte vil være tilrettelagt i samarbejde med den

lokale erhvervsskole.

Optagelsesprøve på erhvervsskole

Elever, som ikke opfylder adgangskravet (hverken karakterkravet eller

har en uddannelsesaftale), har mulighed for at blive optaget på en er-

hvervsuddannelse på baggrund af en helhedsvurdering, der bygger på

ansøgerens resultat ved en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk

og matematik og en personlig samtale, der har til formål at afdække

ansøgerens speciikke faglige potentiale.

Den faglige test vil være på niveau med kravene til at opnå karakteren

02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve,

men testen vil have en faglig toning med et alment erhvervsrettet ud-

gangspunkt i praktiske situationer. Der er tale om en test i henholdsvis

dansk og matematik, og både testen og den personlige samtale foregår

på en erhvervsskole.

Nye SU regler - højst fem ungdomsuddannelser

Fremover vil man kun kunne få SU til højst fem ungdomsuddannelser.

Der vil ikke blive givet SU til den sjette påbegyndte ungdomsuddannel-

se. Dog kan unge med et uddannelsespålæg få dispensation til fortsat

at få SU til en ungdomsuddannelse ud over de fem ungdomsuddannel-

ser.

I opgørelsen af antallet af påbegyndte ungdomsuddannelser regnes alle

ungdomsuddannelser med, som man er begyndt på og har fået SU til.

Reglerne gælder fra den 1. januar 2015. Det betyder, at begynder man

på en ungdomsuddannelse efter 1. januar 2015, vil alle ungdomsud-

dannelser, man er begyndt på og har fået SU til før den 1. januar 2015,

blive regnet med.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Case

Navn: Johan

Alder: 19 år

Har to afbrudte grundforløb

Johan har kun ét forsøg tilbage til at

gennemføre en erhvervsuddannelse

Johan på 19 år har haft en del problemer med misbrug og kriminalitet.

Han har tidligere påbegyndt to grundforløb efter 1. august 2015, som

han har afbrudt. Johan er på uddannelseshjælp. Til sin første samtale

ik Johan et uddannelsespålæg (se faktaboks side 13), hvilket betød, at

han til næste møde skulle give et konkret bud på, hvilken uddannelse

han gerne vil tage.

Johan opfylder karakterkravet fra grundskolen, men han mangler moti-

vation og er ikke mødestabil. Johan har tidligere hjulpet sin far med at

reparere biler på farens autoværksted, og han synes, det er spænden-

de. Sagsbehandleren vurderede, at Johan socialt og fagligt er klar til en

uddannelse, men hun er dog ikke sikker på, at Johan kan møde stabilt.

Johan skal derfor, som led i sit uddannelsespålæg, deltage i en mel-

lemlang virksomhedspraktik på et værksted, hvor der er fokus på, at

han får mulighed for at snuse til området, og hvor der er fokus på,

at han møder stabilt frem. Johan møder stabilt i en længere periode,

hvilket blandet andet skyldes, at han kommer rigtig godt ud af det med

sin mentor på arbejdspladsen. Samtidig taler Johan med den lokale

UU-vejledning om, hvilke faglige krav der stilles i automekanikeruddan-

nelsen, om det vil være det rigtige valg for ham, og om hvornår han

kan starte på grundforløbets anden del.

Det er helt afgørende, at Johan gennemfører erhvervsuddannelsen

denne gang. Jobcenteret har aftalt med Johans mentor, at han fortsæt-

ter som mentor for Johan, efter han er begyndt på erhvervsuddannel-

sens grundforløb, og indtil han har fundet en praktikplads. Hvis Johan

igen falder fra på grundforløbet, har han ikke lere forsøg tilbage, med

mindre det lykkes ham at inde en praktikplads, inden han starter på

ny. En egu kan være en alternativ uddannelsesmulighed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Fakta: Erhvervsgrunduddannelse (egu)

Egu er en kompetencegivende, individuel uddannelse, der er beskæf-

tigelsesrettet og samtidig rettet mod fortsat uddannelse. Det er et

tilbud, som kommunerne har pligt til at give til alle unge i uddannel-

sens målgruppe. Kommunerne kan overlade produktionsskoler og in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse at tilrettelægge egu på deres

vegne. Målgruppen er unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er

under uddannelse eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for

umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsud-

dannelse.

Uddannelsen varer normalt 2 år og består af praktik i offentlig eller pri-

vat virksomhed kombineret med relevante elementer af eksisterende

uddannelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Case

Navn: Anastasia

Alder: 21 år

Har tre afbrudte grundforløb

Jobcenteret hjælper Anastasia

med at få en uddannelsesaftale

Anastasia er 21 år. Hun har efter 1. august 2015 påbegyndt tre grund-

forløb uden at gennemføre dem. Hun afbrød grundforløbene, da hun

ikke trivedes hverken fagligt eller socialt, og hun mistede som følge

heraf interessen for uddannelsen.

Anastasia har efterfølgende haft et sommerjob på en restaurant, hvor

hun hjalp til i køkkenet. Hun var rigtig glad for jobbet, men desværre

kunne restauranten ikke beholde hende. Hun valgte derfor at søge ud-

dannelseshjælp. Det medførte, at hun ik et uddannelsespålæg og skul-

le komme med ønsker om, hvilken uddannelse hun gerne ville tage.

Hun besluttede på grund af sine gode erfaringer fra sit sommerjob, at

hun gerne ville uddanne sig som kok.

Da hun har opbrugt sine tre forsøg på at gennemføre en erhvervsud-

dannelse, kan hun ikke påbegynde endnu en, med mindre hun får en

uddannelsesaftale med en virksomhed. Jobcenteret går derfor målret-

tet efter at hjælpe Anastasia med at få en uddannelsesaftale.

Til at begynde med får hendes sagsbehandler arrangeret virksomheds-

praktik for Anastasia hos en restaurantkæde. Det går rigtig godt hos

virksomheden, og Anastasia gør et rigtig godt indtryk på arbejdsgive-

ren. Arbejdsgiveren kan se et lys i Anastasia og indgår derfor en fuld

uddannelsesaftale med Anastasia, og hun kan på denne måde starte

på kokkeuddannelsen (gastronom).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Fakta: Uddannelsespålæg

Uddannelsespålægget danner udgangspunkt og ramme for kommu-

nernes arbejde med unge på uddannelseshjælp og den indsats, der

iværksættes.

Under det relevante trin i uddannelsespålægget beskrives de aktiviteter

og indsatser, som skal understøtte den unge i gennemførelsen af de

konkrete trin i uddannelsespålægget:

• Ved trin 1 skal den unge, inden for en nærmere fastsat frist, komme

med forslag til relevante uddannelser.

• Ved trin 2 skal der fastsættes et uddannelsesmål, og den unge skal

inde relevante uddannelsessteder.

• Ved trin 3 skal den unge, inden for en nærmere fastsat frist, søge om

optagelse på en eller lere uddannelser.

• Ved trin 4 skal den unge påbegynde og gennemføre den eller de ud-

dannelser, som den pågældende er optaget på.

I forbindelse med visitationen skal der fastsættes en frist for, hvornår

den unge skal have afklaret uddannelsesønsker. For nogle unge kan

fristen være kort/unødvendig, fordi de kender deres uddannelsesvalg,

og de vil derfor hurtigt gå til trin 2 eller 3 i uddannelsespålægget. For

andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang, fordi

den unge har behov for støtte og hjælp til fx afklaring, motivation og

opkvaliicering, inden den unge er parat til næste trin.

To begreber om uddannelsesparathed

Uddannelsesparathed er i uddannelsessystemet et begreb, der hen-

tyder til det, at alle unge, der fra 9. og 10. klasse vil søge ind på en

ungdomsuddannelse (gymnasial eller erhvervsuddannelse), skal have

foretaget en vurdering af deres uddannelsesparathed (UPV). UPV’en

bliver med eud-reformen fremrykket til 8. klasse.

I beskæftigelsessystemet skelnes der mellem om en ung er åbenlyst

uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Åbenlyst

uddannelsesparate er unge, som slet ikke har barrierer i forhold til

at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Uddan-

nelsesparate er unge, der vurderes – med den rette støtte og aktive

indsats – at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gen-

nemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Mens aktivitetsparate er

unge, der vurderes at have behov for ekstra støtte og hjælp i længere

tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan

gennemføre på almindelige vilkår.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Case

Navn: Stephanie

Alder: 19 år

Har mindre faglige udfordringer

Stephanie overvejer en kort

erhvervsuddannelse

Stephanie er 19 år. Hun har tidligere påbegyndt det merkantile grund-

forløb, men faldt fra efter få måneder på grund af manglende motiva-

tion. Hun har efterfølgende haft småjob, men er nu på uddannelses-

hjælp. Stephanie vil gerne have en uddannelse, men hendes karakterer

fra folkeskolen er ikke særligt gode, hun mangler selvtillid og ved ikke,

hvilken uddannelse hun skal vælge.

Jobcenteret vurderer, at Stephanie kan have gavn af et brobygnings-

forløb, hvilket hun selv har hørt godt om fra kammerater.

Forløbet giver hende selvtillid, faglig opkvaliicering og motivation til

at søge optagelse på erhvervsuddannelsens grundforløb, hvor hun

optages og begynder. Hun vil være ernæringsassistent – en uddannel-

se, der tager 3 år, men med mulighed for at stige af efter 1�½ år som

ernæringshjælper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Fakta: Brobygningsforløb

Forsøgene med ’Brobygning til uddannelse’ har til formål at afklare,

motivere og opkvaliicere unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30

år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse til at påbegynde

og gennemføre en ordinær uddannelse.

Målgruppen er unge med faglige og/eller sociale udfordringer, der

vurderes at kunne gennemføre en ordinær uddannelse med et Brobyg-

ningsforløb.

Brobygningsforløb tilrettelægges som et samarbejde mellem jobcentre

og erhvervsskoler. Jobcenteret har ansvar for og visiterer de unge til

Brobygningsforløbet, og erhvervsskolen tilrettelægger, igangsætter og

gennemfører selve Brobygningsforløbet for den unge.

Samarbejdet om unge via Brobygningsforløb kan inddrage lere aktører

(fx UU-vejledningen og øvrige forvaltninger), hvor det giver mening og

understøtter den unges vej til uddannelse.

Brobygningsforløb er et samlet

uddannelsesrettet tilbud i 2 faser:

Fase 1 – undervisning på erhvervsskolen og praktik

• Brobygning foregår på en erhvervsskole i et ordinært skolemiljø med

krav om dagligt fremmøde.

• Brobygningsforløb indeholder relevante ”snusepraktikker” på de for-

skellige erhvervsuddannelsers hovedspor.

• Brobygningsforløb indeholder relevante virksomhedspraktikforløb på

skolernes samarbejdsvirksomheder.

• Brobygningsforløb indeholder undervisning, der minimum giver kom-

petencer svarende til 9. klasses niveau i dansk og matematik.

• Den unge skal have en fast gennemgående uddannelsesmentor på

erhvervsskolen. Mentoren skal understøtte den unges gennemførelse

af hele fase 1 og fortsætter som en fastholdelsesmentor i fase 2, jf.

nedenstående.

Fase 2 – fastholdelse:

• Den tilknyttede uddannelsesmentor må ikke slippe den unge, før

en praktikplads er opnået. Den gennemgående uddannelsesmentor

følger således den unge i Brobygningens fase 2, videre til og igennem

grundforløbet, og indtil der er indgået en uddannelsesaftale (om

enten virksomhedspraktik eller skolepraktik).

• Dvs. at uddannelsesmentoren, som har en personlig relation til den

unge, fortsætter som fastholdelsesmentor. Fastholdelsesmentoren

skal primært hjælpe den unge med at håndtere faglige såvel som

sociale udfordringer på grundforløbet og give den unge særlig hjælp

og støtte i praktikpladssøgningen

Brobygningsforløb

er i uddannelsessystemet et begreb, som re-

fererer til aktiviteter, som elever i 9. og 10. klasse tilbydes på en

ungdomsuddannelsesinstitution med henblik på, at de unge bliver

mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse. I beskæftigel-

sessystemet refererer begrebet til Brobygningsforløb som en samlet,

uddannelsesrettet pakke til uddannelseshjælpsmodtagere, der beror på

elementerne i ovenstående 2 faser, jf. casen med Stephanie side 16.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Case

Navn: Carsten

Alder: 33 år

Ønsker at gå fra ufaglært til faglært

Carsten går fra ufaglært til faglært

Carsten er 33 år og har aldrig gjort sin ungdomsuddannelse færdig.

Han gennemførte gymnasiet, men har aldrig brugt sin studenterek-

samen til noget. I stedet har han arbejdet som ufaglært forskellige

steder, nogle gange afbrudt af perioder med ledighed. Senest har han

arbejdet et års tid som ufaglært i sin vens tømrer- og snedkervirk-

somhed. Undervejs har han taget et par AMU-kurser. Carsten er netop

blevet ledig og modtager nu dagpenge.

Carsten er træt af, at han ikke ik sig en uddannelse, og han har

derfor besluttet sig for at tage en uddannelse for at få en mere fast

tilknytning til arbejdsmarkedet. Carsten har talt med sagsbehandleren i

jobcenteret om sine muligheder for at tage en erhvervsuddannelse, der

bygger videre på den erfaring, han allerede har.

Ved hjælp af ”min kompetencemappe” på nettet og vejledning på

VEUcentret får han overblik over den uddannelse og de kurser, han

har. Det viser sig, at Carsten sandsynligvis vil kunne tage en uddan-

nelse som maskinsnedker på afkortet tid, fordi han på baggrund af sin

studentereksamen, AMU-kurser og erfaring fra tømrer- og snedker-

virksomheden kan få godskrevet dele af praktikuddannelsen og skole-

undervisningen. Som led i sin studentereksamen har han eksamen på

højere niveau i dansk og matematik, og han opfylder derfor adgangs-

kravet til erhvervsuddannelserne.

Carsten vil gerne tage en uddannelse som maskinsnedker, så jobcen-

tret køber en realkompetencevurdering på erhvervsskolen, som skal

afgøre, hvor meget grundforløb, skoleundervisning i hovedforløbet og

praktikuddannelse han skal have.

Resultatet af realkompetencevurderingen viser, at Carsten skal følge

den uddannelsesvej for erhvervsuddannelsen for voksne, der hedder

euv2. Her skal hans erhvervsuddannelse både bestå af dele af grund-

forløbets 2. del, et standardiseret hovedforløb for voksne og en prak-

tikuddannelse med en varighed på maksimalt to år.

Carsten bliver optaget på uddannelsen til maskinsnedker. Med hans

erfaring kan han gennemføre uddannelsen til maskinsnedker på lige

under to år. Han vil derfor kunne gennemføre uddannelsen inden for

sin dagpengeperiode (se faktaboks om ’Pulje til uddannelsesløft’ side

19).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Fakta: Uddannelsesløft af ledige med størst behov

Pulje til uddannelsesløft

Med beskæftigelsesreformen gives der mulighed for, at

ufaglærte ledige eller faglærte ledige med en forældet

uddannelse, der er fyldt 30 år, kan påbegynde en er-

hvervsuddannelse allerede i starten af deres ledigheds-

periode.

Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den ledi-

ges resterende dagpengeperiode. Midlerne hertil er afsat

som en pulje på 150 mio. kr. årligt, når denne er fuldt

indfaset i 2017. Der er 55,9 mio. kr. i 2015 og 142,1

mio. kr. i 2016.

Den ledige skal have relevant erhvervserfaring eller ud-

dannelse, så erhvervsuddannelsen kan gennemføres på

to år. Det betyder, at de erhvervsuddannelser, de ledige

kan tage, alene kan omfatte:

• Erhvervsuddannelser uden praktikforløb (euv1 i den

nye erhvervsuddannelse for voksne).

• Erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor uddan-

nelsen kan gennemføres med skolepraktik og inden for

den toårige periode.

Derudover skal den ledige, hvis uddannelsen skal gen-

nemføres via euv2, have opnået mindst 02 i gennem-

snitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprø-

ven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve som

følge af de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

De generelle adgangskrav gælder også i forhold til euv3,

men puljen til uddannelsesløft kan ikke anvendes til

erhvervsuddannelser for voksne, der gennemføres via

euv3.

Under hele uddannelsen vil den ledige kunne få en redu-

ceret dagpengeydelse på højst 80 pct. af den maksimale

dagpengesats, men med mulighed for at låne op til den

hidtidige dagpengesats. Under uddannelsen fritages den

ledige for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed

for henvist arbejde. Den ledige skal have en samtale i

jobcenteret efter 16 måneders ledighed med henblik på

at komme i job efter endt uddannelse.

Jobcenteret beslutter i dialog med den ledige, om uddan-

nelsesløftet skal igangsættes, og hvad indholdet skal

være. Det er således jobcenteret, der visiterer ledige

til erhvervsuddannelserne i forbindelse med puljen til

uddannelsesløft.

Fakta: Realkompetencevurdering og relevant erhvervserfaring

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Med eud-reformen indføres erhvervsuddannelsen for

voksne (euv) for alle personer på 25 år og derover. Euv

giver kompetence på samme niveau, som erhvervsud-

dannelse for unge, og den voksne opnår samme bevis,

afslutter med samme prøve mv.

Det, der adskiller euv fra erhvervsuddannelsen for unge,

er, at uddannelsesvejen kan være forskellig, afhængigt

af hvad den voksne har foretaget sig før euv påbegyn-

des. Der er tre overordnede uddannelsesveje i euv.

Vejen deineres af mængden af relevant erhvervserfaring

og/eller uddannelse, som den voksne har i forvejen. Hvis

den voksne har to års relevant erhvervserfaring gennem-

føres erhvervsuddannelsen alene som skoleundervisning

i hovedforløbet, hvortil man har ret til SU, hvis man er

ledig og er SU-berettiget. Hvis den voksne ikke har to

års relevant erhvervserfaring, vil uddannelsesforløbet

bestå af grundforløbselementer og et hovedforløb med

både skoleundervisning og praktik. Varighed og indhold

bestemmes af erfaring og uddannelse.

Euv erstatter den grundlæggende voksenuddannelse

(gvu) pr. 1. august 2015. Gvu-planer vil dog være gyldi-

ge i seks år.

Alle uddannelsesforløb i erhvervsuddannelsen for voksne

over 25 år (euv) indledes med en realkompetencevur-

dering med en varighed på mellem en halv og 10 dage.

Realkompetencevurderingen deinerer uddannelsesvejen

i euv (euv1, euv2 eller euv3). Jobcentret kan købe en

realkompetencevurdering af erhvervsskolen efter lov om

åben uddannelse.

Uddannelsesvejen bestemmes blandet andet af, om den

voksne har to års relevant erhvervserfaring. Kriterier

for, hvad der kan godskrives i den pågældende euv, er

beskrevet i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen for

hver uddannelse.

I 2016 forventes det at implementere første fase af et

realkompetencevurderingsværktøj, hvor borgeren kan

logge ind og få overblik over, hvilken uddannelsesvej han

eller hun skal følge for at opnå kompetence på erhvervs-

uddannelsesniveau.

For ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år er der med

beskæftigelsesreformen indført en ret til realkompeten-

cevurdering. Realkompetencevurderingen kan føre til, at

den ledige får mulighed for at få sin erfaring meriteret

med henblik på at tage en erhvervskompetencegivende

uddannelse under puljen til uddannelsesløft.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Case

Navn: Mathilde

Alder: 20 år

Har ADHD

Mathilde vurderes ikke at kunne

gennemføre en erhvervsuddannelse

Mathilde på 20 år har ADHD. Hun havde det meget svært både i fol-

keskolen og derhjemme, pga. hendes forældres alkoholmisbrug. Hun

afsluttede folkeskolen med et resultat, der gør, at hun ikke kan komme

ind på erhvervsuddannelserne. Mathilde har i stedet i perioder haft

arbejde i det lokale supermarked.

Da Mathildes forældre bliver skilt, slår det hende helt ud; hun får mere

og mere fravær og bliver til sidst fyret og kommer på uddannelses-

hjælp.

Mathilde overvejer i denne forbindelse at starte på en uddannelse. Hun

har været glad for sit arbejde i supermarkedet og har på sigt mod på

at gå i gang med det merkantile grundforløb for at blive butiksassi-

stent.

Hendes sagsbehandler vurderer dog, at Mathilde ikke inden for en kor-

tere årrække vil kunne opnå de faglige, personlige og sociale forudsæt-

ninger for at kunne påbegynde og gennemføre hverken en gymnasial

eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Mathilde vil stadig gerne noget med butik og handel, og har hørt om

den kombinerede ungdomsuddannelse, som passer meget godt til

hende, fordi hun egentlig er motiveret for uddannelse, men bare ikke

ved hvilken. Mathilde målgruppevurderes af UU og opnår en af de

dimensionerede pladser til at starte på den kombinerede ungdomsud-

dannelse med temaet ”Handel og kundeservice”. Målet er, at hun skal

blive erhvervsassistent og arbejde i en butik. Det er vurderingen fra

jobcenteret, at der er beskæftigelsesmuligheder i lokalområdet. På sigt

vil hun muligvis kunne gennemføre en erhvervsuddannelse og få god-

skrevet dele af erhvervsuddannelsen på baggrund af den kombinerede

ungdomsuddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Fakta: Kombineret ungdomsuddannelse

Kombineret Ungdomsuddannelse er et to-årigt uddannelsestilbud til

unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en

erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Tilbuddet målrettes

beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked og kan desuden give grund-

lag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse.

Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges bopælskom-

mune, der afgør, om den pågældende kan komme ind på uddannelsen.

Der kan højst optages 2.500 elever pr. år på landsplan i den kombine-

rede ungdomsuddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Case

Navn: Hassan

Alder: 19 år

Er ordblind

Hassan bliver klar til eud

via produktionsskolen

Hassan på 19 år er stærkt ordblind og har stort set kun dårlige ople-

velser fra folkeskolen og afslutter med et resultat, der betyder, at han

ikke kan komme ind på erhvervsuddannelserne, fordi han ikke lever op

til adgangskravene. Hassan har altid arbejdet om eftermiddagen i sin

farfars autoforretning. Han vil gerne være karrosserismed og reparere

biler, men kan ikke overskue at gå i skole.

Hassan bliver fyret fra sit job, da hans farfar skal sælge forretningen,

så Hassan må stoppe, fordi den nye ejer kun vil have faglærte. Hassan

kan ikke inde et andet arbejde og søger derfor om uddannelseshjælp.

Hassan vil gerne have en uddannelse, men kan ikke klare adgangs-

kravet til grundforløbet. Han kan slet ikke forestille sig at skulle sidde

på skolebænken, fx på VUC for at lære dansk og matematik, men

hans sagsbehandler fortæller, at Hassan kan opnå adgangskravene til

erhvervsuddannelsen via produktionsskolen.

På produktionsskolen kan der tilrettelægges særlige forløb, der kombi-

nerer undervisning på erhvervsskolen, undervisning i dansk og mate-

matik og ordinær værkstedsundervisning på produktionsskolen.

Sagsbehandleren kontakter produktionsskolen, og Hassan bliver efter

en positiv målgruppevurdering i UU og en samtale mellem ham selv,

sagsbehandleren og vejlederen på skolen optaget på et særligt tilret-

telagt forløb. Forløbet kombinerer undervisning på erhvervsskolen, un-

dervisning i dansk og matematik samt ordinær værkstedsundervisning

på produktionsskolen. Når forløbet er gennemført, vurderer erhvervs-

skolen ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet

prøve og en samtale, om Hassan kan optages på erhvervsuddannelsen

som karrosserismed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Tre nye reformer

| Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse

Fakta: Muligheder for opkvaliicering

via produktionsskole

Produktionsskolerne har mulighed for at målrette produktionsskolefor-

løb til unge, som er motiveret for erhvervsrettet uddannelse, men som

på grund af mangelfulde skolekundskaber har brug for opkvaliicering

for at kunne optages i en erhvervsuddannelse samtidig med, at de

deltager i meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb.

Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en

kompetencegivende ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har

forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse.

Før en produktionsskole kan optage en deltager med statstilskud, skal

Ungdommens Uddannelsesvejledning have vurderet, at den unge er

omfattet af produktionsskolernes målgruppe.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp, til beskæftigelsesminsteren

Oversigt over uddannelser og målgrupper

Uddannelse/alder

Erhvervsuddannelser

for unge

Karakteristika for målgruppen

• Unge under 25 år, der har en god fornemmelse af, hvilket fagområde de ønsker at arbejde med inden

for et af følgende hovedområder: Teknologi, byggeri og transport, omsorg, sundhed og pædagogik,

kontor, handel og forretningsservice, fødevarer, jordbrug og oplevelser.

• Ønsker en uddannelse, der veksler mellem skole og praktik i en virksomhed, og som giver direkte

adgang til arbejdsmarkedet som faglært, til videregående uddannelse, eller til at man kan starte sin

egen virksomhed.

• Er motiveret for at lægge det engagement og den motivation, det kræver at gennemføre en erhvervs-

faglig uddannelse, der normalt varer 34 år, men som kan variere fra 1�½ til 5�½ år ca. 3050 pct. af

tiden på skole og 5070 pct. i en praktikvirksomhed.

Produktionsskole

• Ofte fagligt svage unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

• Opfylder ikke adgangsforudsætningerne til gym/eud.

• Ved ofte hverken hvilken uddannelse eller beskæftigelse, de ønsker.

• Er ikke i stand til at formulere et realistisk perspektiv for deres arbejdsliv og er mindre motiveret for

at påbegynde en uddannelse.

•

Har ofte sociale eller psykiske udfordringer og/eller misbrugsproblemer.

Kombineret

ungdomsuddannelse

• Ofte fagligt svage unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

• Opfylder ikke adgangsforudsætningerne til gym/eud.

•

Ønsker en kort uddannelse, som kan føre til beskæftigelse og eventuelt på sigt anden kompetence

givende uddannelse.

• Ved ikke, hvad de kan, eller hvad jobbet skal handle om.

• Typisk den yngste andel af målgruppen, hvor mange er sårbare, uselvstændige, umodne eller forsigtige.

•

Har derfor brug for et socialt fællesskab, kontinuerlig voksenkontakt og en tydelig uddannelsesramme.

•

Har behov for socialisering i forhold til arbejdsmarkedet.

Erhvervsgrund-

uddannelsen (egu)

• Unge under 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

• Opfylder ofte ikke adgangsforudsætningerne til gym/eud.

• Har en tydelig fornemmelse af, hvilket beskæftigelsesområde, de ønsker at arbejde med.

• Er i stand til at indgå i et aftaleforhold med en arbejdsgiver.

• Kan gennemføre et typisk meget individuelt uddannelsesforløb.

• Typisk den ældre andel af målgruppen, som er mere selvstændige og modne.

Erhvervsuddannelse

for voksne (euv)

• Målgruppen er den samme som for erhvervsuddannelser i almindelighed – alder er den eneste forskel

(nogle voksne har dog meget erhvervserfaring inden for den uddannelse, de ønsker).

• Når en person på 25 år og derover skal gennemføre en erhvervsuddannelse, hedder det altid en euv

– også selv om euv’en i omfang og varighed kan svare til uddannelsesforløbet for unge med hensyn til

varigheden af praktikuddannelsen og skoleundervisningen.

• Fører til uddannelse på samme niveau og med samme titel og bevis som erhvervsuddannelser i almin-

delighed. Euv kan gennemføres med eux.

• Undervisningen i euv skal altid tilrettelægges med den voksne elevgruppe for øje.

Forberedende

voksenundervisning

(FVU)

• Hovedsageligt personer over 18 år, der har behov for at forbedre deres grundlæggende færdigheder i

læsning og matematik med henblik på uddannelse eller fastholdelse af beskæftigelse.

• Også for personer, der har behov for at styrke deres grundlæggende læse- og regnefærdigheder med

henblik på at deltage aktivt i alle sider af samfundslivet.

•

En stor del af målgruppen indes blandt de kortuddannede, men også personer med uddannelse kan

have behov for at blive bedre til at skrive, læse og stave eller blive bedre til den grundlæggende ma-

tematik.

•

Tosprogede kursister kan i mange tilfælde proitere af et eller lere FVUforløb.

• Deltagerne er ofte i beskæftigelse eller deltager som led i en jobplan.

Almen

voksenuddannelse

(avu)

• Hovedsageligt personer over 18 år, der har behov for at forbedre deres basale kundskaber (dog kan

unge under 18 år deltage, hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan).

• Den overvejende andel af kursister er i dag unge voksne mellem 18 og 30 år, der har forladt grund-

skolen med utilstrækkelige kundskaber.

• Kursistgruppen er dog forholdsvis heterogen og spænder fra kursister med faglige mangler, der for-

holdsvist hurtigt kan rettes op, til kursister med massive faglige og/eller sociale, sundhedsmæssige og

økonomiske udfordringer.

• En stor andel er tosprogede kursister med utilstrækkelige danskkundskaber.

Udgivet af:

Undervisningsministeriet, www.uvm.dk

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, www.star.dk