BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd afholdt den 30/8-18 om offentlige ydelser til fremmedkrigere der er udrejst af Danmark, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale om fremmedkrigere på offentli-

ge ydelser (30. august 2018)

30-08-2018

J.nr. 2018 - 4410

CAP

Johanne Munkesø Storm

Thomas Pedersen

Samrådsspørgsmål BF

–

stillet til beskæftigelsesministeren

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der nu sættes en stopper for, at syrienskri-

gere (fremmedkrigere) rejser ud af Danmark og samtidig modtager offentlig

forsørgelse, som ministeren bebudede den 22. december 2016 på bl.a.

Ritzau?

Samrådsspørgsmål BG

–

stillet til justitsministeren

Ministeren bedes redegøre for omfanget af indberetninger, som PET har foretaget

til de udbetalende myndigheder i sager, hvor fremmedkrigere under udrejse

har modtaget ydelser omfattet af lovændringen (L 192 Forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Blokering af hjemmesider

og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)), der trådte i kraft den 1. juni

2017 samt redegøre for, om myndighedssamarbejdet efter ministerens vurdering

er effektivt og velfungerende?

Indledning

Samrådet i dag handler om fremmedkrigere, der

modtager offentlige ydelser.

Altså personer, der rejser ud af Danmark for at

kæmpe i Syrien eller Irak

–

mod danske interesser

–

mens de modtager danske velfærdsmidler.

Jeg har aftalt med justitsministeren, at jeg starter

med at besvare spørgsmål BF. Derefter besvarer

justitsministeren spørgsmål BG.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at danske for-

sørgelsesydelser på ingen måde skal være med til

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd afholdt den 30/8-18 om offentlige ydelser til fremmedkrigere der er udrejst af Danmark, til beskæftigelsesministeren

at finansiere fremmedkrigere. Det kan jeg ikke un-

derstrege nok.

Folk, der rejser til Syrien eller Irak og kæmper

mod danske interesser, skal fratages deres offentli-

ge ydelse.

Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis folk

misbruger vores velfærdsydelser til at finansiere

alvorlige forbrydelser i udlandet, der kan udgøre

en sikkerhedstrussel mod Danmark.

Regeringen har derfor igangsat en række målrette-

de politiske initiativer på området.

Regeringens initiativer

På beskæftigelsesområdet er der tale om fire initia-

tiver.

For det første

har jeg skrevet til alle landets kom-

muner og a-kasser med en klar opfordring til at

være yderst opmærksomme på problemstillingen.

Efterfølgende mødtes jeg den 19. maj 2017 med 7

borgmestre og en rådmand fra en række af de

kommuner, hvor PET har haft en formodning om,

at en person har været udrejst til Syrien eller Irak

og samtidig modtaget kontanthjælp.

På mødet bad jeg borgmestrene og rådmanden

komme med forslag til, hvordan vi kunne forbedre

indsatsen for at hindre fremmedkrigere i at rejse

ud med offentlige ydelser, og samtidig indskærpe-

de jeg vigtigheden af en målrettet og effektiv ind-

sats i kommunerne.

Og det valgte jeg at gøre, på det tidspunkt fordi, vi

jo desværre kunne konstatere, at der havde været

en vis grad af passivitet hos en lang række af lan-

dets kommuner.

De udbetalende myndigheder skal have alle anten-

ner ude og sikre, at folk ikke befinder sig i krigs-

zoner, når de modtager offentlige velfærdsydelser.

Her er det vigtigt at understrege, at regeringen har

sikret mulighed for, at kommunerne og a-kasserne

kan få oplysninger fra andre myndigheder

–

her-

under PET, politiet og anklagemyndigheden

–

fremmedkrigernes udrejse og ophold så hurtigt

som muligt.

I brevet har jeg også opfordret til, at de nøje over-

vejer, om der er personer blandt de udrejste, der

bør politianmeldes for socialt bedrageri.

For det andet

har jeg bedt Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering om at intensivere kontak-

ten til PET, så styrelsen mindst en gang om måne-

den har kontakt til PET om eventuelle nye tilfælde

af personer på offentlig forsørgelse, der er rejst til

krigszoner.

Det tættere samarbejde skal være med til at sikre,

at oplysninger fra PET når frem til de relevante

kommuner og a-kasser så hurtigt som muligt. Det

giver et bedre grundlag for hurtigere at få under-

søgt de konkrete sager og vurdere, om der er no-

gen, der skal have frataget deres ydelse.

Siden juni 2017 har styrelsen modtaget oplysnin-

ger fra PET om yderligere fire personer, der har

været udrejst.

I to af sagerne er der blevet rejst krav om tilbage-

betaling af ydelser. I de to andre sager har kom-

munen ikke fundet det tilstrækkeligt godtgjort, at

de pågældende har været udrejst.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i

alt modtaget 39 personindberetninger fra PET.

For det tredje

er lovgivningen på området blevet

strammet.

De nye regler trådte i kraft i juni 2017 og indehol-

der blandt andet et ydelsesstop, der betyder, at hvis

man får inddraget sit pas under ophold i udlandet,

så skal udbetalingen af offentlige ydelser stoppes

automatisk.

De nye regler indeholder også et tilbagebetalings-

krav. Hvis man dømmes for terrorhandlinger be-

gået i udlandet, skal man tilbagebetale de ydelser,

man har modtaget, mens man har været udrejst.

Dømte fremmedkrigere får derudover automatisk

en ekstra straf i form af en treårig karantæne i

ydelsessystemet.

Det er ikke muligt fuldstændigt at fratage personer

ydelser, da det følger af grundloven, at staten skal

sikre, at alle skal kunne forsørge sig og sine.

Men det betyder, at den dømte udelukkes fra for-

sikringsbaserede ydelser (arbejdsløshedsdagpenge,

sygedagpenge m.v.) og højst vil kunne modtage

øvrige ydelser (kontanthjælp, førtidspension m.v.)

på integrationsydelsesniveau.

Hvis en førtidspensionist bliver omfattet af karan-

tæne, skal kommunen genvurdere, om der skal

træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension.

Og det er som sådan også helt sund fornuft, man

kan jo ikke i min verden på nogen måde være på

førtidspension også befinde sig i en krigszone.

Og endelig vil jeg fremhæve, at politiet og ankla-

gemyndigheden nu skal underrette de udbetalende

myndigheder, hvis en person, der modtager eller

har modtaget ydelser, får inddraget sit pas eller

dømmes efter de relevante terrorbestemmelser.

Det fjerde initiativ

på beskæftigelsesområdet er

regeringens sanktionsudspil. Manglende rådighed

og snyd med offentlige forsørgelsesydelser skal

have direkte og klare konsekvenser.

Jeg vil her i dag fremhæve de tre initiativer fra ud-

spillet, som er særligt relevante i forhold til dags-

ordenen.

Det drejer sig for det første om, at vi vil skærpe og

forenkle sanktioner til personer, der uberettiget og

mod bedre vidende modtager forsørgelsesydelser

under ophold i udlandet.

For det andet skal kommunerne have pligt til at

politianmelde udenlandsophold, der varer mere

end 14 dage.

Og for det tredje har regeringen efter aftale med

Dansk Folkeparti genindført lufthavnstilsynet.

Lad mig sige det meget klart: Vores velfærdsydel-

ser må ikke misbruges af fremmedkrigere. Det er

derfor vigtigt, at der hurtigt og håndfast tages hånd

om de sager, hvor der er oplysninger om, at det er

tilfældet.

Afslutning

Til sidst vil jeg gerne understrege, at det helt afgø-

rende for regeringen, at der bliver sendt et meget

klart signal om, at det er helt uacceptabelt, at der

føres krig og begås terror for danske forsørgelses-

ydelser.

Ingen kan længere være i tvivl om vores holdning

–

og vores handlinger afspejler det til fulde.

Hr. Leif Lahn Jensen og Hr. Morten Bødskov vil

så nok om lidt sige, at lovgivningen på området

slet ikke er effektiv nok. At regeringen bør gøre

meget mere.

Og jeg er bestemt indstillet på at gøre mere. Alle

forslag er velkomne.

Men jeg vil håbe, at spørgerne også vil benytte lej-

ligheden til at dele, hvilke tanker de socialdemo-

kratiske ministre på området gjorde sig, da pro-

blemet opstod, og Socialdemokratiet havde rege-

ringsmagten.

Vi har jo på skrift, at den socialdemokratiske rege-

ring så sent som i maj 2015 mente, at de dagæl-

dende regler og krav til ledige om at opfylde deres

rådighedsforpligtelse som udgangspunkt var gode

nok. [Henrik Dam Kristensens besvarelse af 26.

maj 2015 af spørgsmål nr. S 1268].

–

synes jeg

–

meget mærkeligt syn på så alvor-

ligt et problem.

Heldigvis kom en ny regering til kort tid efter, og

siden da er der

–

som jeg har gennemgået

–

iværk-

sat en lang række initiativer.

Det gælder også på justitsministerens område, og

jeg vil nu give ordet til justitsministeren.