BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 535: MFU spm., om det er muligt administrativt at frakende personer der rejser til krigszoner uden lovligt ærinde deres statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 31. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 535

(Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod (DF) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 535:

Mener ministeren, at det vil være muligt administrativt at frakende personer

statsborgerskab med mulighed for efterfølgende domstolsprøvelse af frakendel-

sen, hvis de uden lovligt ærinde rejser til en krigszone, hvor deres eneste reelle

beskæftigelse vil være som fremmedkriger?

Svar:

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtrædelse af

en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin

danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Er en per-

son i udlandet straffet for en handling, der efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1,

kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør

af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.

Efter straffelovens § 11 kan frakendelse af dansk indfødsret ske efter offentlig

påtale her i landet, hvis en person, der har dansk indfødsret og er bosat i den dan-

ske stat eller har lignende fast ophold her i landet, i en fremmed stat er straffet

for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af

kald eller erhverv eller anden rettighed.

Reglerne om frakendelse af dansk indfødsret på grund af en dom for overtræ-

delse af straffelovens kapitel 12 og 13 er udformet inden for rammerne af Den

Europæiske Konvention af 6. november 1997 om Statsborgerret (statsborgerrets-

konventionens) bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab.

Statsborgerretskonventionen fastsætter udtømmende, i hvilke situationer en stats

lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger såle-

des af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d, vedrørende fortabelse

af statsborgerskab på grund af kriminalitet, at en kontraherende stats nationale

lovgivning kun må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerret i de

28. september 2018

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 16601

527420

Side

1/3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 535: MFU spm., om det er muligt administrativt at frakende personer der rejser til krigszoner uden lovligt ærinde deres statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren

tilfælde, hvor der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kon-

traherende stats vitale interesser.

Herudover fremgår det af statsborgerretskonventionens artikel 4, litra c, at de

kontraherende staters regler om statsborgerskab skal bygge på princippet om, at

ingen kan fratages sin statsborgerret på et vilkårligt grundlag. Som eksempler på

vilkårlig fratagelse af statsborgerret er i den forklarende rapport til konventionen

nævnt fratagelse på grund af bl.a. religion, race, national eller etnisk oprindelse og

fratagelse af politiske grunde. Det anføres videre, at princippet om, at statsbor-

gerret ikke må fratages på et vilkårligt grundlag, generelt indebærer, at en afgø-

relse om fratagelse skal være forudsigelig, proportional og foreskrevet ved lov.

Endelig fremgår det af statsborgerretskonventionens artikel 12, at enhver kontra-

herende stat skal sikre, at afgørelser, der vedrører bl.a. fortabelse af statsborger-

skab kan gøres til genstand for fornyet administrativ eller retslig prøvelse i over-

ensstemmelse med landets nationale lovgivning.

Indfødsretslovens § 8 B indebærer, at frakendelse af dansk indfødsret i givet

fald sker ved dom i forbindelse med rettens stillingtagen til, om vedkommende

skal straffes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Behandlingen af

frakendelsesspørgsmålet sker således i strafferetsplejens former, og de almindeli-

ge straffeprocessuelle retssikkerhedsgarantier, herunder bl.a. ret til en beskikket

forsvarer, ret til kontradiktion, ret til at overvære retsmøder, vil være iagttaget i

forbindelse med sagen.

Det fremgår af straffelovens § 114 j, stk. 1, som er placeret i straffelovens kapitel

13, at den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden

tilladelse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 år, jf. dog stk. 2.

Det følger af straffelovens § 114 j, stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for indrejse og op-

hold som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste

eller hverv. Videre følger det af straffelovens § 114 j, stk. 3, at justitsministeren

efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte

regler om, at et område, hvor en gruppe eller sammenslutning som nævnt i straf-

felovens § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være omfattet af stk. 1. Folke-

tinget kan ved en folketingsbeslutning ophæve regler fastsat af justitsministeren

efter 1. pkt.

Det følger således allerede i dag af straffeloven, at indrejse i visse områder kan

være strafbart og omfattet af straffelovens kapitel 13. En dom for en sådan over-

trædelse kan således allerede i dag medføre frakendelse af dansk indfødsret ved

dom, jf. indfødsretslovens § 8 B.

Det bemærkes, at en administrativ ordning, hvor den pågældende danske

statsborger stadig befinder sig i udlandet, indebærer, at den pågældende person

endnu ikke er fundet skyldig i en straffelovsovertrædelse. Endvidere ville det ved

Side

2/3

en sådan ordning, hvis den pågældende befinder sig i udlandet, være forbundet

med betydelig usikkerhed, om den pågældende person vil kunne udtale sig under

sagen, herunder om bl.a. en frakendelses betydning for den pågældende person.

En sådan ordning vil også skulle vurderes i lyset af den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention.

En fyldestgørende besvarelse af det rejste spørgsmål forudsætter således en

nærmere kvalificering af den skitserede ordning samt nærmere overvejelser om

forholdet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder statsborgerretskon-

ventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det bemærkes afslutningsvist, at det fremgår af indfødsretsaftalen af 29. juni

2018, at der blandt aftaleparterne er enighed om at iværksætte en afdækning af

andre landes forståelse og anvendelse af relevante internationale forpligtelser

vedrørende frakendelse af statsborgerskab med henblik på at undersøge, om der

er mulighed for i højere grad end i dag at frakende dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i efteråret 2018 iværksætte denne

høring af andre lande og forventer at kunne orientere Folketingets Indfødsretsud-

valg i 1. halvår 2019 om udfaldet heraf.

Inger Støjberg

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

3/3