Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
528 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 528:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad det vil koste, hvis man skal give en jobgaranti
for studerende på velfærdsuddannelserne uden for de store byer som foreslået i So-
cialdemokratiets udspil ”Nærheden tilbage” fra august 2018? Ministeren bedes tage
udgangspunkt i, at der indføres en kommunal jobgaranti for nyuddannede inden for
typiske velfærdsuddannelser (fx SOSU, sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelæ-
rere) i de kommuner, hvor der i dag er uddannelsesinstitutioner (undtaget de fire
største byer), der uddanner i typiske velfærdsfag (SOSU, sygeplejersker, pædago-
ger, folkeskolelærere m.m.). Ministeren bedes opgøre udgifterne samlet set og for-
delt på kommuneniveau.”
Svar:
Det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan tiltrække kompetente medarbejdere til vel-
færdsområderne, og at fagene fortsat er attraktive at søge til. Regeringen mener ik-
ke, at indførelse af en jobgaranti til nyuddannede på velfærdsuddannelser, som So-
cialdemokratiet foreslår i deres udspil ”Nærheden tilbage”
fra august 2018, er en
fornuftig måde at styrke området på.
Regeringen har i stedet med Finanslovsaftalen for 2018 bl.a. afsat 500 mio. kr. år-
ligt til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friple-
jeboliger. Herudover har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge
rekrutteringsudfordringerne på social- og sundhedspersonale samt sygeplejersker i
kommuner og regioner.
Dertil foreslår regeringen i finanslovforslaget for 2019, at der afsættes 180 mio. kr.
i 2019 og 175 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022 til bl.a. at reducere ensomhed
blandt ældre, understøtte kommunernes indsats for at bekæmpe tab af livsmod,
sorg og selvmord blandt ældre samt iværksætte initiativer, der kan imødegå udfor-
dringer med rekruttering af SOSU-personale.
Det er vigtigt for regeringen at værne om det kommunale selvstyre, så kommuner-
ne kan levere gode og effektive løsninger til borgerne. Med forslaget om en jobga-
ranti lægger Socialdemokratiet op til at svække kommunernes lokale ledelsesret.
25. september 2018
J.nr.
2018-5604