Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1824341_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
28. november 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 55 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 55:
J.nr. 2017-7326
Ministeren bedes oplyse, hvordan kommunerne skal hjælpe de unge på uddannel-
seshjælp, der har opbrugt deres tre forsøg på at gennemføre en erhvervsuddannelse,
til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse?
Svar:
Det følger af lov om erhvervsuddannelser, at i de tilfælde, hvor unge har startet og
afbrudt tre erhvervsuddannelsesforløb efter 1. august 2015, har den enkelte kun ad-
gang til at påbegynde erhvervsuddannelse, hvis der på ansøgningstidspunktet er
indgået uddannelsesaftale med en virksomhed, herunder mesterlærerforløb. Unge,
som efter 1. august 2015 har startet og afbrudt tre erhvervsuddannelsesforløb, har
dog fortsat mulighed for at påbegynde en anden ungdomsuddannelse.
Det er imidlertid vigtigt for mig at understrege, at jobcentrene i kontakten med de
unge og det lokale arbejdsmarked skal understøtte, at de unge påbegynder og gen-
nemfører en kompetencegivende uddannelse. For unge i målgruppen for en er-
hvervsuddannelse kunne dette være ved at arbejde for, at den unge får en uddannel-
sesaftale gennem virksomhedspraktik.
Jeg vil i den forbindelse henvise til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring sammen med Undervisningsministeriet i 2015 forud for erhvervsuddannelses-
reformens ikrafttræden udgav en fælles pjece, der blandt andet indeholder eksem-
pler på indsatser for unge, der har brug for støtte i det praktikpladsopsøgende ar-
bejde, herunder indsatsen for unge, der har opbrugt deres tre forsøg på en er-
hvervsuddannelse. Jeg vedlægger pjecen til orientering.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen