BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om talepapir fra samrådene den 11/9-18 om kontanthjælpsloftet, 225-timer reglen, udsættelser og flyttemønsteranalysen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

18. september 2018

Samråd om konsekvenser af jobreformen

den 11. september 2018

J.nr. 2018 - 2646

CAP

Mette Rude

Kristine Svendsen

Samrådsspørgsmål AW

Mener ministeren, at han har givet et retvisende billede til offentligheden af

kontanthjælpsloftets og 225 timers reglens effekt på beskæftigelsen af kontant-

hjælpsmodtagere på baggrund af den kritik som er rejst af DRs Detektor

den 8. marts 2018 i udsendelsen ”Virker kontanthjælpsloftet” og af Rockwoolfon-

den i Jyllandsposten den 9. marts

2018, jf. artiklen: ”Økonomer: Løkke

overdriver effekten af kontanthjælpsloftet”?

Samrådsspørgsmål AX

Vil ministeren forklare, hvorfor han tager beskæftigelsesministeriets effektanalyse

af Jobreform fase 1 til indtægt for at kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen er en

primær årsag til at flere kontanthjælpsmodtagere er kommet i job eller uddannel-

se?

Samrådsspørgsmål BH

Ministeren bedes redegøre for, om effekterne fra kontanthjælpsloftet og 225

timers reglen har sammenhæng med de 9 pct. stigning i udsættelser, der jf.

opgørelsen 2018 fra Domstolsstyrelsen - Danmarks Domstole, har fundet sted

fra 2016 til 2017, hvor der ellers har været fremgang i samfundsøkonomien?

Samrådsspørgsmål BQ

Vil ministeren forklare, hvorfor han i en pressemeddelelse af 12. juni 2018 siger

at ”der er intet der tyder på at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at

flytte på grund af loftet”, på trods af at STAR selv konkluderer, at deres analyse

af flyttemønstrene ikke kan bruges til at konkludere sådan, og på trods af

at samme analyse viser, at der i 2017 er en stigning i antal flytninger blandt

kontanthjælpsmodtagere, som er ramt af loftet.

Indledning

Tak for det. Samrådsspørgsmålene bliver besvaret

under et, og det som er temaet i dag, for samrådet

eller for samrådene, handler om virkningerne af

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det gæl-

der både i forhold til, om folk, der omfattet af lof-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om talepapir fra samrådene den 11/9-18 om kontanthjælpsloftet, 225-timer reglen, udsættelser og flyttemønsteranalysen, til beskæftigelsesministeren

tet og timereglen, afgår til beskæftigelse, og om

flere af dem flytter fra deres bolig.

Spørgsmål AW og AX handler om det første: Be-

skæftigelseseffekterne

–

med udgangspunkt i Be-

skæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobre-

form fase 1, som blev offentliggjort tilbage i fe-

bruar måned.

Spørgsmål BH og BQ handler om flyttemønstre og

antallet af udsættelser.

Beskæftigelseseffekter og ny analyse

Jeg vil starte med de to spørgsmål om beskæftigel-

seseffekterne, og jeg vil med det samme sige, at

der som sådant ikke er noget nyt at fremhæve i

forhold til det samråd vi også havde her den 27.

juni 2018, hvor jeg havde fornøjelsen af at besva-

rede en række lignende spørgsmål.

Men det skal ikke afholde mig fra at gentage nogle

af de konklusioner som der var fra samrådet før

sommerferien

Beskæftigelsesministeriets effektanalyse blev

trukket tilbage i starten af juni, efter der fra flere

sider blev rejst tvivl om analysen. Beskæftigel-

sesministeriet og Finansministeriet er i gang med

at lave en ny effektanalyse, som ventes at blive of-

fentliggjort i løbet af efteråret 2018.

Før den nye effektanalyse foreligger, kender vi

derfor ikke til virkningerne af kontanthjælpsloftet

og 225-timersreglen. Vi kan gisne om det

–

og det

kan vi blandt andet gøre ud fra deskriptive analy-

ser af, hvor mange der er kommet i beskæftigelse.

Det var også fremme ved samrådet i juni. Men det

er selvfølgelig også afgørende at slå fast, at en de-

skriptiv analyse, ikke er en effektanalyse.

Lad mig derfor kort opsummere fra sidst, hvad den

nye effektanalyse kommer til at indeholde.

I lyset af de rigtig gode konjunkturer i Danmark er

det selvfølgelig helt centralt, at analysen tager høj-

de for konjunkturernes indvirkning på beskæftigel-

seseffekten.

Jeg vil også gerne understrege, at vi kommer til at

samlet

på effekten af kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen. Det er analytisk ikke muligt at

skille de to regler fra hinanden.

Den nye analyse vil, i det omfang data og metode

tillader det, yderligere undersøge reformens effekt

på, om flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved

siden af deres ydelse.

Vi kan nemlig se i tallene, at flere kontanthjælps-

modtagere har beskæftigelse ved siden af deres

kontanthjælp end tidligere.

Analysen vil desuden forsøge at se isoleret på af-

gangen til beskæftigelse og dermed imødekomme

kritikken af, at den første analyse så på den samle-

de afgang til både beskæftigelse og uddannelse.

Det vil også i den nye analyse være nødvendigt at

isolere effekten af andre reformer og regelændrin-

ger, som kan påvirke afgangen fra kontanthjælps-

systemet til fx beskæftigelse.

Det betyder, at effektanalysen kommer til at se på

en afgrænset gruppe af kontanthjælpsmodtagere.

Hvis vi ønsker at få et indblik i den samlede effekt,

bliver det med en række forbehold. Det er der hel-

ler ikke noget odiøst i. Det er helt normalt, når

man laver sådan en type af effektanalyse.

Færre på kontanthjælp

Indtil den nye effektanalyse foreligger, kan vi jo

heldigvis forholde os til, at antallet af personer i

kontanthjælpssystemet bliver ved med at falde,

nærmest måned for måned. Og det synes jeg fak-

tisk er en rigtig glædelig udvikling.

Fra 1. april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen trådte i kraft, og frem til maj 2018, er

der 26.600 færre fuldtidspersoner i kontanthjælps-

systemet.

Det skyldes både en

lavere tilgang

til kontant-

hjælpssystemet og en

større afgang

fra kontant-

hjælpssystemet.

Der er samtidig ikke noget, der tyder på, at faldet

alene skyldes, at flere modtager andre ydelser i

stedet for kontanthjælp.

Det samlede antal offentligt forsørgede er faldet

med ca. 45.400 fuldtidspersoner fra april 2016 og

frem til april 2018. I bund og grund et rigtigt flot

tal.

Selvom antallet af personer på førtidspension,

fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, revali-

dering, forrevalidering, sygedagpenge og jobafkla-

ringsforløb samlet set er steget med 6.200 fultids-

personer, modsvarer det langt fra faldet i antallet

af personer i kontanthjælpssystemet.

Det store fald skyldes uden tvivl, at det går godt på

arbejdsmarkedet og i dansk økonomi. Det har jeg

aldrig lagt skjul på, og det understregede jeg også

meget klart ved samrådet i juni måned.

Det er rigtigt, at jeg også har meldt ud, at jeg tror,

at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har en

medvirkende årsag. At folk indretter sig efter reg-

lerne. I min verden giver det god mening.

Flyttemønstre og udsættelser

Jeg vil nu gå videre til spørgsmål BH og BQ, og

jeg vil starte med BQ, som handler om en analyse

af flyttemønstre blandt kontanthjælpsmodtagere,

som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har udarbejdet.

Hr. Finn Sørensen har stillet spørgsmålstegn ved

mine udtalelser om analysen og henviser til Be-

skæftigelsesministeriets pressemeddelelse, hvor

jeg udtaler, at

”der er intet der tyder på,

at kon-

tanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte på

grund af loftet”.

Hr. Finn Sørensen mener, at analysen viser det

modsatte: At antallet af flytninger blandt kontant-

hjælpsmodtagere berørt af loftet er steget i 2017.

Og derfor synes jeg, at det giver god mening, nu

kort at gennemgå tallene.

2017 er det første hele år med de nye regler, fordi

kontanthjælpsloftet først fik virkning fra slutnin-

gen af 2016. Det var jo midt i 2016, at reglerne

blev ændret.

Så hvis vi skal have det mest retvisende før-efter-

billede, så skal man jo netop sammenligne 2017

med 2015 og 2014,da det er hele år som ikke er

forurenet af regelændringer.

Ser vi på omfanget af flytninger i 2017 i forhold til

2014 og 2015, fremgår det, at en mindre andel på

kontanthjælp flytter end tidligere. Det gælder også,

når vi zoomer ind på gruppen af kontanthjælps-

modtagere, som var berørt af loftet i 2017, som hr.

Finn Sørensen henviser til.

I 2014 flyttede 7,9 pct. af de kontanthjælpsmodta-

gere, som i 2017 var berørt af loftet. I 2015 flytte-

de 7,0 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, som var

berørt af loftet i 2017. I 2016 var det 5,7 pct., og i

2017 flyttede 6,0 pct. af de kontanthjælpsmodtage-

re, som var berørt af loftet i 2017.

Og det betyder, at der er en lille stigning fra 2016

til 2017

–

men et klart fald, når vi sammenligner

2017 med både 2014 og 2015, som jo er det jeg

nævnte før, er de år som giver mening at sammen-

ligne med, fordi 2016 jo var forurenet i forhold til

regelændringer.

Samme billede går igen, når vi ser på kontant-

hjælpsmodtagere berørt af 225-timersreglen i

2017.

I 2014 flyttede 10,0 pct. af de kontanthjælpsmod-

tagere, som i 2017 var berørt af timereglen. I 2015

var det 8,9 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, som

var berørt af timereglen i 2017. I 2016 var det 8,2

pct., og i 2017 flyttede 7,9 pct. af de kontant-

hjælpsmodtagere, som var berørt af timereglen i

2017.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

lavet en ekstra opgørelse i anledning af samrådet,

hvor der ses på flyttemønstre blandt kontant-

hjælpsmodtagere, der både var berørt af loftet og

timereglen i 2017.

Igen viser tallene det samme. Færre flyttede i 2017

i forhold til både 2014 og 2015.

I 2014 flyttede 7,4 pct. af de kontanthjælpsmodta-

gere, der var berørt af både loftet og timereglen i

2017. I 2015 var det 6,5 pct. I 2016 var det 5,1

pct., og i 2017 flyttede 5,8 pct.

Jeg skal selvfølgelig nok sørge for, at de nye opda-

tererede oplysninger også bliver sendt til udvalget

snarest, sådan at udvalget selv for mulighed for at

dykke ned i tallene.

Jeg er klar over, at vi ikke kan sige noget om,

hvorvidt faldet i flytninger er en effekt af vores po-

litik. Men jeg kan i hvert fald konstatere, at oppo-

sitionens varslinger og mange dommedags profeti-

er ikke har holdt stik.

Der er

ikke

sket en voldsom stigning i antallet af

kontanthjælpsmodtagere, der fraflytter deres bolig,

efter at vi har indført kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen. Og det er jo i bund og grund en rigtig

glædelig nyhed.

Svar på spørgsmål BH om udsættelser

Det sidste spørgsmål BH handler om antallet af

udsættelser.

Der er det sådan, Hr. Torsten Gejl henviser til en

opgørelse fra Domstolsstyrelsen, hvor det fremgår,

at antallet af udsættelser er steget med 9 pct. fra

2016 til 2017.

Igen synes jeg, det er på sin rette plads, at vi ikke

kun sammenligner med 2016, hvor reglerne først

fik virkning fra slutningen af året, men også ser på

årene, før jobreformen trådte i kraft.

I 2014 var der 3.184 udsættelser. I 2015 var der

2.551. I 2016 var der 2.115, og i 2017 var der

2.306 udsættelser.

Der er en lille stigning fra 2016 til 2017. Til gen-

gæld er der i 2017 betydeligt færre udsættelser end

i henholdsvis 2014 og 2015, hvor kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen endnu ikke var trådt i

kraft.

Jeg vil gerne understrege to ting.

For det første

antallet af udsættelser i 2017 det næstlaveste i de

seneste 15 år. Der er på ingen måde tale om en ek-

splosion, som nogen politiske partier jo forudsag-

de, dengang loftet og timereglen blev indført.

For det andet

er 2.300 udsættelser i 2017, jo en

meget trist situation for de berørte mennesker. Det,

at blive sat ud af sin bolig, er bestemt en alvorlig

sag. Der kan dog også være mange forskellige år-

sager til, at man kommer i den ulykkelige situati-

on.

Tidligere undersøgelser fra VIVE

–

Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

–

viser,

at der sjældent kun er tale om én enkelt forklaring

på, at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk

tale om en række faktorer, som spiller ind. Det kan

være manglende evne til at administrere egen øko-

nomi, stor gæld, psykiske problemer, misbrug og

også andre faktorer.

Afslutning

Og lad mig så til sidst understrege, at jobreformen

ikke ændrer på, at man som ydelsesmodtager i

kontanthjælpssystemet fortsat har et rimeligt for-

sørgelsesgrundlag.

Vi har derfor også hele tiden haft en forventning

om, at vi ikke ville se en voldsom stigning i hver-

ken antallet, der fraflytter deres bolig eller antallet

af udsættelser.

Men det er klart, at jeg følger selvfølgelig denne

udvikling meget tæt, og det samme gør Beskæfti-

gelsesudvalget, og på den måde så har vi jo hele

tiden et godt overblik over hvordan udviklingen

kommer til at foregå.

Tak for ordet.