Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1965727_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. november 2018
Sikkerhedskontoret
Rebekka Thorn
2018-0032/01-0027
852255
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 534 (Alm. del), som Folketin-
gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 31. august
2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Martin Bang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 534: MFU spm., om det er muligt for fremmedkrigere at søge hjælp på en dansk ambassade til nyt pas el.lign. efter fratagelse heraf, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 534 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Er det muligt for fremmedkrigere at søge hjælp på en dansk
ambassade til nyt pas el.lign., eller er den mulighed effektivt
blokeret?”
Svar:
Reglerne om nægtelse af udstedelse af pas fremgår af paslovens § 2. Det føl-
ger af bestemmelsen i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at politiet kan nægte ud-
stedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas,
når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at
deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offent-
lige orden.
Politiets afgørelser efter § 2 kan kræves forelagt retten af den, som afgørel-
sen er rettet mod, jf. § 2, stk. 4. Politiet skal uden unødigt ophold indbringe
begæringen for retten, der ved kendelse snarest muligt afgør, om politiets
bestemmelse skal opretholdes eller ophæves. Opholder vedkommende sig i
udlandet, skal politiet, inden passet inddrages, søge rettens godkendelse af
den trufne afgørelse, jf. paslovens § 2, stk. 4.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at politiet i de tilfælde, hvor der træffes
afgørelse om at nægte at udstede pas til en dansk statsborger eller at ind-
drage et allerede udstedt pas, skal opdatere oplysningerne herom i de rele-
vante databaser, herunder Det Centrale Kriminalregister. Samspillet mellem
sidstnævnte register og Det Centrale Pasregister medfører, at der i pasregi-
steret spærres for pasudstedelse. Formålet hermed er at sikre, at de pasud-
stedende myndigheder ikke udsteder et pas, hvis den pågældende indgiver
en ansøgning om udstedelse af pas under afgørelsens virkningsperiode, uan-
set hvor ansøgningen måtte blive indgivet.
2