Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1851608_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1. februar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 54 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 54:
J.nr. 2018-582
Hvor mange unge, der i dag er på uddannelseshjælp, har opbrugt deres tre forsøg
på at gennemføre en erhvervsuddannelse, og kan derfor ikke starte på grunduddan-
nelsen af en erhvervsuddannelse?
Svar:
Siden 1. august 2015 har det efter lov om erhvervsuddannelser kun været muligt at
påbegynde grundforløbets 2. del i en erhvervsuddannelse uden uddannelsesaftale
tre gange.
Undervisningsministeriet har skønsmæssigt opgjort, at der pr. 1. juli 2017 var ca.
100 modtagere af uddannelseshjælp, som efter den 1. august 2015 har brugt tre for-
søg på en erhvervsuddannelse. Det svarer til ca. 0,2 pct. af alle uddannelses-
hjælpsmodtagere.
Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af en sammenligning af data fra Beskæfti-
gelsesministeriets DREAM-database og data fra Undervisningsministeriets Datava-
rehus.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelse af BEU spørgsmål 55 af 28. november 2017,
hvor der redegøres for de muligheder unge i denne situation har i forhold til at på-
begynde en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen