TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samrådstale d. 28. august 2018
Udvalget har stillet spørgsmål BE om udlicitering
og nedlæggelse af stillinger i Naturstyrelsen
Spørgsmål BE
Regeringen vil nedlægge stillinger i Skov- og
Naturstyrelsen og udliciterer yderligere 70
årsværk. Ministrene bedes orientere om
baggrunden for nedskæringerne og udliciteringen
og om konsekvenserne heraf for de ansatte - og
for udviklingen af skovdriften? Ministrene bedes
herunder redegøre for, hvordan de ved
nedskæringerne og udliciteringen vil sikre
ordentlige løn- og arbejdsforhold for de ansatte -
og tilgodese det langsigtede hensyn til miljø og
natur?
Svar
Tak for spørgsmålet.
Vi har en opgave, der skal løses. Den skal løses
dygtigt, omkostningseffektivt og med omtanke.
Det skylder vi naturen og skatteborgerne. Hvis
opgaven kan løses mest effektivt af private
1
aktører, så er det for mig helt naturligt, at det er
den tilgang, vi vælger.
Regeringen har derfor også prioriteret i
regeringsgrundlaget, at der skal ske en større
udlicitering af skovdriften fra Naturstyrelsen til
private aktører. Udlicitering er ikke en ny idé,
men derimod en fortsættelse af den løbende
udvikling, som har medført, at allerede i dag
udføres omkring 60 procent af Naturstyrelsens
skovdrift af private aktører.
Naturstyrelsen har udarbejdet en plan for den
videre udlicitering, som regeringen fremlagde i
starten af marts. I den plan fremgår det, at
Naturstyrelsen vil udlicitere opgaver svarende til
ca. 70 årsværk frem mod 2021. De udliciterede
årsværk er skovarbejdere, der i dag udfører
relativt ensartede opgaver som plantning og
hegnsopsætning mv., der således forholdsvis let
kan beskrives. En række lignende opgaver
udføres allerede i dag af private aktører.
Der er ikke tale om, at Naturstyrelsen udliciterer
alle skovarbejderopgaver. De opgaver, der kræver
2